• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kai Hoffmann

Oprindelig forfatter SRoss
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Kai Hoffmann, Kai Anton Carl Nyholm Hoffmann, 31.8.1874-29.8.1949, forfatter. Født i Kbh. (Holmens), død i Lyngby, begravet på Frbg. kgd. H. blev student 1892 fra Østerbros latin- og realskole, cand.jur. 1899, var 1899–1902 sagførerfuldmægtig i Kbh., 1903–20 assistent i Kbh.s kriminalret, 1903–18 tillige assistent i finansministeriet, 1920–25 fuldmægtig sst. Han var 1911–17 konsulent ved Gyldendal, fra 1918 ved V. Pios Forlag og Poul Branners Forlag. H. modtog en række forfatterlegater og kom fra 1914 fast på finansloven.

I en ung alder kom H. under stærk indflydelse af dansk og fransk symbolisme, især Johannes Jørgensen og Charles Baudelaire, og debutsamlingen Liljer i Mørket1899 kan anføres som et skoleeksempel på efterklang – versifikatorisk sikker, men med en overlæsset skønhedsdyrkelse og stereotyp findesiécle stemning af tungsind og sværmerisk længsel. Byen og Havel, 1902 betegner derimod en erobring af den ydre virkelighed. Emnerne her og i de følgende bøger er slægten, hjemmet, København og fremfor alt naturen. Det er således karakteristisk for H.s omfattende kærlighedspoesi at den oftest er uadskilleligt forbundet med hjemmet og hjemfølelsen. Fra den dybt personlige og sjælfulde tone i hans anden samling stiger denne digtnings inderlighed og styrke til noget næsten abstrakt altomfavnende i Den store Vaar, 1918, kulminationen i forfatterskabet. Med fin beherskelse af de kunstneriske virkemidler har H. her formået at skabe en spændingsfyldt syntese af både sin synske viden om nuets sammenhæng med fortiden og evigheden, sin panteistiske samfølelse med naturen og dén idyl- og hverdagsdyrkelse der i stigende grad kom til at præge hans værker. H. er vel den danske digter der oftest har beskrevet havet – for ham et symbol på frihed og stolthed. Her mærkes en tydelig Nietzschepåvirkning der i Riget, 1905, Under Solen, 1907 samt de efterfølgende samlinger tager sig udtryk i heltedyrkelse og racefantasier, forbundet med Johs. V. Jensens ekspanderende livsfølelse og dyrkelse af nuet. Hav og Rum, 1913 indeholder en række uklare tankedigte der angriber kristendommen for at have stækket denne livsfølelse, og digterens religiøse grublerier munder ud i en humanistisk dyrkelse af menneskets egen guddommelighed, manifesteret i den etiske vilje. Men også en mere udadvendt, social og national tone mærkes, og i digtbøgerne udsendt under og efter første verdenskrig tager H. engageret stilling til tidens politiske spørgsmål – i Sværdlid er endt –, 1920 således Slesvigs genforening – og bliver herefter en søgt kantate- og lejlighedsdigter. Men kun én gang, med Den danske Sang, skrevet 1924 som en prolog til et sangstævne (med melodi af Carl Nielsen 1926), formåede H. at skabe en populær, omend noget retorisk folkesang. Af større kvalitet er de næste samlinger, Den vide Verden, 1921, Dag og Nat, 1923, Bølger i Blæst. 1926 og Det grønne Land, 1931. De indeholder ganske vist ikke nye motiver, men de foregående bøgers voldsomme livsbegær er nu afløst af eftertanke og en afklaret harmoni, de ekstatiske udbrud af en mere malende og uddybende beskrivelse. I det følgende tiår udsendte H. ingen digtsamling, men under besættelsen genoptog han sin tidligere nationale lejlighedsdigtning med Danmarks Rige, 1941, Somrens Fylde, 1944 og ISværdets Skygge, 1945, hans sidste bog, samlinger der også indeholder en række tekster fra 1930erne. Af kunstnerisk værdi er blot naturlyrikken der endnu engang gør det helt tydeligt hvor centralt naturen står i H.s forfatterskab, og hvor religiøst farvet hans dyrkelse af den er. Idealet, drømmen, Gud – under skiftende navne har han dyrket eller kæmpet med noget der lå over den virkelige verden. Men i naturen fandt han sin drøm levendegjort i virkeligheden. Denne erfaring ligger også bag de to prosabøger Blaanende Danmark, 1919 og Solskinskyster, 1926 der fintmærkende og udtryksfuldt gengiver scener og stemninger fra dagligdagen og naturen.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere kaptajn i flåden Villiam Richard Leopold H. (1848–98) og Armgard Nyholm (1846–1923). Gift 24.4.1903 i Kbh. (Matth). med forfatter, maler Eline Fischer, født 20.10.1876 i Ringsted, død 8.2.1956 i Allerød, d. af overretssagfører i Ringsted, senere birkedommer på Læsø Adam Ludvig Emil F. (1842–1907) og Jochumine Amalie Holst (1844–99).

Annonce

Ikonografi

Buste af Siegfred Wagner, 1915. Tegn. af Johs. Glob (Fr.borg), litograferet af samme, 1915. Mal. af samme, 1916 og af Eline Hoffmann, 1920. Afbildet på karikatur af Alfred Schmidt, 1921 (Fr.borg). Mal. af Viggo Brandt, 1922. Tegn. af H. Vedel. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Bogvennen, 1913 257 og 1916 39–42 68f samt i Nationaltid. 27.2.1915. Interview i Chr. Rimestad: Digtere i forhør, 1906 115–20 og i Kjeld Elfelt: Skribenter i skriftestolen I, 1944 218–36. – Hans Ahlmann: Det danske parnas, 1920 156–63. Chr. Rimestad i Tilskueren, 1922 I 245–62 (optr. i forf.s. Fra Stuckenberg til Seedorf II, 1923 74–89). K. K. Nicolaisen i Den nye litteratur II, 1924 91–97. Harry Andersen i Acta philologica scandinavica XVII, 1944 171–98. Chr. Stub-Jørgensen: K. H., 1944. Tom Kristensen i Politiken 31.8.1944 og 30.8.1949. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Rossel: Kai Hoffmann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291336