Knud Lyne Rahbek, ved dåben Rabech, 18.12.1760-22.4.1830, forfatter. Knud Lyne Rahbek voksede op i det københavnske borgerlige embedsmiljø og var udset til at gøre embeds-karriere. Ved privatundervisning fik han bibragt betydelige boglige kundskaber og fortrinlige færdigheder både i latinen og i moderne sprog (især fransk) allerede før han som tolvårig sendtes til Herlufsholm lærde skole. Her blev ikke så meget kammeratskabet som oplevelsen af den sjællandske natur af betydning for ham, og her fik han sine første sceniske erfaringer, da han ved en skoleforestilling havde en rolle i Holbergs Jean de France. Da han blev student 1775, stod han alsidigt rustet til en akademisk løbebane. – I februar 1777 bestod Knud Lyne Rahbek og hans lidt ældre ven P.A. Heiberg som de første den da nylig (1775) oprettede examen philologicum, en almen humanistisk basisuddannelse, beregnet for lærere i den lærde skole og som grundlag for videre studier. Sådanne tog Knud Lyne Rahbek sig dog, trods faderens ønsker, ikke megen tid til, idet han allerede i studieårene havde hengivet sig til det københavnske teaterliv med voldsom entusiasme. I klubber og dramatiske selskaber fik han opført sine tidligste skuespil og optrådte selv som skuespiller. Knap 20 år gammel oversatte han Diderots Theatralske Verker (I, 1779) og skrev den borgerligt-sentimentale komedie Den unge Darby (trykt og opført på Det kgl. teater 1780); fra denne periode stammer også skuespillet Sophie v. Brauneck (trykt 1785). Hverken som dramatiker eller som skuespiller havde Knud Lyne Rahbek imidlertid – så lidt som siden – succes. Derimod skaffede han sig en undertiden skandaløs opmærksomhed, men også respekt omkring sin person og sine standpunkter ved sin teater- og specielt skuespillerkritik som udfoldedes i Almindeligt dansk Bibliothek (1778-79), herunder de Breve fra en gammel Skuespiller til hans Søn der også udkom i bogform 1782, og som fastslog hans position i tidens litterære liv.

Knud Lyne Rahbeks teaterfascination stimuleredes af et nært venskab med skuespilleren Michael Rosing og en sentimental tilbedelse af dennes hustru, skuespilleren Johanne Rosing, som bragte Knud Lyne Rahbeks altid rørige følelsesliv i kontakt med den i tiden grasserende Werther-feber der også præger "Den unge Darby". Fra alt dette og fra en intens, men også udmattende og økonomisk tyngende selskabelighed løsrev Knud Lyne Rahbek sig i juli 1782 for på faderens tilskyndelse at tiltræde en studierejse i Europa. I Kiel studerede han filosofi hos professor J.N. Tetens, men i øvrigt stod fortsat teatret i centrum: han drømte om at blive tysk skuespiller, men blev frarådet det af sin ven skuespilleren F. L. Schröder i Wien; i Mannheim fik han sit skuespil Den Fortrolige, der var skrevet på rejsen, opført, og mødte Friedrich von Schiller og A. W. Iffland; opholdet i Paris, som var rejsens sidste større station, var helt viet teatret. For Knud Lyne Rahbeks fremtid var dog måske mødet i Leipzig med hertug Frederik Christian (1765-1814) af Augustenborg det vigtigste.

