Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Valløe

Oprindelig forfatter HTopJ

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Knud Valløe, Knud Engelbrecht Valløe, 5.2.1833-17.5.1877, forfatter. Knud Valløe blev student 1849 fra Roskilde, begyndte at studere jura, men ombyttede under indtryk af koleraepidemien 1853 dette studium med medicinen. Embedseksamen tog han ikke, men blev 1860 ansat som prosektor i anatomi ved universitetet efter 1858-59 at have været assistent ved landbohøjskolen i botanik. For at supplere sine beskedne indtægter underviste han i skoler i naturfagene; især botanikken havde hans interesse, og han deltog med pjecen Logik, Botanik, Pædagogik og nogle andre lignende "Smaating" contra Hr. Prof. Ed. Erslev, 1874, i striden om dennes Planterigets Naturhistorie. Overanstrengelse i forbindelse med sorgen over en søns død svækkede hans tilsyneladende stærke konstitution; han søgte forgæves helbredelse for en tærende svindsot ved en rejse til Menton 1877, men døde efter tre måneders ophold her.

Knud Valløe spillede en betydelig rolle i Studenterforeningen i 1850'erne både som visedigter (under mærket aø), komedieforfatter (trykt er karnevalsspøgen I Karriere, 1863), humoristisk taler for "Grisen" og menagerifremviser på studenterkarnevallerne. Hans særlige studentikose speciale var parodien på grundtvigianernes særheder og unoder. Forskellige prøver herpå blev trykt i Dagbladet under pseudonymet Jens Birke-Riis; mest lykke gjorde novellen Emte-Jægerne (Dagbladet 1861, nr. 111-13; bogudgave samme år), hvis vid dog nu forekommer temmelig afbleget, og Syv Udvalgte Digte af Kapellanen, 1861, hans morsomste arbejde. Satiren går ikke dybt, og synspunktet er den gængse nationalliberale overlegenhed over for den folkelige kulturbevægelse. Knud Valløe, som hørte til nationalliberalismens lette kavaleri, gjorde bevægelsen med over til højre og var i sine sidste leveår medarbejder ved vittighedsbladet Punch, ligesom han 1876 i en satirisk artikelserie i Fædrelandet under mærket Fg. angreb det forenede venstre. Hans alvorlige digte, mest lejlighedssange, er glemt, men af hans viser kendes endnu drikkevisen Kom, Brødre, lad os tømme -. Efter hans død udgav hans enke hans Efterladte Digte, Fortællinger, Parodier og Skizzer, 1879 med en biografisk indledning af C. St. A. Bille.

Familie

Knud Valløe blev født i Roskilde, død i Menton, begravet samme sted. Forældre: prokurator Jens Jørgensen Walløe (1790– 1871) og Birgitte Marie Selmer (1803-45). Gift 20.5.1864 i København (Holmens kirke) med Johanne Marie Charlotte v. Arenstorff, født 19.1.1837 på Villestrup ved Hobro, død 14.6.1915 i Rønne, datter af proprietær Frederik Christian v. A. (1803-48) og komtesse Edel Louise Augusta Ahlefeldt-Laurvig(en) (1808-69).

Annonce

Ikonografi

Afbildet på tegning Studenterforeningen flytter, 1863. Træsnit af H.P. Hansen, 1879. Foto.

Bibliografi

C. St. A. Bille i Knud Valløe: Efterladte digte ..., 1879 V-XIII (optrykt i nyudgave af Emte-jægerne, 1886). Arthur Abrahams: Minder fra min studentertid, 1896 49-52 91-96. H.C.A. Lund: Studenterforeningens historie II, 1898. Axel Sørensen: Studenterkomedien, 1903 18 20 22. Otto Zinck: Fra mit studenter- og teaterliv, 1906 83. Carl Christensen: Den danske botaniks historie I, 1924-26 574f; II, samme år 429f (bibliografi). Carl Dumreicher: Studenterforen.s hist. I–II. 1934-36.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. Topsøe-Jensen: Knud Valløe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298920