Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Holst

Oprindelige forfattere MeHa og UAn

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Knud Holst, Knud Holst Andersen, 15.4.1936-18.8.1995, forfatter. Knud Holst voksede op i Østvendsyssel, og typer og lokaliteter fra denne egn har betydet meget for hans forfatterskab, – så meget desto mere som han i det hele taget i væsentligt omfang bygger på oplevelser og stemninger fra virkeligheden. "Det indre miljø betjener sig af forestillingskredse, man har fra det ydre" har han sagt om sit eget forfatterskab. Det er mennesker og naturen der er basis for hans digtning hvorimod holdninger og aktuelle begivenheder spiller en mindre rolle. I centrum for de selvoplevelser han fortolkede i sin digtning står en række intense erindringer fra besættelsestiden der faldt sammen med hans barndom. 1955 blev Knud Holst student fra Hjørring gymnasium og fra 1956 til 1961 var han fastansat sproglærer ved Løkken realskole.

Siden 1961 levede Knud Holst af sit forfatterskab og andre litterære aktiviteter, såsom oversættelser, redigering og skolebogsarbejde. 1964–69 var han anmelder ved dagbladet Aktuelt, 1971–74 ved Berlingske Tidende. Sammen med Uffe Harder redigerede han 1964–66 det litterære tidsskrift Hvedekorn, derefter alene til 1967.

1962 debuterede Knud Holst med digtsamlingen Dementi der straks placerede ham i generationen af modernister som brød igennem i disse år. Fælles med denne gruppe havde han en stor interesse for selve sproget. I debutsamlingen og i senere lyriksamlinger som Trans, 1964 og Samexistens, 1966 afprøvede han sprogets muligheder over for den virkelighed han ville beskrive. Med selvkonstruerede ord og sammenstillinger nærmede han sig undertiden det barokagtige i sproget. Som middel til at komme i kontakt med virkeligheden og i sidste instans forsøge at nedbryde skellet mellem jeg'et og omverdenen opfattede han sproget som en murbrækker. Denne grænseudviskning tager undertiden mytiske dimensioner i form af dyk ned i underbevidstheden og de tidlige barndomsoplevelser. I hans forfatterskab modstilles ofte barnets sensibilitet med den sjælelige indtørring hos det voksne menneske – barnet ser tingene uden vaneforestillinger og oplever i symboler og mytiske forestillinger. I senere digtsamlinger som Udstedsdigte, 1976 og Afstande, sammenstød, 1979 bevægede han sig hen mod en mere realistisk lyrisk stil. Knud Holst fortsatte med at udgive digtsamlingr, bl.a. Sneglesange : lavprisdigte, 1983 og Sabelkatsange, 1985.

Parallelt med det lyriske forfatterskab skrev Knud Holst en række novellesamlinger. Også her spiller barnets psyke og synsvinkel en dominerende rolle. Overfor denne verden står en truende tilværelse som barnet konfronteres med: det dæmoniske, dyriske, ondskaben i de voksnes verden, jf. titelnovellen fra Dyret, Knud Holsts første novellesamling fra 1963. Flere af novellerne herfra og fra Asfaltballet, 1965 har retning mod absurdismen, mens han i sine senere noveller mere konkret genoplever og genfortæller tidlige erindringer, ofte med et stænk af humor: Har De været ved stranden?, 1967, Lærken, 1975, Min bedstefars nat og andre almanakhistorier, 1978 og Katrines hus og andre historier fra landliv, 1989. Den genre der lanceres i sidstnævnte samling, "almanakhistorier", har mange lighedspunkter med den Johs. V. Jensen'ske myte.
Fascinationen af barnets verden har naturligt nok givet sig udslag i nogle børnebøger, og også andre medier afprøvede Knud Holst: drama, TV-spil (bl. a. Sæson for Liza, 1968) og filmmanuskriptet til Stormvarsel, 1970.

I 1985 modtog Knud Holst statens kunstfonds livsvarige ydelse og året efter Otto Rungs forfatterlegat.

Familie

Knud Holst blev født i Skæve sogn, Vendsyssel og døde i Ålborg; begravet på Løkken kirkegård.
Forældre: husmand Edvard Andersen (født 1909) og Herdis Holst Christensen (født 1914). Gift 13.9.1958 med Kirsten Johanne Høybye, født 18.3.1936 i Lemvig, død 22.9.2008, d. af politimester Palle Høybye (1907-87) og Anne-Margrethe Thomsen (født 1905). Ægteskabet opløst 1979.

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Claus Clausen: Digtere i forhør, 1966 141–63. Jette Kromann: Digtere på bånd I, 1966 141–64. -Jørn Godrum Bech i Bogens verden XLVII, 1965 383–90.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Uffe Andreasen: Knud Holst i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291469