Sommeren efter Knud Lyne Rahbeks hjemkomst til Kbh. i oktober 1784 begyndte hans livslange virksomhed som tidsskriftredaktør og journalist. 1785-90 udgav han sammen med C. Pram månedsskriftet Minerva hvis udgivelse han atter, og nu alene, overtog 1794 for under skiftende navne og med årelange afbrydelser, stundom som kvartalsskrift, at videreføre dette bredt samfundsdebatterende tidsskrift frem til sin død 1830. Parallelt hermed udgav han – og fyldte stort set selv – det mere populære ugeblad (i perioder halvugeblad) Den danske Tilskuer fra 1791-1806, hvorefter det under vekslende betegnelser og ligeledes med flerårige afbrydelser fortsattes til 1823. Også på anden måde befæstede Knud Lyne Rahbek sin position i disse år: 1785 påbegyndte han udsendelsen af sine Prosaiske Forsøg I-VIII, 1785-1806, senere fulgt op af Poetiske Forsøg I-II, 1794-1802; sammen med en kreds afførende personligheder stiftede han 1786 det pædagogiske Selskabet for Efterslægten, og 1788 blev han ved hertugen af Augustenborgs indflydelse privatdocent i æstetik og retorik ved Kbh.s univ. Usikre økonomiske forhold bragte ham på en rejse i Tyskland i sommeren og efteråret 1789 til atter at overveje en fremtid som forfatter og teatermand i Tyskland, men i maj 1790 blev privatdocenturet, igen ved hertugen af Augustenborgs hjælp, til en stilling som ekstraordinær professor i æstetik. Fast bolig havde Knud Lyne Rahbek siden 1787 i Bakkehuset på Frederiksberg uden for Kbh.

Årene op til 1790 er Knud Lyne Rahbeks etableringsperiode. Med sin overlegent hurtige og smidige begavelse blev han snart overordentlig belæst, tilegnede sig tidens ofte modstridende opfattelser og knyttede sig til personer af meget forskellig observans, tilsyneladende uden dybere behov for at tage konsekvent standpunkt. Det var et eminent udtryk for en modsætningsrig tid der blev universitetets første professor i æstetik. De første år i professoratet vandt hans undervisning god tilslutning blandt studenterne, men ungdommens stigende interesse for Immanuel Kants filosofi, som lå uden for Knud Lyne Rahbeks horisont, fremkaldte hans afskedsansøgning 1799, dog med påskud i en reprimande fra regeringen i anledning af en politisk uønsket ytring i Minerva; imidlertid fortsatte han som privatdocent de 1798 indledte forelæsninger sammen med professor Rasmus Nyerup over den danske digtekunsts historie.

Efter sin afsked fra universitetet var Knud Lyne Rahbek 1799-1805 historielærer og medbestyrer ved C.J.R. Christianis drengeskole. Fra denne periode, der i pædagogisk henseende måske var Knud Lyne Rahbeks lykkeligste, stammer hans Dansk Læsebog og Exempelsamling, 1799-1804 og skriftet Om den danske Stiil, 1802, begge beregnet for den lærde skole. 1805 blev Knud Lyne Rahbek lærer ved Den kongelige dramatiske Skole, der var oprettet året før, bl.a. på hans tilskyndelse. Sine forelæsninger for skolens elever om scenekunstnerens rette diktion og hele adfærd samlede han i Om Skuespillerkunsten, 1809, og forfattede til deres forestillinger på hofteatret en række nationalhistoriske skuespil, trykt i Samlede Skuespil (I-III,1809-13); de rummer med deres national-pædagogiske tendens hans reaktion på landets krise efter 1807. 1809 kunne Knud Lyne Rahbek sætte kronen på et livs virke for teatret ved at indtræde i Det kongelige teaters direktion her sad han til sin død og forfattede i hundredåret for den første danske skueplads sine Bidrag til den danske Skuepladses Historie i dens første Aarhundrede, 1822.

Ved Den kongelige dramatiske skoles nedlæggelse 1816 vendte Knud Lyne Rahbek som lærer tilbage til universitetet, ved hvis pædagogiske seminarium han dog havde været lærer 1807-11. Han ansøgte nu om et professorat i "Fædrelandets Litteratur" for at kunne fortsætte sine forelæsninger sammen med Rasmus Nyerup, men fik en lærestol i æstetik – parallelt med Adam Oehlenschlägers – dog "især i det danske Sprog og den danske Litteratur". I denne stilling underviste han især i det sene 1700-tals danske litteratur. 1826-27 var han universitetets rektor. – Knud Lyne Rahbeks succes udadtil modsvares af en tendens til pessimisme og følelse af ikke at kunne leve op til tidens krav. Skønt han var ven med og kendt af alle i tidens åndsliv, og skønt hans og Kamma Rahbeks hjem på Bakkehuset var et samlingssted for tidens skønånder, kunne han ikke følge med i det omsving der fulgte med romantikken efter 1800. "Jeg var bleven tilbage som et Kors paa mine Venners Grave", hedder det i hans stofmættede Erindringer af mit Liv I-V, 1824-29; det er symptomatisk at de gør holdt ved 1799.

