Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K.G. Brøndsted

Oprindelig forfatter kkn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

K.G. Brøndsted, Karl Gustav Brøndsted, 12,4.1851-30.10.1945, forfatter. Født i Kbh. (Helligg.), død på amtssygehu. B. blev student fra Metropolitanskolen 1869, studerede derefter klassisk filologi og blev cand. philol. 1876. Efter at have undervist ved forskellige københavnske skoler fik han 1881 ansættelse som adjunkt i Rønne. 1894 forflyttedes han til Århus katedralskole hvor han 1902 blev overlærer og 1919 lektor. 1921 tog han sin afsked. - I litteraturen debuterede B. 1878 med romanen I Bølgegang. Bogen udsendtes under pseudonymet Vetulus der skulle udtrykke forfatterens gammeldags anskuelser, hans frontstilling mod tidens ideer. Synderlig opmærksomhed vakte romanen ikke. Heller ikke lykkedes det B. at "vende Tidens Smag" med det formelt betydeligere romerske drama Curiius, 1881. I ti år derefter var han tavs; så kom 1891 Junkeren fra Varnæs, en lyrisk digtning over et sønderjysk sagn, og 1893 Frihed, en nutidsfortælling hvori B. med ikke ringe kraft angriber tidens sejrende radikalisme i kunsten og former sine anskuelser om frihedens opløsende virkninger. Samme tendens præger hans senere digtning. Romanerne Fædrenes Synd, 1895, Borrelaarn, 1898, Niels Glambæk. Historien om, hvorledes han blev en Mand, 1902, Funkerne. El Stykke Familieroman fra Systemskiftets Tid, 1906 og En Æsthetiker, 1914, de satiriske skitser Smaa danske Snobber, 1896 og den eventyrlige komedie Kong Gelos, 1900. I flere af fortællingssamlingerne Tolv Historier fra Italien, 1909, Tolv danske Historier, 1910, Fra det Fjerne, 1911, Sommerferiehistorier, 1912 og Mange Strenge, 1917 er tendensen mindre fremtrædende, men fortællekunsten større; dette gælder især de to skønne fortællinger i Fra det Fjerne. - Yderligere har B. skrevet Dialogus, 1894, Digteren og Døden, 1903 og et mindeskrift om Estrup, 1925 samt de interessante erindringer. - B.s forfatterskab er præget af forskellige kunstneriske brist, men det er friskt og underholdende og giver udtryk for en mandig personlighed. Mange kræfter lagde han i arbejdet for den sønderjyske sag.

Familie

set, Gentofte, begr. sst. F: kommunelærer, senere skoleinspektør Carl Gustav B. (1818-1903) og Vilhelmine Mariane Thala Petersen (1820-1900). Gift 12.7.1881 i Kbh. (Johs.) med Clara Margaretha Christina Thomsen, født 10.4.1858 i Kbh. (Garn.), død 9.3.1937 i Gentofte, d. af overrevisor i krigsministeriet, krigsråd, senere kontorchef i finansministeriet, etatsråd Hans Henrik T. (1817-92) og Ane Vilhelmine Krause (1827-87). - Far til Gustav B. og H. V. B.

Udnævnelser

R. 1899.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Regitze Brøndsted, 1931. Buste af Knud Brøndsted s.å. Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Nationaltid. 10.3.1915, K.G.B.: Erindringer 1-11,1931-32. - A. Ipsen: Litterære portrætter, 1906. H. Jørgensen: To mænd, 1912 119-76. Harald Nielsen:

Bøger og mænd, 1926 75-79. Vald. Eide i Thyras vold XXVI, 1945 23-24. E. Sejr i Århus stiftstid. 11.4.1951.-Levnedsberetning i ordénskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
kenth Kjeldgård Nielsen: K.G. Brøndsted i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287868