Jørgen Riis

Jørgen Riis, Jørgen Ries, 8.12.1717-2.10.1749, forfatter. Født i Helsingør, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Frue kgd.). R. der var opvokset i små kår blev student 1736 fra Nykøbing F. hvor han 1737 ansattes som hører, tog 1738 baccalaurgraden og 1741 teologisk eksamen. Da pladsen som øverste hører blev ledig, og rektors stedsøn blev foretrukket for R., forlod han skolen og søgte ivrigt præstekald, men da hans forhåbninger glippede, kastede han sig over journalistikken og vakte ved udgivelse af moraliserende ugeblade efter engelsk og tysk mønster et voldsomt røre. Fra maj 1744 til maj 1745 udkom hans hovedværk, Den Danske Spectator samt Sande- og Gransknings-Mand som ved siden af almindelig satiriseren over sæder og skikke, laster og dårskaber med en næsten brutal styrke rettede angreb mod enkelte stænder og bestående forhold, mens hans poetiske ugeblad Den danske Anti-Spectator eller Een for Alle imod den Danske Sande-Mand (juli 1744-marts 1745) under skin af at polemisere imod "Spectator" med bidende vid slagfærdig gjorde front imod modstanderne. "Spectator" er et tidligt indlæg for århundredets frisindede og humane reformbestræbelser der som mål sætter det lyksalige seculum hvor dyden triumferer. R. bekæmper fordomme og forudfattede meninger, ironiserer over at adelskab og ærestitler sættes over sand fortjeneste, mens al ære og højagtelse burde grunde sig på virkelige fuldkommenheder, kritiserer bondens stavnsbånd, infamien ved uægte fødsel, skoledannelsen der skaber pedanter, dommernes uvidenhed og bestikkelighed og andre administrationens brøst; med en vis forkærlighed hudflettes i skildringer, der røber studier efter naturen, præsternes skrøbeligheder. Mens Ludvig Holberg med overlegent lune revser sin samtid, er det hos R. den levende indignation over uretfærdigheden i de bestående tilstande, overklassens magtmisbrug mod de fattige og svage som har overtaget; i en dæmring lader han endog skimte tanken om menneskenes lighed og broderskab. Man må søge langt frem i dansk journalistik for at finde magen. Og dog giver "Spectator" næppe et fuldt billede af ham selv, thi han har haft en hård kamp at bestå med censuren der nødte ham til, som han siger, at skille sine blade ved deres saft og kraft for at komme til slutningen af året.

"Spectator"en affødte en livlig polemik med Friderich Christian Eilschov, Andreas Lundhoff, Thomas Clitau o.fl.; Holberg omtaler den meget overlegent. Mens.man endnu gættede på Holberg som forfatter, blev den gunstigt modtaget af publikum, men da det kom ud at forfatteren var en ung student, slog velviljen over i sin modsætning. R.s følgende skrifter er populære blade uden satirisk tendens. Månedsskriftet Exegetiske Betænkninger over vigtige og vanskelige Steder i det Nye Testamente (marts-maj 1745) skal, skønt det udkomne synes ortodokst uangribeligt, være standset af censuren; ugebladet Den politiske Tilskuer (sept.-nov. 1745) faldt for Clitaus kritik. Sagtens træt af disse frugtesløse kampe blev R. fuldmægtig hos byfogeden i Kbh. 1748 tog han juridisk eksamen og beskikkedes s.å. til højesteretsadvokat. I komedien Den ædelmodige Dame, 1748 som blev opført på S. v. Qvotens teater i St. Kongensgade, forsøgte han sig som dramatiker i Holbergs stil. Han døde pludselig dagen før han skulle have haft bryllup med Marie Liungsaa.