Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jakob Bech Nygaard

Oprindelige forfattere MeHa og NBWa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Jakob Bech Nygaard, Jakob Johannes Bech Nygaard, 24.4.1911-31.7.1988, forfatter. Jakob Bech Nygaard tog præliminæreksamen fra Horsens private realskole i 1927, kom samme år i mejerilære på Isager mejeri ved Juelsminde og opnåede lærebrev i 1931. Efter militærtjeneste på Livgardens kornet- og løjtnantskole 1932–34 fortsatte han uddannelsen som landbrugskonsulent ved Ladelund mejeriskole 1935–36 og ved landbohøjskolen i København 1936–39, men afbrød definitivt 1939 for at færdiggøre debutromanen Guds blinde Øje der udkom foråret 1941. Siden har han udelukkende levet som forfatter. 1964 tildeltes han boghandlernes Gyldne laurbær.

En social fremtidsroman fra 1930'ernes slutning, Paria, om den internationale arbejdsløshed, er forblevet uudgivet, men manuskriptet lagde med sin klare tendens an til det landområde af social-realisme som det lødigste i Jakob Bech Nygaards forfatterskab søger at kortlægge ud fra omhyggelige research-ture i marken: hverdagens stedbørn fremstilles som ofre for omgivelsernes, og det vil især sige samfundets, legaliserede uforstand, en undertrykkelses- og terrormekanisme, maskeret som honnet ambition. De samfundsmæssigt invalideredes spredte fægtning in tyrannos beskrives polemisk udborende, umisforståeligt og med indædt dokumentarisk stædighed og konsekvens. Avisernes reportageoverskrifter forlænges af Jakob Bech Nygaard til romaner med iøjnefaldende folkelig gennemslagskraft i selve formaningsprocessen.

Med en stadig mere nuanceret didaktisk redegørelse for fejlfyldte opdrageres beskaffenhed og de skadelidtes miljøbestemte afmagt har B.N. gennem tre-fire årtier fortsat og udvidet sin samfundsanklage. Han beskriver dem der ikke ser ud til at være som de andre, ud fra en overbevisning om at de som enkeltpersoner ikke på noget afgørende punkt adskiller sig fra det flertal der ser ud til at undgå tilværelsens maltrakteringer, fordi dette flertal tilhører den såkaldte normalitet. Undtagelse: Kamæleonen, 1965. Til karakteristikken af kamæleonens, dvs. ægteskabssvindlerens og alfonsens "skyggeland" hvor menneskelige følelser ses at befinde sig på fosterstadiet har Jakob Bech Nygaard helt og holdent stillet sig tilfreds med et aktorat hvor formildende omstændigheder på forhånd fraskrives.

Annonce

Under besættelsen gjorde Jakob Bech Nygaard studier til en romancyklus om Danmark i 1930'erne og 1940'erne: "Og de kendte sig nøgne" 1930–33, "Sædemandens Sang" indtil 1939, "Den golde Høst" og "Den milde Vinter" (om besættelse og befrielse). Fire unge menneskers udvikling skulle følges op med en analyse af årsagen til deres holdninger: den kommunistiske, den nazistiske, den opportunistiske og kongenålsdanskerens. Jakob Bech Nygaard gav en slags programerklæring i Berlingske Tidende, 3.12.1944: "Løsningen på alle vore problemer ligger jo ikke i ydre handlinger, de ydre konflikter bunder alle i konflikter inden i menneskene." De givne psykologiske konflikter som herhjemme har været behandlet bl.a. af Erik Aalbæk Jensen i "Kridtstregen" (1976), nåede Jakob Bech Nygaard ikke at færdiganalysere, og romanerne udsendtes ikke.

Jakob Bech Nygaard blev i 1946 ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit medlemskab af DNSAP. Han forsvarede sig ved at sige at hans kortvarige tilhørsforhold alene havde arbejdsmæssige årsager og lod sig begrunde ud fra et research-synspunkt. Det oplystes at Jakob Bech Nygaard havde udmeldt sig af DNSAP den 29.8.1943. Som den eneste af i alt 13 forfattere opnåede han (januar 1948) at få sin sag genoptaget ved en æresret. Her rehabiliteredes han og kunne den 29.8.1948, efter mere end tre års tavshed som skribent, vende tilbage til offentligheden. Forfatterforeningen meddelte den 27.6.1949 at Bech Nygaard kunne genindmeldes.

"Guds blinde Øje", skildringen af en flok små og halvstore pigers opvækst på børnehjemmet Ravnsborg i Nordsjælland, opfattedes umiddelbart som en pendant til Knuth Beckers til dels selvoplevede beretning om den sydvestsjællandske opdragelsesanstalt Sjællandsglæde (i "Verden venter-", 1934). Jakob Bech Nygaard forarbejder imidlertid sit dokumentarstof ud fra andre håndværksmæssige kriterier, rykker langt frem i tiden og sorterer de godhjertede og de onde mere håndfast end Becker. Pigernes fortrolighedsverden, flok-glæden og deres mere eller mindre forknytte oprør formidles med lydhørt lune. Problemet om de kærlighedsunddragede børn flyttes fra en økonomisk overvejelse til en human: husrum giver man dem, men heller ikke mer. De "ægtefødte" (som pigen Anne) og de "uægte" (som pigen Visse) er med deres ballast af dagdrømme lige hjælpeløse i det øjeblik de overskrider murene og forsøger at etablere deres private virkelighed. Det opleves i romanens delvise fortsættelse, Du blev Træl, 1941, hvor Anne forlænger sin børnehjemstrældom og pariatilværelse med ægteskabets.

I, som ihjelslaar Sjæle, 1944, skildrer ved hjælp af flash-backs (med visse Sigurd Hoel-reminiscenser) en lovovertræders historie, med social deroute og selvmord som erindringsanalysens tragiske konsekvens. Igen har miljøet med sine rituelt repeterede idealer om bedre folks børn været hovedfjenden, fantasteriet gør det ud for realiteter, og livsleden fuldbyrdes via angst i forbrydelse. Også i Flyv varsomt, Engel!, 1949, – med titelekko fra Thomas Wolfes "Look Homeward, Angel"? – er begrebet prestige en magtfaktor som hindrer karetmagerens datter Margrethe der er en blanding af Sally Salminens Katrina og Nexøs Ditte Menneskebarn i at gå på vingerne som ustækket kvindevæsen. Midt i gullaschtiden og den almindelige depravation udtrykkes romanens levelære i legendens form.

Dybet, der ligesom Niels E. Nielsens "Røde Taager" og Gerhard Rasmussens "Det sande Ansigt" (alle fra 1950) redegør for de psykologiske forløb som under givne omstændigheder kulminerer i et mord på et barn, munder rent klinisk ud i den fungerende psykiaters erklæring om anklagedes mentale tilstand. Igen et fiktionsportræt af en outsider hvis anomali synes opstået ud af omgivelsernes herskende tilstande. Vejen, 1954, – af Jakob Bech Nygaard udpeget som hans foretrukne arbejde – er for så vidt et optimistisk værk, idet den rullestolslænkede Steffen Hauge i et tilbageblik over sit liv ser at han, den lammede, har udvundet levekraft og sjælssundhed af sin invaliditet. Parallelt hermed forkyndelsen i dobbeltromanen Nåleøjet, 1959, og Pigen og sommerfuglen, 1960, af Jacob Paludan vurderet som "den mest indtrængende studie, man mindes at have læst, af den handicappede, "sinkens sjæl". Det er en udviklingsroman om den uudviklede, som slipper tværs gennem sin hallucinationsverden og midt ud i virkeligheden. En samvittighedsprovokation med åbenlys effekt, ligesom de to tidligere, sammenhørende romaner, Misvækst, 1957, og Cirklen, 1958, en mangfoldigt nuanceret skildring af tre halvforulykkede unge drenge der tugtes og opdrages, ramponeres og styrkes (på godt og på ondt) ved konfrontationen med ungdomsforsorgen og dens metodeblandinger af menneskevenlighed og øretæver. Det er Jakob Bech Nygaards kunstnerisk mest bevægende bøger hvor hver enkelt af personerne vises med konkret og markant individualitet.