I sit ydre virke benyttede Knud Lyne Rahbek med imponerende energi sin tids fremherskende offentlighedsformer: pressen, teatret, universitetet og det højere uddannelsesvæsen samt litteraturen. I tidsskriftrækken Minerva, 1785-1806, Ny Minerva, 1806-08, Dansk Minerva, 1815-19, Hesperus, 1819-23 og Tritogenia, 1828-30, som han oftest udgav alene og selv skrev flittigt til, tog han tidens samfundsproblemer op til debat og bidrog til borgerskabets meningsdannelse i enevældens sene periode. Parallelt hermed, men mere populært og aktuelt og med flere skønlitterære bidrag, udgav han og skrev for det meste selv uge- eller halvugebladet Den Danske Tilskuer, 1791-1806, Nye Danske Tilskuer. 1807-08, Sandsigeren, 1811, Tilskueren, 1815-22 og Tilskuerne, 1823, der bl.a. ved sine introduktioner af den nyeste europæiske litteratur viser Knud Lyne Rahbeks brede og aktuelle orientering. Knud Lyne Rahbeks tidsskrifter har som forgængere de engelske Spectatorer (Joseph Addison, Richard Steele), Holbergs Epistler og J.S. Sneedorffs Den patriotiske Tilskuer; det er Knud Lyne Rahbeks fortjeneste at have fremmet og populariseret en offentlig debat af liberal observans.

I disse og talrige af tidens øvrige tidsskrifter udfoldede Knud Lyne Rahbek sin litterære kritik. Uden at lægge nogen fast linje byggede han på det sene 1700-tals europæiske kritik (A.G. Baumgarten, J.J. Eschenburg, G.E. Lessing) og forfægtede de ideer om den gode smag der siden 1759 var hævdet af Selskabet til de skiønne og nyttige videnskabers forfremmelse. Litteraturen skulle sysselsætte de æstetiske sjælsevner og derigennem fremme en højere åndskultur, som videre mål en højere samfundskultur. Sine æstetiske idealer så Knud Lyne Rahbek realiseret hos, men også svinde med sine samtidige; Ewald-tiden og de nærmest følgende år var Knud Lyne Rahbeks foretrukne periode.

Knud Lyne Rahbeks alsidige virke inden for dansk teater – som skuespiller, teaterchef, kritiker og pædagog – falder sammen med dilettantselskabernes store periode og siden med Det kongelige teaters voksende betydning i Danmark. Som skuespiller fik han aldrig succes, og som direktør for Det kongelige teater var han uden egentlige lederegenskaber og uden føling med tidens nye danske repertoire; det romantiske teater stod han fremmed overfor, den Heibergske vaudeville var ham imod. Betydningsfuld er derimod hans teaterkritik der taler for en naturlig, men ædel stil på scenen. Det høje patetiske drama og operaen yndede han ikke; det borgerlige, moralske skuespil var hans foretrukne genre. For Knud Lyne Rahbek som for Diderot, hvem han oversatte, var teatret en sædernes skole – "Ei blot til Lyst". Skuespilleren skal da vise ædel optræden på scenen og moralsk levevis for derigennem at forbedre publikum. – Universitetets oprettelse 1790 af en lærestol til Knud Lyne Rahbek i æstetik betød dette fags selvstændiggørelse fra latinen. Han forelæste dels over æstetik, poetik og retorik efter Eschenburgs "Entwurf einer Theorie und Literatur der schönen Wissenschaften" (1783), dels læste han op af og kommenterede danske digterværker, ofte helt moderne efter studenternes valg. Til dem havde han for det meste et udmærket forhold og havde især tidligt i 1790'erne stor tilslutning til sin undervisning; 1823 blev han æresmedlem af den nystiftede studenterforening. Da han 1798 indledte sine fællesforelæsninger med R. Nyerup over den danske poesis (dvs. versdigtnings) historie, senere trykt som Bidrag til den danske Digtekunsts Historie I-IV, 1800-08, Udsigt over den danske Digtekunst under Frederik den Femte, 1819 og Bidrag til en Udsigt over den danske Digtekunst under Kong Christian den Syvende, 1828, indebar det grundlæggelsen af nyere dansk litteraturhistorieskrivning. Nyerup stod for det bibliografiske og biografiske, mens Knud Lyne Rahbek med fyldige citater af udvalgte tekststeder gav en æstetisk vurdering.

