Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Thorup

Oprindelige forfattere MeHa og UAn

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Kirsten Thorup, 9.2.1942, forfatter. Kirsten Thorup voksede op i stationsbyen Gelsted på Fyn og kom som den første i familien i gymnasiet (Fredericia). 1961 tog hun studentereksamen og rejste derefter et år til England. I midten af 1960erne læste hun engelsk og litteraturhistorie ved Kbh.s universitet og debuterede 1967 som lyriker med Indenfor – Udenfor, efterfulgt af Love from Trieste, 1969 og I dag er det Daisy, 1971. I et køligt, intellektuelt behersket modernistisk formsprog beskriver hun i disse digtsamlinger følelsen af fremmedhed over for omverdenen.

Novellesamlingen I dagens anledning, 1968 behandler samme problem, grænsende til skizzofreni, og Thorup er i disse bøger ikke upåvirket af den engelske psykiater R.D. Laings teorier om sindssyge. Med romanen Baby, 1973 undergår forfatterskabet en markant drejning mod virkeligheden. I en socialrealistisk stil og med fin replikkunst beskrives et Vesterbromiljø af unge der af samfundet har lært at bekende sig til rå materialisme og vold. Romanen blev 1979 belønnet med den internationale Pegasus-pris. Åbningen mod virkeligheden udvidedes i de følgende fire sammenhørende romaner: Lille Jonna, 1977, Den lange sommer, 1979, Himmel og helvede, 1982 (filmatiseret 1988) og Den yderste grænse, 1987. Den identitetskonflikt man finder overalt i forfatterskabet behandles nu konkret, tids- og stedbestemt og med visse selvbiografiske træk. Lille Jonna handler om en families liv i et fynsk landsbysamfund, om fattigdom og social nedgang, – alt set fra barnets nøgternt registrerende synsvinkel. Titelpersonen genfinder vi i Den lange sommer hvor hun bryder ud af familiemønstret og kommer i konflikt med sine nærmeste i og med hun begynder at læse. I Himmel og helvede er hovedpersonen Maria i starten i forældrenes vold, men det lykkes hende at frigøre sig, vinde sin selvstændighed og blive et helt menneske – i modsætning til det store persongalleri af skæve eksistenser Thorup beskriver med humor, sarkasme og bidende realisme. I Den yderste grænse følges Jonnas historie frem til 80'erne. Romanen Elskede ukendte, 1994 handler om to mænds religiøse storhedsvanvid. Romanen Bonsai, 2000 har selvbiografiske elementer hentet fra hendes ægteskab med Ib Thorup. Ingenmandsland, 2003, skildrer en ældre mand på et plejehjem og hans tiltagende demens der ikke passer ind i en moderne verden. Bogen tildeltes BG Banks litteraturpris 2004. Handlingen i romanen Førkrigstid, 2006 foregår i 1930'erne, udspillet i en lille provinsby på Vestfyn. Hendes seneste roman, Tilfældets gud, 2011, handler om problemer i en globaliseret verden og en karrierekvindes møde med virkeligheden, da hun forsøger at hjælpe en afrikansk teenagepige.

Også som dramatiker har Thorup haft betydelig succes. I Else Kant, 1978 dramatiserede hun to romaner af Amalie Skram med hovedtema i skizzofrene tilstande og i de to afsnit af serien Krigsdøtre, 1981 har hun givet intense tidsskildringer fra en opvækst i 1950erne. Af andre TV-spil skal nævnes Helte dør aldrig, 1976 og Du er smuk -jeg elsker dig, 1981. Af senere skuespil kan nævnes Sidste nat før kærligheden, 1989 og Projekt paradis, 1996.

Annonce

Thorups miljøskift fra den fynske barndom til en boglig verden har haft en markant betydning for hendes forfatterskab hvor det har spillet en rolle for temaerne identitetskrise og fremmedgørelse. Skiftet har ikke være ukompliceret, men overalt mærker man en dyb solidaritetsfølelse der ikke blot gælder barndomsmiljøet, men underkuede mennesker i det hele taget. Man fornemmer i forfatterskabet en målrettet vilje til at forstå sig selv i både fortid og nutid. At skrive er for Thorup ikke at manifestere sig æstetisk i en kunstnerisk retning, og hendes bøger er mere og mere præget af udsagnets vigtighed end af formelle eksperimenter.

Kirsten Thorup var 1995-97 medlem af bestyrelsen for Danske PEN og fra 2002 for Danske skønlitterære forfattere (DSF). Thorup er blevet tildelt adskillige priser og legater, b.a. Otto Gelsted-prisen 1974, boghandlernes gyldne laurbær, 1983, Søren Gyldendal-prisen 1987, LO's kulturpris 1988, Tagea Brandts rejselegat 1996 og Det danske akademis store pris 2000.

Familie

Født i Gelsted.
Forældre: bladhandler Svend Christensen (1896-1989) og Jenny Jørgensen (1901-88). Gift 6.7.1963 med instruktør Ib Thorup, født 1.4.1941 i København, død 18.9.1990, s. af kaptajnløjtnant Ejner Thorup (1912–42) og Ebba F. Hasbeck. Ægteskabet opløst 1974.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Torben Brostrøm i En bog om inspirationen, 1981 190–96. Marie-Louise Paludan i Danske digtere i det 20. årh. V, 1982 259–67. Marianne Juhl: Kirsten Thorup, 2009.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Uffe Andreasen: Kirsten Thorup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298371