Lise Sørensen

Lise Sørensen, Louise Nathalie Sørensen, 1.4.1926-4.12.2004, forfatter. Født i Kbh. S., den yngste af en søskendeflok på fire, var seks år g;tmmel da faderen døde. 1941 tog hun mellemskoleeksamen (Søborg kommuneskole) og fik to år efter sit første digt trykt i tidsskriftet Vild Hvede. 1946 udkom hendes første digtsamling, Rodløs, der har splittetheden i personlig identitet og samfund som tema. 1948 udgav hun novellesamlingen Goddag, Lisbeth med psykologiske skildringer fra hverdagen. Der fulgte derefter en længere pause i forfatterskabet inden hun i 1956 udsendte digtsamlingen Blæsten udenfor der i bunden metrisk form rummer natur-, længsels- og kærlighedslyrik. Allerede her introducerer hun i suiten Til Dorothy kvindesolidariske digte. Seks år efter, i 1962, kom den næste digtsamling, Sommerdalen, hvor hun har frigjort sig en del fra den formelle tvang og, ligesom i Epistler, 1966, eksperimenterer med forskellige skrivemåder på grænsen af det essayistiske stemningsbillede. Det er ellers ikke holdninger og realisme S. mangler, mest vellykket i den henseende er digtsamlingen Tro dine Øjne, 1973. Sproget er blevet prosanært, enkelt og dog underfundigt, på grund af de mange dobbeltbundede ordspil. Fra debutens jeg-lyrik har S. nu udviklet sig til en satirisk digter på grænsen til vise-genren. Som en af de første herhjemme tog hun 1964 med bogen Digternes damer fat på kvindeopfattelsen i den mandsdominerede litteratur. Hun ser hvorledes madonnadyrkelsen hersker over sindene helt op til vor tid med den indre modsigelse: "den opaddragende kyske og den nedad-trækkende, gavmilde fristerinde". I bogen, der vakte stor opmærksomhed, afslører hun en række idealiserende myter om kvinder i litteraturens og virkelighedens verden. Over for kvinden der bliver stillet op på en piedestal og gjort til "stjernedame" opstiller S. en sund og jordnær kvindetype der har samme behov og lyster som manden. Temaet blev taget op i de efterfølgende essaysamlinger (kaldet "besyv") Mands- og moderhjerte, 1969, Sparegris og julemand, 1975 og Arme djævle, 1978 hvor de litterære analyser nok står i centrum, men hvor argumenterne i høj grad hentes i virkelighedens og den personlige erfarings verden. Hendes essays, der ligger inden for den kulturradikale tradition, er fulde af energi, sund sans og varme. I Den nødvendige nedtur, 1977 skildrer hun Mathilde Fibiger, den første danske kvindesagsforkæmper, samtidig med at hun indfletter personlige oplevelser og erindringer i skildringen. – Som en understrøm gennem hele S.s digtning og essayistik, og mere og mere udviklet gennem årene, går hendes satiriske og ironiske evne til at spidde fordomme og afsløre skinargumenter i et kontant og muntert sprog. Debatbogen Søsterparten : et essay med variationer, 1987 behandler kvindefrigørelsens ideer fra J.S. Mill til den moderne kønsrolledebat.