Knud Lyne Rahbeks litterære virksomhed er uhyre omfattende. Ved siden af sin dramatiske produktion dyrkede han som lyriker tidens elegiske og sentimentalmoralske genrer samt, med stort held, drikke- og klubvisen, ofte fint pointeret, med allusioner til aktuelle forhold og til antikke forgængere (Horats). Hans prosafortællinger og romaner er mest i den borgerligt-moralske genre med betoning af den opofrende (især kvindelige) dyd og det ædle hjerte på erotikkens bekostning (Hanna von Ostheim, 1790, Bomhuset, 1793); den pessimistiske roman om Carl Melnek I-IV, 1793-1806 rummer selvbiografiske træk. Som prosaist er Knud Lyne Rahbek af J.F. Marmontels og Dorothea Biehls skole, men foregriber fru Gyllembourg. Som oversætter af en lang række værker fra bl.a. latin, tysk, engelsk og fransk bidrog Knud Lyne Rahbek til at introducere fremmed litteratur i Danmark, også forfatterskaber som fx G.G. Byrons der lå uden for hans umiddelbare horisont. Men vigtigere er hans udgivervirksomhed: Ved at udgive deres efterladte værker satte han en lang række af sine samtidige (O.J. Samsøe, Thomas Thaarup, C. Pram m.fl.) et æresminde. Sammen med R. Nyerup og W.H.F. Abrahamson udgav han efter trykte kilder Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen I-IV, 1812-14 der placerede sig centralt i guldaldertidens folkevise-interesse uden derfor helt at erstatte Peder Syvs gamle folkevisebog. Også her var Nyerup bibliografen, mens Knud Lyne Rahbek gav den æstetiske kommentar. Sin store viden om Ludvig Holberg samlede Knud Lyne Rahbek i en kommenteret udgave af Holbergs udvalgte Skrifter I-XXI, 1804-14. Hertil knytter sig Om Ludvig Holberg som Lystspildigter og om hans Lystspil I-III, 1815-17 der med sine righoldige informationer om dansk teaterliv i 1700-tallet og sit fortrolige kendskab til Holberg-traditionen formentlig vil være det af Knud Lyne Rahbeks værker der længst bevarer sin gyldighed.

I en tid præget af brydende standpunkter og litterære partidannelser var Knud Lyne Rahbek ikke de klare standpunkters mand. Det ses i hans placering i tidens litterære grupperinger, og det ses i de uforenelige standpunkter, han kunne forholde sig positivt til. Som litterær type var han 1700-tallets ræsonnerende excerpist; han indsamlede sit stof mange steder, sammenskrev, formidlede og kommenterede. Romantikernes krav om geni og originalitet kunne han ikke tilfredsstille; både de og efterhånden han selv mente, at han tilhørte en svunden tid. Som ræsonnerende journalist og alsidig professionel litterat betegner han dog snarere en begyndelse end en afslutning.

Familie

Knud Lyne Rahbek blev født i Kbh. (Nic.), død på Frbg., begravet sst. Forældre: toldinspektør, justitsråd Jacob Rahbek (1728-95, gift 2. gang 1766 med Christine Marie Geertsen, 1749-68, gift 3. gang 1769 med Anna Olrog, 1747-1828) og Johanne Riis (1731-61). Gift 31.8.1798 på Frbg. med Karen Margarete (Kamma) Heger (Kamma Rahbek), født 19.10.1775 i Kbh. (Frue), død 21.1.1829 på Bakkehuset, d. af assessor i hof- og stadsretten, senere konferensråd Hans Heger (1747-1819) og Anna Louise Drewsen (1751-99).

