Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Jørgensen Jomtou

Oprindelig forfatter PLM
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Johan Jørgensen Jomtou, 7.3.1791-30.12.1866, forfatter. Født i Maribo, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Ass.). J. der var blevet væversvend i sin fødeby fik ved forslugen læsning af alt hvad han kom over, og bevarede med stærk hukommelse, stor interesse for offentlige forhold; J.-J. Rousseau og J. F. Struensee blev hans forbilleder, og dermed kom også det forfulgte geni og martyr-statsmanden efterhånden til at blive de typer hvis skæbne den redelige og velmenende, arbejdsomme og selvstændigt tænkende, men dårligt afbalancerede autodidakt så hen til som sin egen. Under økonomiske og andre vanskeligheder gennemførte han at tage dansk juridisk eksamen 1818, nedsatte sig 1819 uden bevilling som sagfører i Maribo, men måtte give op da han havde bragt sig i forlegenhed ved at antage sig fæstebønders mellemværender med godsejere. Både før og siden færdedes han, ofte vist på lykke og fromme, rundt i landet og fik et kendskab til datidens samfundsforhold der endnu kan gøre noget af hans produktion læseværdig. I Kbh. begyndte han som skønlitterær forfatter, skrev i dagbladene, udgav tidsskrifter og bestyrede en tid et skriftstøberi. En beskeden position havde han nået, fik 1833 understøttelse af det Reiersenske fond til studierejse, men 1835 forrykkede et bekendtskab med arveprins Christian Frederik aldeles målestokken for ham. Selv om hans egen beretning om, i hvor høj grad han imponerede tronfølgeren må være overdreven, så denne utvivlsomt en nyttig uofficiel rådgiver i ham under sit arbejde som reformvenlig enevoldshersker; han bekostede flere studierejser for ham og gav ham en årlig understøttelse. Som sagerne stod, måtte dog den kongelige gunst pådrage J. en kritisk opmærksomhed fra oppositionen som hans personlighed ikke kunne svare til, og i hans nedgangsdage forøgede det yderligere ubarmhjertigheden mod ham hos det sejrrige nationalliberale parti at han havde været Christian VIIIs protegé. Kongen døde just som J. efter aftale med ham havde begyndt trykningen af et udkast til en kriminallov: omkostningerne faldt nu på ham selv, hans understøttelse ophørte, og resten af sine dage søgte han i sit forfatterskab og ved stadige andragender at hævde sin betydning, stedse mere med præg af kværuleren og forfølgelsesmani. Hans skrifter om Struensee (1852) og Caroline Mathilde (1856) fandt en del læsere, men forgæves krævede han papirer udleveret til et hovedværk om Christian VIII. 1860 blev han idømt fængselsstraf for fornærmelser mod Frederik VII. Han var nu blevet københavnsk gadeoriginal, "Genstand for Morskab og Medynk"

Familie

Forældre: væver, skatteopkræver Jørgen Pedersen (ca. 1737–1816, gift 1. gang med Catharine Elisabeth Nielsdatter, ca. 1735–89) og Bodil Margrete Larsdatter (ca. 1769–1817). Ugift.

Ikonografi

Gravering på sten 1858. Tegn. af C. Wiedemann, 1866. Tegn. af bl.a. P. Klæstrup og Victor Hansen (Fr.borg). Træsnit 1877 og efter dette træsnit af H. P. Hansen, 1880.

Annonce

Bibliografi

J. J. J.: Erindr. af mit sagfører- og ungdomsliv, 1832. Selvbiografi i Diorama, 1858 226–94. J. J. J.: Generalfiskalen mod J. J. J., 1859. Copier af breve fra Caroline Amalie, 1918 11. – Dagbladet 5.5. og 11.5.1857. J. Davidsen: Fra det gamle kongens Kbh. I, 1880 (ny udg. 1977) 293–310. Palle Rosenkrantz: Prokuratorerne i det 19. årh., 1928 78–81.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Paul Læssøe Müller: Johan Jørgensen Jomtou i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292392