Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louise Hegermann-Lindencrone

Oprindelige forfattere UAn og HTopJ

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Louise Hegermann-Lindencrone, Mette Louise Christiane Frederikke Hegermann-Lindencrone, 4.12.1778-18.6.1853, forfatter. Louise Hegermann-Lindencrone voksede op i et kultiveret hjem. Kun fjorten år gammel fik hun sit første digt trykt i Simon Peter Poulsens Nytaarsgave for Damer (1793), hvor hun indtil sit giftermål var fast bidragyder under mærket Louise. Hun skrev følsomme viser i P.H. Hastes og Rasmus Frankenaus stil og hyldedes på vers af den førstnævnte.

Efter en næsten tyveårig pause skifter imidlertid forfatterskabet fysiognomi: to jambedramaer er tydeligt af Adam Oehlenschlägers skole. Det yngste Troubadouren, 1820, indeholder et varmtfølt forsvar for denne digter mod hans angribere, det ældste, Eleonora Christina Uhlfeldt, 1817, behandler Dina-affæren 25 år før Oehlenschlägers Dina. Fra episoder af Corfitz Ulfeldts og Leonora Christinas historie hentes også emnet til Billedet, s.m. Sanct Peder hovedstykket i hendes mest kendte bog Danske Fortællinger, 1825. Holdningen i disse noveller er kristelig og opbyggelig, men trods en hang til det idylliske og sentimentale ligger hendes formbevidste prosakunst højt over tidens rørstrømske, triviallitterære fortællestil. I sit harmoniske hjem – 1802–49 med få afbrydelser på landstedet Rolighed ved Kalkbrænderiet – var hun midtpunkt i en kreds der talte medlemmer som C. Pram,Henrik Steffens, H.C. og A.S. Ørsted, Oehlenschläger, B.S. Ingemann,J.P. Mynster, F.C. Sibbern og P. Hjort (de tre sidstnævnte var tillige hendes litterære rådgivere), Thomasine Gyllembourg, A. de Saint-Aubain o.fl., og hun brevvekslede flittigt med Mynster og Hjort. Bag sit stilfærdige og beskedne væsen gemte hun, efter Oehlenschlägers dom, "maaskee den mest poetiske qvindlige Siæl, Danmark har eiet". P. Hjort skriver: "Hendes Kjærligheds Væld blev uudtømmeligt, hendes Sjæl ubesmittelig, som man næppe kunde forestille sig. Derfor kunde hun se saa skarpt, dømme saa genialt, drømme saa skjønt, spøge saa yndig naivt, tro saa troskyldigt, og tage saa elskværdigen Fejl".

Familie

Louise Hegermann-Lindencrone blev født i Kbh. (Helligg.), død sst. (Garn.), begravet sst. (Garn.). Forældre: stamhusbesidder, etatsråd, senere kammerherre Johan Frederik Lindencrone til Gjorslev m.m. (1746–1817) og Bolette Marie Harboe (1750–1800). Gift 26.5.1797 "på landet" (Garn.) med kar. kaptajn ved kadetkorpset, senere generalløjtnant Johan Hendrik Hegermann-Lindencrone, født 30.4.1765 i Fredrikshald, 19.5.1849 på Rolighed, Kbh., s. af kaptajn, senere oberstløjtnant og krigskommissær Cay Detlev Hegermann (1732–1800) og Anna Esther Stuhlmann (1745–78). - Mor til Cai Hegermann-Lindencrone (1807–93).

Annonce

Ikonografi

Malet som barn. Mal. af Just Holm, bl.a. udst. 1845.

Bibliografi

Kilder. Breve fra J.P. Mynster, 1860 130–34. Af efterl. breve til J.P. Mynster, 1862 72f. Udvalg af breve til P. Hjort, 1867 312–96. Brev i Pers.hist t. ll.r. V, 1944 148–60.

Lit. Danm.s adels årbog LXI, 1924 472. Oehlenschlägers erindringer IV, 1851 4. J. P. Mynster: Medd. om mit levnet, 1854 (2. opl. 1884) 188. N. C. L. Abrahams: Medd. af mit liv, 1876 160. Mathilde Reinhardt: Familieerindr. 1831–56, 1889 58–61. Anton Andersen: Danske forfatterinder i det nittende hundredår, 1896 32–34. Johs. Steenstrup: Den danske kvindes hist. II, 1917 28f.

Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Andreasen, H. Topsøe-Jensen: Louise Hegermann-Lindencrone i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290982