Ikonografi

Silhouet af J. C. Weitlandt (Kgl.bibl.) og af C. E. Limprecht (Bakkehuset), efter sidstnævnte linoleumssnit af K. J. Almquist, 1941 silhouet raderet af Adolph Larsen 1904-05. Fremstillet på satirisk stik 1787 efter tegn. af N. Abildgaard. Mal. af E. Pauelsen, 1789. Buste af F. C. Krohn, 1830 (Bakkehuset) efter original af P. L. Gianelli ca.1790. Tegn. af Paul Ipsen, 1790 (sst.). Fremstillet på satirisk stik af G. L. Lahde, 1796. Pastel af C. Hornemann udst. 1815 (Studenterforeningen), efter denne kopi, stik af A. Flint, 1813, samt en række litografier, træsnit og stik. Fremstillet på satirisk radering 1819 efter tegn. formentlig af P. E. Bernth (Kgl.bibl.). Tegn. af I. C. Dahl, 1826, gengivet i træsnit 1884 og 1895, tegn. af C. Winsløw, 1829 (Bakkehuset), af H. Buntzen udateret og ca. 1829 (sst.), af J. M. Caimeyer og af A. Oehlenschläger. Relief Af H. E. Freund, 1833 (Nordjyllands kunstmus.) til mindestøtte af G. F. Hetsch s.å. (ved Bakkehuset). Afbildet på mal. af V. Rosenstand, 1867 (Hirschsprung), skitse hertil. Tegn. af Chr. Hetsch. Afbildet på mal. af Carl Thomsen 1894 (St.mus.), 1897, 1898 og på tegn. af samme udst. 1900. Buste af Aksel Hansen, 1898. Afbildet på mal. af V. Neiiendam 1913 og 1923.

Bibliografi

Kilder. K. L. R.: Erindringer af mit liv I-V, 1824-29. Kommentar og personreg. hertil ved Chr. Grünwald, 1953. K. L. R.s ungdomskærlighed, 1911 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XV (dagbogsoptegn. og brevveksl. med Michael og Johanne Cathrine Rosing).

Lit. Saml. af skrifter til erindr. om K. L. og Karen Margrethe Rahbek, udg. A. E. Boye, 1831. Chr. Molbech: Dansk poetisk antologi II, 1832 216-57. K. L. R. og hans samtid, udg. P. Chr. Zahle, 1860. Vilh. Andersen: Tider og typer. Erasmus II, 1909 331-82. Hans Kyrre: K. L. R., Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset, 1914 (2. udg. 1929). Troels-Lund: Bakkehus og Solbjerg I, 1920 (2. udg. 1971). Paul V. Rubow: Dansk litterær kritik i det 19. årh., 1921 (fot. optr. 1970) 9-25. Samme: Betragtninger, 1947 28-38. A. H. Winsnes: Det norske selsk., Kria. 1924 323-43. Alf Henriques i Danske studier, 1936 49-70. Samme: Historien om en skuespillerskole, 1974. H. Stangerup: Romanen i Danm. i det 18.årh., 1936. Fr. Schyberg: Dansk teaterkritik indtil 1914, 1937 78-114. Anne E. Jensen: R.s Pariserbreve. En studie i den unge R.s dramaturgi, 1958 = Studier fra sprog- og oldtidsforskn. CCXXXV. Samme: R. og de da. digtere, 1960 (særtryk af Frbg. gennem tiderne VIII, s.å. 7-111). Finn Hauberg Mortensen: Litteraturfunktion og symbolnorm I, 1973 45-89. Flemming Conrad: R. og Nyerup, 1979 = Studier fra sprog- og oldtidsforskn. CCXCV. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj IX, 1979.

Papirer i Kgl.bibl. og Bakkehusets manus.saml. (Frbg. kommunebibl.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig