Josias Leopold Bynch

Josias Leopold Bynch, 7.1.1747-.1779, forfatter. Født i Kbh. (Garn.), død i Næstved. B. blev student 1766 fra Roskilde, fik 1768 Regensen og tog s.å. baccalaureus-graden, men blev n.å. rejiceret til attestats. Allerede 1766 havde han sin litterære debut med digtet Sommeren. men rigtig fart tog hans skriverier først i den Struenseeske trykkefrihedsperiode 1771-72 hvor han udsendte en lang række, mest anonyme pjecer, snart på vers, snart på prosa om aktuelle emner, "gemene Styverfængerpiecer, der vrimle af Galimathias" kalder R. Nyerup dem. I det vers hvori Wessel anråber Apollo om at sende sig en af muserne, frabeder han sig derfor "een af disse Gadetøiter, som strax paa Pinde staaer, naar en Josias fløiter". Blandt hans publikationer er fem numre af en Homilefisk Journal, 1772, hvori syv forskellige af de københavnske prædikanter gøres til genstand for vurdering, idet B. efter at have overværet gudstjenesten gennemgår og kritiserer prædikenen; kun Chr. Bastholm får udelukkende ros, og det i de højeste toner. Dette blad gav anledning til reskriptet af 24.12.1772, der forbød offentlig kritik af utrykte prædikener. Da P. F. Suhm efter Struensees fald havde skrevet sit kendte åbne brev "Til Kongen", udgav B. anonymt De Retsindiges Kritik over Hr. Conferentsraad P. F. Suhms Moraler til Kongen. 1772, men udsendte s.å. under sit navn Et Brev til Hr. Konferentsraad P. F. Suhrn i hvilket han gjorde afbigt for dette angreb. I et påbegyndt ugeblad Statsmanden (fortsat med Anti-Statsmanden) ytrede B. sympati for den henrettede Struensee og udtalte sin spot over den almindelige lobhudling af Christian VII og dem der nu havde magten over ham. Derved vakte han arveprins Frederiks forbitrelse og blev på dennes foranledning idømt en mulkt på 50 rdl., som han på grund af sin armod afsonede med fjorten dages fængsel på vand og brød. Senere rejste han til Skt. Petersborg, kom tilbage til Kbh. 1776 og døde som korporal, formentlig ved Sjællandske dragoner.