Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Nash

Oprindelige forfattere MeHa og TBrun

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Jørgen Nash, Axel Jørgensen, 16.3.1920-17.5.2004, forfatter, maler. Jørgen Nash voksede op i Silkeborg hvor begge forældre var lærere. Faderen omkom ved en bilulykke da Jørgen Nash var fem år gammel. Søskendeflokken, hvoraf Nash var den yngste, bestod af seks. Især var forbindelsen til den næstældste, Asger Jorn, nær livet igennem. De nærede begge tidligt kunstneriske interesser og arbejdede i perioder tæt sammen. Efter skolegangen blev Jørgen Nash som fjortenårig ansat som arbejdsdreng på en maskinfabrik, men havde i de følgende år, hvor han for en stor del opholdt sig i udlandet, mange forskellige erhverv. 1940-41 var han elev på Silkeborg seminarium, 1941-42 specialarbejder og straffefange i tysk flyindustri. Hjemvendt til Danmark gik han ind i modstandsbevægelsen og måtte 1944-45 flygte til Sverige. Inden da havde han 1942 debuteret med digtsamlingen Daggry, og 1943 fulgte samlingen Sindets Underjord. Jørgen Nash var på dette tidspunkt kommet til København og ind i kredsen omkring kunst- og litteraturtidsskriftet Helhesten, og det var på Helhestens forlag hans tredje bog, prosadigtene Salvi Dylvo udkom 1945, illustreret af Asger Jorn. Af kredsens øvrige billedkunstnere og forfattere kan nævnes Ejler Bille,Henry Heerup,Jens August Schade og Ole Sarvig.

I hans første lyriksamlinger finder man digte i en modernistisk form og med et vitalt livsdyrker-evangelium som indhold. Han var en af de danske digtere der havde størst international berøring og påvirkedes i sin tidligste fase ikke blot af de svenske fyrtiotalister som Artur Lundkvist, men også af digtere som Arthur Rimbaud, Walt Whitman, T.S. Eliot og Dylan Thomas. Med sin tilknytning til udenlandske surrealistiske strømninger var han den mest eksperimenterelystne af generationens digtere. Efterhånden udvidedes hans register, og man finder i hans digtning ironi, sarkasme og social kritik som i de følgende to samlinger Atom Elegien, 1946 og prosadigtene Leve Livet, 1948. Atom Elegien er et ætsende opgør med den danske holdning under krigen med omkvædet "Sig det med Blomster". Leve Livet, der er illustreret af Asger Jorn, er et livsdyrker-manifest med socialistiske toner. Temaet i den næste samling, Vredens sange, 1951, er de gode og de onde magters kamp, skildret i varme lovsange til livet og undergangsvisioner.

Lige så betydningsfuldt som forfatterskabet var i Jørgen Nashs øjne hans arbejde som billedkunstner. Han debuterede 1947 som billedkunstner på Kunstnernes efterårsudstilling og havde talrige udstillinger siden. I midten af 1950erne brød han ud af kunstnermiljøet. Efter et år som arbejdsmand på Stålvalseværket i Frederiksværk satte han punktum for sin ungdomslyrik med Solen, 1956, en digtsamling der rummer en flammende social protestholdning men også næsten kultiske hymner til solen, livet, frodigheden, ekstasen. Kombinationen af en poetisk livsholdning og et samfundsengagement gav sig endvidere udslag i de to essaysamlinger Af en studedrivers erindringer, 1951 og Salt, vin og oliven, 1957. Også romanen dyrkede han: Galgenfuglen, 1949 og Pistolen, 1959, begge præget af galgenhumor og pikaresk opdagelsesglæde. Hovedpersonen i Galgenfuglen klarer sig gennem alle livets vanskeligheder, i pagt som han er med universets venlige magter der står den kække bi.

Annonce

1959 opholdt Jørgen Nash sig i Paris og blev for en tid en central figur i Internationale Situationniste, medlem af centralrådet og til 1962 sekretær for den skandinaviske sektion. Med dette ophold indledtes en ny periode i Jørgen Nashs liv og forfatterskab. De nye impulser han modtog udmøntede sig i en lang række eksperimenterende kunstudfoldelser. 1961 flyttede han til gården Drakabygget ved Örkelljunga i Sydsverige for der at skabe et internationalt kunstnerkollektiv. Blandt mange gæster kan nævnes den tyske kunstnersammenslutning Gruppe Spur. Herfra udgav han tidsskriftet Drakabygget og skabte en række eksperimentalfilm, ofte i samarbejde med andre kunstnere som filminstruktøren Jens Jørgen Thorsen. Manifestationerne skete ikke blot i skrift, film og billedkunst, men også, under betegnelsen Co-Ritus, i handlinger, protestaktioner og happenings. En aktion der vakte opsigt verden over var udsprunget af afsavningen af hovedet på Den lille havfrue. Året efter, 1966, satte Jørgen Nash en happening i gang idet han foregav at vide hvem gerningsmanden var. Gennem to måneder spillede han med megen humor og behændighed på massemediernes sensationstørst. I 1998 påtog Jørgen Nash sig skylden for afsavningen.

Selv forenede Jørgen Nash billedkunsten med digtningen i Stavrim. Sonetter, 1960 (i samarbejde med Asger Jorn) og det "galliske poesialbum" Hanegal, 1961, indbundet i hønsetråd, bøger, hvor illustrationer, tekster, collager og typografiske arrangementer indgår en højere enhed. Med værker som disse blev Jørgen Nash banebrydende i Norden inden for lyddigtning, konkretistisk lyrik og andre hybridformer. I Her er jeg, 1975, bragte han denne produktion sammen med sine tidlige digte i en samlet udgave, illustreret af Asger Jorn og ham selv. Springkniven, 1976 rummer hans og kammeraterne fra Drakabyggets offentlige protestmanifestationer. I forbindelse med tresårsdagen i 1980 arrangerede Ålborg museum en stor retrospektiv udstilling af hans kunstværker, senere vist i Det danske hus i Paris. Jørgen Nashs indsats var med tyngdepunkt i Danmark og Sverige af international art. Hans kunstnerkollektiv Drakabygget var et tilflugtssted og værksted for talrige kunstnere inden for alle kunstarter.

Jørgen Nashs plads er både i litteraturhistorien og kunsthistorien. Med sin organisatoriske begavelse og lederrolle i gruppeaktioner var han intens virksom, og denne ambitiøse virksomhed tog ikke af med årene. Hans digtning og arbejde med billedkunst i form af collager og assemblager var af betydning for den nordiske efterkrigs-modernisme.

1979 blev Jørgen Nash professor ved Skånska konstakademien. Han har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Henri Nathansens fødselsdagslegat, Emil Aarestrup-medaljen, Svenska statens stora konststipendium 1967. 1979-85 var Jørgen Nash på den svenske finanslov, i 1990 tildeltes han Statens kunstfonds livsvarige ydelse.

Familie

Jørgen Nash blev født i Vejrum ved Struer.
Forældre: førstelærer, kirkesanger Lars Peter Jørgensen (1887-1926) og lærer Maren Nielsen (1886-1970). Gift 1. gang 28.9.1945 i København (b.v.) med korrekturlæser Anna Vibeke Nording, født 12.2.1918 i Kbh., d. af grosserer Karl Einar Nording (1883-1961) og Ane Petrine Christensen (1890-1918). Ægteskabet opløst 1960. Gift 2. gang 4.3.1961 på Halmstad slot med ridelærer Ebba Maria Katarina Lindeli, født 27.6.1939 i Stockholm, d. af landshøvding, tidligere justitsminister Ingvar A. Lindeli (født 1904) og Aja Lyberg (født 1912). Ægteskabet opløst 1968. Gift 3. gang 5.6.1969 i tinghuset i Klippan (b.v.) med billedkunstner Lis Zwick, født 16.8.1942 i Kbh. (Kapernaum), d. af salgschef Holger Eriksen (født 1910) og fotograf Ragna Z. (1911-93). Bror til Asger Jorn.

Ikonografi

Buste, selvportræt (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Jørgen Nashs erindringer: Havfruemorderen krydser sine spor. Erindringer på fersk gerning, 1997. Jørgen Nash: Her er jeg. Samlede digte 1942-75, m. forord af Teddy Brunius, 1975 (heri bibliografi). Samme: Springkniven. Tekster fra kulturrevolutionen, 1976 (m. bibliografi 211-20). – Henning B. Fonsmark: Lyrikken 1945-52, 1952 58f. Kelvin Sommer i Kunst XV 1968-69, 1968 90-92. Lars Morell i Hrymfaxe V, 1975 nr. 3 13-18. Samme: Poesien breder sig, 1981. Inter Nash journalen. Katalog til udstilling i Nordjyllands kunstmuseum, Ålborg, Det danske hus i Paris og Lunds konsthall, 1980 (heri bibliografi). Teddy Brunius i Danske digtere i det 20. årh. 3. udg. III, 1981.-Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Teddy Brunius: Jørgen Nash i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294803