Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Wildt

Oprindelig forfatter DPre
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johannes Wildt, 10.3.1782-28.7.1836, forfatter. Født i Lynge ved Sorø, død i Marienlyst ved Odense, begravet i Odense. W.s hu stod til teatret. Med et rejsende selskab optrådte han i Næstved 1803-04 og i sæsonen 1804-05 på Odense teater. Efteråret 1805 kom han på den dramatiske skole og blev 1812 skuespiller ved Hofteatret. Af talent havde han ikke meget, og en samtidig nævner at han blot blev tålt. 1817 fik han sin afsked med ventepenge og havde 1819-23 bevilling til at opføre skuespil i provinsen. Siden bosatte han sig i Kbh. hvor han snart kalder sig litteratus. W.s første digteriske forsøg Mariafesten, 1816, en dramatisk bagatel, optrykte han sammen med en række lejlighedsdigte og sceneprologer i sine nytårsgaver for skuespilyndere Danske Markblomster, 1822 og Spøg og Alvor, 1826 der også indeholder et par ligegyldige sceniske arbejder. Lidt biografisk interesse alene har vaudevillen En Nat i Ebeltoft eller Eventyret paa Reisen, 1827 som Det kgl. teater refuserede. Men W.s teaterliv kom ham på anden måde til nytte, for de mange intrigestykker hans metier havde lært ham at kende, er sammen med tyske sentimentale skrækromaner en væsentlig kilde og inspiration til hans Romantiske Fortællinger som hæftevis eller i bogform udkom fra midten af 1820erne til hans død. De omhandler gerne lidet kendte eller miskendte kongelige personers liv og lidelse (Jutta, Prindsesse af Danmark, 1825, Don Jørgen Ulrik, 1828, Dødningefingeren eller den falske Kong Oluf, 1829) eller fortæller om vellystige, grumme prælaters forfølgelse af skønne kvinder (Oluf Axelsøn og hans Familie, 1827, Den smukke Skovpige, 1830, Familien Gyldenstjerne, 1833, Den bandlyste Kjærlighed, 1835) eller om forblindede fædres uvilje og kamp mod de elskendes forening (Thorvald og Thora. 1828, Forsvundet Haab og Gjensyn, 1828), men alle skildrer de i sort-hvide farver nederdrægtighedens forfølgelse af uskyld og godhed og trofast kærligheds endelige belønning. Eventyr, effekter og rædsler fylder til randen de Romantiske Fortællinger, den ene urimelighed dynges oven på den anden i en ofte svulstig og smagløs stil, men ingen vil nægte W. en livligt kombinerende fantasi og fabulerelyst og oplagt sans for populære romaningredienser. Hans jævnere samtid yndede ham overordentlig meget, og enkelte af hans bøger kom i nye oplag endnu i begyndelsen af 1900-tallet. Nu er han glemt, men om hans stampublikum vidner stadig Lotte Sørensen i Adam Homo.

Familie

Forældre: lærer og degn Johan Jørgen W. (1747-1811) og Anna Elisabeth Høeberg (1754-1810). Gift ca. 1812 med Jacobine Christiane Hoffmann, døbt 15.8.1793 i Kbh. (Trin.), død 11.8.1888 sst. (Johs.) (gift 1. gang med klædevæver Johannes Breuning), d. af instrumentmager og optiker Christian Siegfried H. (ca. 1757-1822) og Johanne Elisabeth Berner (død 1852).

Ikonografi

Litografi 1860 efter ubekendt forlæg.

Annonce

Bibliografi

Saml. romantiske fortæll. I-XIV, 1859-66. – J. A. O[stermann] i Kjøbenhavnsposten 1.3.1831. [Erik Bøgh] i Folkets avis 21.3.1862. J. Lauritsen i Saml. til Fyns hist. og top. VI, 1873 281 285; VIII, 1881 53. A. P. Liunge i Pers.hist.t. 4.r.I, 1898 233. Poul Schjærff i Soranerbl. XIII, 1928 59-61. Em. Sejr i Århus stiftstid. 31.1.1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Daniel Preisz: Johannes Wildt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299362