Kai Friis Møller, 15.8.1888-22.2.1960, forfatter. Født i Kbh. (Matth.), død på Frbg., begravet sst. (Frbg. kgd.). F.M. blev student 1905 fra Vestre Borgerdydskole, tog n.å. filosofikum, men opgav hurtigt studierne for en friere tilværelse som lyriker, oversætter, kritiker og journalist. Han debuterede som lyriker i tidsskriftet Tilskueren 1908 og som oversætter i Det ny Aarhundrede s.å. med en fordanskning af D. G. Rossettis Den salige Jomfru. Samtidig begyndte han at skrive litteraturkritik i dagbladet Riget. Journalistikken blev efterhånden hans levebrød, kritikken, kommentaren, polemikken hans livsform. 1913-18 var han litterær medarbejder ved Politiken. I nogle år skrev han i den Ferslewske presse, var 1925-31 påny knyttet til Politiken – fra denne periode stammer Tom Kristensens karikerede portræt af ham som Vuldum i romanen Hærværk. Sin frodigste virksomhed som journalist udfoldede han nok ved Ekstrabladet 1933-50 – her skrev han næsten dagligt litteraturanmeldelser (under mærket Bookman) og kommentarer (under mærket Skolaren). 1950 vendte han tilbage til Politiken hvor han forblev til sin død. Han skrev især om lyrik, men havde desuden i radiotillægget Lyt sin egen litterære spalte der ofte indeholdt særdeles beske korrektiver til bladets "officielle" litteraturvurdering. Det polemiske, ja, perfide spillede i det hele taget en ikke uvæsentlig rolle i hans kritik og journalistik. Satiren og persiflagen imødekom en naturlig tilbøjelighed i hans litterære talent og personlige psyke -ingen kunne hudflette opstyltetheden og mikroskopere dumheden mere vittigt og maliciøst end han. Prøver på denne del af sin journalistik udgav han bl.a. i bøgerne Profane Profeter, 1922, Et Narreskib, 1935, Danskhed og Dannelse, 1937, To Løver og andre Landsmænd, 1943 og Den store nordiske Svanesang, 1945. Disse bøger – hvortil delvis knytter sig de vittige erindringer Memoirer i Utide, 1942 og Memoirer på høje tid, udg. posthumt 1960 – befæstede hans modstandere i den mening at hans essayistiske og kritiske forfatterskab ene og alene var af negativ art. Men F.M. var mere end en åndsaristokratisk high brow. Han stivnede ikke i sin reaktion mod en mindre begavet og mindre kultiveret samtid. I sine aktuelle anmeldelser viste han stor oplagthed og rummelighed over for både den moderne og den klassiske litteratur – et fyldigt udvalg foreligger i Skribenter og Bøger, 1942. Som prosaist beskæftigede F.M. sig desuden med kultur-, by- og arkitekturhistorie – fx i Byens Hjerte og Digterens (sm. m. Chr. Elling), 1947, Victoria Regia, 1950 og Ludvig Holbergs selvportræt, 1953, store essays med strejflys over emner fra en svunden tid. Bøgernes ydre optog ham også – det viste sig allerede da han under første verdenskrig var konsulent for V. Pios Forlag hvis bibliofile "vignetbøger" han redigerede og tilrettelagde. Som lyriker viste F.M. sig tidligt som en moden æstet og klassicist påvirket af både fransk og engelsk poesi. Han debuterede med Digte, 1910 efterfulgt af bl.a. Indskrifter, 1920, lamber, 1926 og Gallionsfigurens Sang, 1930 samt af den retrospektive antologi Digte 1908-48, 1948. Sin mest betydningsfulde indsats øvede han imidlertid som oversætter. Han har fordansket fransk, engelsk og tysk poesi fra mange tidsaldre – renæssancedigtere som F. Vilion og P. de Ronsard, nyere klassikere som R. Kipling og E. Verhaeren, moderne digtere og versdramatikere som T. S. Eliot og Christopher Fry. I sin samtid var F.M. beundret, frygtet og forkætret, en sjælden blanding af lærd og lyriker, kritiker og journalist, skolar og vagant. Meget i hans forfatterskab var bundet til øjeblikket. Men hos de bedste af sine læsere vandt han den dybere sympati der grunder sig på respekt.

Familie

Forældre: tidligere bryggeriejer Aurelius Møller (1851-98) og Caroline Johanne Frederikke Thomasine Friis (1849-1919). Gift 8.10.1927 i Hørsholm med Else Sophie Christine Kjær, født 8.10.1905 i Kbh. (Kap.), død 25.4.1977 på Frbg., d. af sporvognsfunktionær Jacob K. (1867-1933) og 1. hustru Helene Margrete Høyer (1874-1918).

Ikonografi

Tegn. af Mogens Lorentzen, 1928. Karikaturer af Leo Tonti, Carl Jensen og Bo Bojesen (Kgl. bibl.). Tegn. af Ivan Opffer (Kgl. bibl.). Afbildet på tegn. af Mogens Dam (Teatermus.). Foto.

Bibliografi

Erindringer: Memoirer i utide, 1942 og Memoirer på høje tid, 1960. – Henning Kehler: Den festlige strid, 1939 126-34. K. F. Plesner: Gode klerke, 1944 156-62. Samme i Danske digtere i det 20. årh., ny saml. 1955 201-08. Fr. Schyberg: Digteren, elskeren og den afsindige, 1947 105-11. Tom Kristensen: Til dags dato, 1953 92-95. – Breve i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig