Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Knudsen Schandrup

Oprindelig forfatter RPaulli
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jacob Knudsen Schandrup, Jacob Knudsen Skandrup, d. 28.6.1720, forfatter. S. blev 1700 herredsskriver, 1702 herredsfoged i Sønderlyng og Middelsom herreder mellem Viborg og Randers. Tøger Reenberg skoser ham for hang til drik, og hans bindebrev til præsten i Lem Janus Bifrons, et af de digte der er mest karakteristiske for ham, vidner om at han har været en gæv og madglad gildesbror. Hans miljø var jyske herregårds- og middelstandsfolk, men han ynder at spække sine digte med franske gloser, mytologisk apparat og anden lærdom. Af hans produktion er en væsentlig del lejlighedspoesi; desuden har han skrevet enkelte salmer, påvirket af Thomas Kingo, og nogle små dramatiske arbejder i versificeret form. Af disse er En Romansck Masqverade en moralitet om et intrigant og bagtalersk kvindfolk, meget drastisk i udtrykket, og Hellig Tre-Kongers Comoedie en udløber af den gamle bibelske skolekomedie, omsat i moderne versemål og indeholdende både smukke og lavkomiske partier. Endelig indeholder Kaaber-Comoedie en skildring af en depraveret herredsfoged der virker som et så nærgående portræt af S. selv at det kan formodes at vi står over for et værk, ikke af, men om ham, og at det enten af uagtsomhed eller af malice mod den afdøde forfatter er kommet ind i den posthume udgave af hans Curieuse Poetiske Skrifter som Povel Phønixberg udsendte 1728, og hvoraf kun et sørgevers (Lacrymæ Crocodilince) over pave Innocentius XI (1699) havde været trykt før. – S. hører til vore tidligste hjemstavnsdigtere; hans vers har jysk lokalkolorit og er findested for mange småtræk til oplysning om datidens folkeliv. Han er en habil versifikator med ikke ringe fantasi, og hans opfindsomhed går særlig i retning af det groteske. Stilistisk tilhører han lavbarokken, men "der er hos denne grove Jyde Spirer baade til Holberg og Brorson" (Vilh. Andersen).

Familie

gift før 1701 med Marie Kirstine Biering, d. af landstingsskriver Peder Jensen B. i Viborg.

Bibliografi

J. Paludan: Fremmed indflydelse på den da. nationallit. I–II, 1887–1913. C. Behrend i Jydsk månedsskr., 1912 I 175–95. Jeppe Aakjær i Skivebogen XIV, 1922 59–63 og XV, 1923 109–25. Samme: Gammel brug og gammel brøde, 1931 139–53. C. Klitgaard i Saml. til jydsk hist. og top. 4.r.V, 1925–27 75–78. Samme: Skagen bys hist., 1928. Oluf Friis: Jylland i da. lit., 1929 95–99. Aug. F. Schmidt i Skive folkebl. 22.8.1931. Emil Frederiksen: Barokken i da. digtn., [1935] 148–55.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
R. Paulli: Jacob Knudsen Schandrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296961