Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Laurids Bruun

Oprindelige forfattere JDJ og kkn

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Laurids Bruun, Laurids Valdemar Bruun, 25.6.1864-5.11.1935, forfatter. 1881 blev Laurids Bruun student fra Borgerdydskolen i København. 1888 tog han statsvidenskabelig embedseksamen og blev s.å. ansat i Statistisk bureau. 1896 blev han fuldmægtig men tog samme år sin afsked. Året før havde han udsendt Officiel Statistik hvor han angreb bureauets virksomhed. Herefter levede han som fri forfatter.

1885 debuterede Laurids Bruun med en fortælling i Tilskueren og n.å. udkom hans første bog Historier. Men hverken denne eller de nærmest følgende Emma Jonsson, 1890, Antonius, 1892 og Svend Felding, 1894 vakte synderlig opmærksomhed. Først med Rejsefærd, 1899 og Renaissance, 1900 fik han lidt luft under vingerne; og med den ejendommelige psykologiske nutidsroman Kronen, 1902 hvori han forlader den gængse realisme og giver sig sin fantasi i vold nåede han at få tag i det store publikum.

Senere fulgte en imponerende lang række bøger: de store farverige historiske romaner Alle Synderes Konge, 1903 og Absalons Saga, 1904, de mindre bøger med historiske emner Den sidste Fribonde, 1905, Hejmers Harpe, 1909 og Danskernes Eventyr I-III; Kong Skjold. 1909, Kong Frode, 1910 og Den signede Død, 1912, den store selvbiografiske og tidsskildrende roman fra århundreskiftet Af Bygernes Slægt I-VI, 1909, samt de over politiske, sociale og især religiøse ideer byggede romanværker Den Evige I–IV, 1905–06 og Den ukendte Gud, 1913 med fortsættelsen Under Livets Træ, 1917 i hvilke Laurids Bruun giver brogede billeder fra sine talrige rejser i Europa og Østen og samtidig meddeler sindrige drøftelser og undersøgelser af tidens stærkeste problemer. Ved deres spændende handling og ved personernes og hele sceneriets internationale tilsnit har disse bøger vundet udbredelse over det meste af Europa; især i Tyskland fik Laurids Bruun en stor læsekreds.

Annonce

Desuden har Laurids Bruun udsendt en robinsonade i flere dele, de såkaldte Van Zantenbøger, med eksotisk-romantiske skildringer fra Sydhavsøerne, 1910–30. Et skuespil Livets Frugter, 1905 er ikke opført, derimod opførtes en dramatisering af Pan på Det kgl. teater 1907.

Laurids Bruuns forfatterskab er af højst ulige værdi; kunstnerisk betydelige værker veksler med rene underholdningsbøger; men teknisk dygtighed kendetegner det meste af hvad han har skrevet. Han fik det Ancherske legat 1904.

Familie

Laurids Bruun blev født i Odense, døde på Frederiksberg og er begravet sst. (Solbjerg).

Forældre: vandbygningsingeniør C. G. Bruun (1829–94) og Johanne D. Boeck (1835–1921). Gift 1. gang 16.9.1890 i Kbh. (Vartov) med Hildur Maria Ley, født 11.6.1872 i Kbh. (Angars kat.), død 17.7.1934 i Kbh., d, af genremaler Hans Christian Clausen L. (1828–75) og Charlotte Eleonora Andresen (1843–1907). Ægteskabet opløst 1917. Gift 2. gang 26.11.1921 på Frbg. (Thomas) med Caroline Marguerite Ley, født 29.1.1874 i Kbh. (Ansgars kat.), 15.10.1954 på Frbg., søster til første hustru.

Ikonografi

Mal. af J. C. Schlichtkrull, 1909. Tegn. af P. S. Krøyer, 1911. Tegn. ("Bogvennen" 1915). Karikaturer af Alfred Schmidt, 1921 (Fr.borg) og af Rasmus Christiansen. Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Bogvennen, 1912, juli 8–9. – S. Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Danske patr. slægter, 1891 55. Th. Bredsdorff i Dansk t., 1903 706f. Sst. 1905 375–78. Chr. Gulmann i Tilskueren, 1906 245–56. Chr. Rimestad: Digtere i forhør, 1906. P. Levin i Tilskueren, 1913 1192–95. Bogvennen, 1914, nr. 12 177.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Düring Jørgensen, kenth Kjeldgård Nielsen: Laurids Bruun i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287808