Lauritz Kruse, 6.9.1778-19.2.1839, forfatter. Lauritz Kruse der blev student 1794, privat dimitteret, drev ikke noget fagstudium, men interesserede sig især for teatret og kom hurtigt i forbindelse med tidens litterære kredse. 1799 udgav han et tidsskrift, Dramaturgiske Blade (seks hefter) som han imidlertid standsede da trykkefrihedsanordningen af 27.9.1799 udkom. 1819–24 udgav han et større dramaturgisk værk Theatret. En Oversigt over Alt Theatervæsenet vedkommende i Almindelighed med Hensyn paa det Kongelige danske Theater I-II, som endnu kan have nogen interesse for teaterhistorikere.

Lauritz Kruses nærmeste ven, filologen N.V. Dorph, mente at han burde være direktør for Det kgl. teater, hvad han dog ikke blev. Lauritz Kruse skev en mængde dramatiske arbejder: tragedier og komedier, sørgespil og lystspil, syngestykker og operaer; tolv af dem opførtes på teatret, men nåede aldrig mere end et par eller ganske få opførelser; det første af hans stykker, Emigranterne, opførtes allerede 1799; et andet Ezzelin, Tyran til Padua, Tragøedie i 5 Optoge, nåede at blive spillet et par gange på hofteatret i Wien, men gjorde ikke lykke. Niels Lembak. Skuespil med Arietter i een Akt kan betragtes som en forløber for de heibergske vaudeviller. Et udvalg af Lauritz Kruses "Dramatiske Værker" udkom i fire bd. 1818–20. Hans teaterstykker er rige på kunstigt spundne intriger og mystik, på sentimentalitet og patos, men mangler ægte digteriske kvaliteter.

I sine fortællinger og romaner var Lauritz Kruse mere heldig. Fortællingerne er spændende og psykologisk interessante, ofte med kriminalistiske indslag, men stærkt moraliserende og didaktiske og ganske forældede i sprog og stil; en titel som Morderen med koldt Overlæg og dog en Mand, der fortjener Agtelse, et psychologisk Forsøg, fundet imellem en Afdøds Papirer er betegnende. Da den historiske roman kom på mode, fulgte Lauritz Kruse med og udgav bindstærke romaner som Sieben Jahre. Ein Beytrag zu der geheimen Hofgeschichte eines nordischen Reiches I-II (1824, oversat til dansk s.å.) og Jugend-Geschichte des Herrn de Morbière. Ein Gemälde aus den letzten Jahren der Regierung Ludwigs des Fünfzehnten I-III (1825–26; oversat til dansk 1827). Flere af Lauritz Kruses arbejder fra de senere år er først kommet på tysk.

Størst betydning for den danske litteratur havde Lauritz Kruse som oversætter; han oversatte en mængde værker fra fransk og tysk til dansk og gjorde dansk digtning kendt i udlandet ved oversættelser til tysk af Adam Oehlenschläger, St. St. Blicher, H.C. Andersen, B.S. Ingemann og Carl Bernhard (A. Saint-Aubain) Han nød da også ofte offentlig understøttelse. Således afkøbte 1812 Fonden as usus publicos ham for 3000 rdl. 300 eksemplarer af hans oversættelser af Jacques-Franç. de Puy Segurs Krigskunsten, og i 1830'erne fik han i flere år en understøttelse på 300 rdl.

Lauritz Kruses omfattende produktion havde sin betydning for samtiden, men er nu – delvis ufortjent – begravet i glemsel. Kun på ét sted når hans stemme ned til nutiden: da Mozarts opera Don Juan opførtes på Det kgl. teater (første gang 5.5.1807) var den danske oversættelse af teksten – "et sjældent vellykket Arbejde" siger P. Hansen – besørget af Lauritz Kruse. – Allerede i sin ungdom rejste Lauritz Kruse meget i udlandet, dels af helbredshensyn, dels for at lære udlandets teatre at kende; 1820 forlod han for stedse Danmark og var derefter bosat snart i Hamburg, snart i Paris. Oehlenschläger antyder, at han havde homoseksuelle tilbøjeligheder, hvilket kan have været grunden til hans landflygtighed. Hans økonomiske kår var trods al hans flid altid meget trange. - Tit. professor 1812.

Familie

Lauritz Kruse blev født i Kbh. (Holmens), død i Paris, begravet sst. Forældre: kaptajn, senere kommandørkaptajn, indrulleringschef og overlods i Bragnæs distrikt Poul Caspersen Kruse (1730–1809) og Mette Benzon de Thurah (1745–1807). Ugift.

Bibliografi

L. K.: Dramatiske værker I-IV, 1818–20. – P. Hansen: Den danske skueplads II, 1891–93. Adam Oehlenschläger: Ungdomserindr., udg. L. Bobé, 1915 (ny udg. 1963). Holger Hansen i Gads da. mag. XXIX, 1935 375–86. Alf Henriques: Det danske skæbnedrama, 1936 = Studier fra sprog- og oldtidsforskn. CLXXVII 32–39. Fr. Schyberg: Dansk teaterkritik, 1937.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig