Louis v. Kohl, Louis Henry v. Kohl, 14.12.1882-11.10.1962, forfatter, redaktør. Født i Kbh. (Cit.), død på Bispebjerg hospital, begravet i Lyngby (Mariebjerg i de ukendtes grav). v. K. kom i skole i det tyske jesuiterkollegium Skt. Andreas i Ordrup, og allerede her grundlagdes en dyb betagelse af tysk åndsliv. 1900 blev han student fra Industribygningens latinskole, studerede germansk filologi 1903–04 og derefter tillige en årrække østasiatisk digtning og filosofi, kultur og sprog, i øvrigt samtidig med at han gik på kunstakademiet. I den langstrakte og varierede studietid – på et tidspunkt var han involveret i filmbranchen – udgav han bl.a. Rosa mystica, 1906, en oversættelse af Fr. Nietzsches Saaledes talte Zarathustra, 1911, et bind asiatiske digte i oversættelse, Betel og Lotus, 1912, en biografi om Friedrich Nietzsche, 1914 samt en række bøger om Østen. Derefter var v. K. politisk skribent med bøger som pamfletten John Bull intime, 1917, Sandheden om Lichnowsky, 1918 og Mennesket og Freden, 1919. Under første verdenskrig udøvede v. K. en omfattende virksomhed som tysk agent i Danmark. Finansieret af det tyske gesandtskab udgav han en række tyskorienterede tidsskrifter som Vor Tid, Spectator, Sort og Hvidt og Litteraturen hvortil adskillige danske skribenter bidrog. Med undtagelse af sidstnævnte gik de alle ind ved verdenskrigens slutning, v. K. kom nu under stærk kritik og flyttede til Berlin hvor han boede under hele mellemkrigstiden. Også her virkede han som agent og ernærede sig endvidere som forfatter og virksomheds-konsulent. På tysk udgav han bl.a. Ursprung und Wandlung Deutschlands, 1932, Der Wortbruch von Versailles, 1935, og Das dänische Schicksal, 1936. Han blev en begejstret tilhænger af Hitlers fremmarch, hvori han så muligheden for en tysk genrejsning.
1938 kom v. K. atter til Danmark og forsøgte i samtaler med bl.a. Th. Stauning og Erik Scavenius at øve indflydelse på dansk udenrigspolitik. Fra sommeren 1939 ansattes han af rigspolitichef Eigil Thune Jacobsen som leder af sikkerhedspolitiets civilorganisation, men afskedigedes i begyndelsen af 1940 af den nye justitsminister Svend Unmack Larsen. Op til 1944 fortsatte han imidlertid som lønnet medarbejder for Thune Jacobsen, specielt med den opgave at være bindeled til besættelsesmagten. Også for denne arbejdede v. K. idet han fra 1941 til krigens slutning ledede det tyske pressebureau Presse-Information. I en periode 1943 var han tillige redaktør af det nazistiske organ Fædrelandet. Skribentvirksomheden til fordel for det nazistiske Tyskland fandt tillige sted i bøger som Lænkerne brydes, 1941, Det tyske Folks Historie, 1942 og Verrat an Thule, Prag 1943.
Efter krigen idømtes v. K. ved byretten ét års fængsel, men frikendtes ved landsretten året efter. I sine sidste leveår genoptog han studiet af østasiatisk litteratur og sprog og døde som en ensom mand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.