Johannes Wildt

Johannes Wildt, 10.3.1782-28.7.1836, forfatter. Født i Lynge ved Sorø, død i Marienlyst ved Odense, begravet i Odense. W.s hu stod til teatret. Med et rejsende selskab optrådte han i Næstved 1803-04 og i sæsonen 1804-05 på Odense teater. Efteråret 1805 kom han på den dramatiske skole og blev 1812 skuespiller ved Hofteatret. Af talent havde han ikke meget, og en samtidig nævner at han blot blev tålt. 1817 fik han sin afsked med ventepenge og havde 1819-23 bevilling til at opføre skuespil i provinsen. Siden bosatte han sig i Kbh. hvor han snart kalder sig litteratus. W.s første digteriske forsøg Mariafesten, 1816, en dramatisk bagatel, optrykte han sammen med en række lejlighedsdigte og sceneprologer i sine nytårsgaver for skuespilyndere Danske Markblomster, 1822 og Spøg og Alvor, 1826 der også indeholder et par ligegyldige sceniske arbejder. Lidt biografisk interesse alene har vaudevillen En Nat i Ebeltoft eller Eventyret paa Reisen, 1827 som Det kgl. teater refuserede. Men W.s teaterliv kom ham på anden måde til nytte, for de mange intrigestykker hans metier havde lært ham at kende, er sammen med tyske sentimentale skrækromaner en væsentlig kilde og inspiration til hans Romantiske Fortællinger som hæftevis eller i bogform udkom fra midten af 1820erne til hans død. De omhandler gerne lidet kendte eller miskendte kongelige personers liv og lidelse (Jutta, Prindsesse af Danmark, 1825, Don Jørgen Ulrik, 1828, Dødningefingeren eller den falske Kong Oluf, 1829) eller fortæller om vellystige, grumme prælaters forfølgelse af skønne kvinder (Oluf Axelsøn og hans Familie, 1827, Den smukke Skovpige, 1830, Familien Gyldenstjerne, 1833, Den bandlyste Kjærlighed, 1835) eller om forblindede fædres uvilje og kamp mod de elskendes forening (Thorvald og Thora. 1828, Forsvundet Haab og Gjensyn, 1828), men alle skildrer de i sort-hvide farver nederdrægtighedens forfølgelse af uskyld og godhed og trofast kærligheds endelige belønning. Eventyr, effekter og rædsler fylder til randen de Romantiske Fortællinger, den ene urimelighed dynges oven på den anden i en ofte svulstig og smagløs stil, men ingen vil nægte W. en livligt kombinerende fantasi og fabulerelyst og oplagt sans for populære romaningredienser. Hans jævnere samtid yndede ham overordentlig meget, og enkelte af hans bøger kom i nye oplag endnu i begyndelsen af 1900-tallet. Nu er han glemt, men om hans stampublikum vidner stadig Lotte Sørensen i Adam Homo.