Hans grundtema, de uønskedes situation, tages endnu et par gange op til efterprøvning og dehat: dels i De ufødte ler, 1961, med en diskussion om betimeligheden af svangerskabsafbrydelse, dels i dobbeltromanen Forgården, 1974, og Det allerhelligste, 1975, igen en kollektivskildring, 40 år efter Harald Herdals "Løg", af unge menneskers refleksbetonede provinsialisme, hvor deres utilstrækkelighedsfølelse midt i et akavet samfund med kujonerende generationsbataljer gør sig til herre over hver enkelts livsforløb.

Også i andre sammenhænge har Jakob Bech Nygaard antaget sig de uønskedes sag: nutidens Grønland har han, på grundlag af erfaringer fra gentagne besøg i Danmarks nordligste provins, beskrevet i to romaner: Natten er nådig, 1963, med titlen lånt fra et Johannes V. Jensen-digt, og Solen står lavt, 1968. Jakob Bech Nygaards virkningsfuldt komponerede anklage mod dansk Grønlandspolitik forårsagede langvarige offentlige debatter.

En Afrika-rejse i 1968 resulterede i dobbeltromanen Frodig ørken, 1970, og Brød til min broder, 1971, om u-landenes forvirring og afmagt over for civilisationens tvivlsomme velsignelser. Den tidskoloristiske dokumentarisme mærkes som lige dele substans og inspiration overalt i Jakob Bech Nygaards forfatterskab: Vend om, Jason, 1942, en picaresk rabalderroman, indvævet med sømandskrøniker; Livets Dræt og Dødens, 1943, et historisk betinget melodrama (i romanform) om en fiskerfamilies udvikling væk fra proletariatet; – og hvert Sogn sine Trolde, 1951, om sladderen som destruktionsmekanisme i lillebyen; Skøjeren, 1952, en roman i 1700-tals-regi, à la Mogens Klitgaards "Ballade paa Nytorv"; Haabets Ø, 1953, om Hans Egedes aposteltid på Grønland, udformet med delvis suffli fra Hans Egedes egne optegnelser; Spanierne på Koldinghus, 1955, hvori der buldres løs med pittoreske træfninger fra Napoleonskrigenes danske periode i 1800-tallets begyndelse; Guvernøren, 1956, om skiftende småkongers slavepiskeri på Skt. Thomas, Christian 5.s vestindiske koloni. Hans sidste roman blev Hvad med i morgen?, 1981.

Udover en enkelt novellesamling har Jakob Bech Nygaard desuden udgivet diverse børnebøger: Flugten, 1960, Jægerne, 1961, og Tobias Tryllemus, 1961, samt Et dusin viser, 1962. Han modtog Statens livsvarige ydelse i 1980.

Familie

Jakob Bech Nygaard blev født i Hedensted; begravet på Nordre kirkegård, Århus.

Forældre: førstelærer, senere overlærer Henrik Bech Nygaard (1880–1962) og Marie Kristine Andersen (1884–1961). Gift 29.6.1947 i Århus (Frue k.) med exam. pharm. Vivi Ruth Paulsen, født 27.11.1920 i Århus, d. af skomagermester Niels Paulsen (1890–1965) og Dagmar Constance Hansen (født 1890).

Ikonografi

Tegninger af Otto Christensen og Carl Jensen. Foto.

Bibliografi

Hakon Stangerup i Nationaltid. 18.10.1941. Henning Kehler: Mild latter, 1943 34–40. Sv. Møller Kristensen: Dansk litteratur 1918–52, 1956 277f. Orla Lundbo i Århus stiftstid. 23.4.1971.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Niels Birger Wamberg: Jakob Bech Nygaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286617