• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Gustava Brandt

Oprindelige forfattere MeHa og TBro

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Jørgen Gustava Brandt, 13.3.1929-1.12.2006, forfatter. Én side af Jørgen Gustava Brandts omfattende litterære virksomhed er hans arbejde i forbindelsesleddet som eftertænksom formidler af kunst, dels gennem Danmarks Radio hvor han 1963-94 redigerede litterære programmer, dels som fri kritiker med fx essaysamlingen Udflugter, 1961 og portrætserien Præsentation, 40 danske forfattere efter krigen, 1964.

Som autodidakt var hans kritiske redskab især erfaringer om skabende arbejde, indlevelse, atmosfærisk sans og en omfattende personlig læsning. Samme elementer præger hans lyriske og prosaiske digtning: åbenhed, lydhørhed, fylde og vidde.

Den tidlige debut med Korn i Pelegs mark, 1949 virkede som en ny åbning af lyrisk modernistisk erfaring i Danmark. En surrealistisk billeddannende fantasi forener her københavnsk hverdagsliv og gammeltestamentelig religiøsitet. Den følgende, store samling Tjørneengen, 1953 er med sine ansatser til kommende værker en afprøvning af spor i mange retninger. Dragespor, 1957 kom et af dem til at hedde. Her realiseredes en stiliseret hjemlig tradition, men den blev ikke vejen frem. Derimod kom Fragment af imorgen, 1960 til at virke som et gennembrud for den personlige udvikling, det år hvor netop megen ny poesi sattes i gang i Danmark. Hos Jørgen Gustava Brandt i vital sproglig udfoldelse gennem en religiøs oplevelse af jeg'et i verden, fortsat i den psykologisk dybtgående Janushoved, 1962.

Annonce

En ny fase indledtes med Etablissement, 1965 hvor fritvoksende, raffineret slentrende digte i større sproglig enkelhed behandler hverdagen, fortsat i Der er æg i mit skæg, 1966, en stor digtsamling med et langt forløb der efterhånden koncentreres omkring de skabende øjeblikke og kunstneriske metoder, derefter sammenfattet i Ateliers, 1967.

1970erne blev en frugtbar lyrisk periode for Jørgen Gustava Brandt modsat mange andre forfattere der måtte tøve over for en ny generations politiske krav til kunst. Hans polemik, religion, mystik, erindring er både samlet og udfoldet i hovedværket, trilogien Jatharam, 1976, Mit hjerte i København, 1975, Regnansigt, 1976. Her etableres forbindelser mellem hans intime københavnske ghetto og serafiske religioner.

Jørgen Gustava Brandts fiktionsprosa kom frem efter den almindelige koncentration omkring den lyriske modernisme i 1960ernes første halvdel. Nu kunne igen alt sprog bruges. Først novellerne Stof, 1968 hvis subjektive realisme fastholder forskellige genrer. Derefter en fabulerende erindringsroman Kvinden på Lüneburg Hede, 1969 af blid og ironisk poesi og barok humor. Og dernæst Pink Champagne, 1973 om et københavnsk kompagni af åndelige lemmedaskere og intense livsforbrugere omkring jomfrutorvet.

Af hans senere prosa kan nævnes Hvad angår poesi: papirbetroelser, 1982; Mit indre marked, 1990 indeholder essays og erindringer. Også i hans senere værker dominerer digtene; 1997 udvalgte Jørgen Gustava Brandt digte til trebindsværket Digte 1946-96. Blandt hans senere digtsaminger kan nævnes Denne kønne musik, 1998, Ting og sager, 2002, Kærlighed kan trylle, 2004 og hans sidste værk Begyndelsen, 2005, der en samling erindringsdigte. Jørgen Gustava Brandt skrev endvidere salmer; 1986 udgav han Giv dagen dit lys med melodier af Ole Schmidt.

Det inderste i Jørgen Gustava Brandts mangeartede digtning er mystikkens stille punkt. Omkring det har han aflejret et vidtstrakt langskab, af geografiske, historiske, filosofiske, kunstneriske erfaringer – en mangfoldighed der bæres af en tydelig identitet i hans konfrontationer med verden, så paradoksalt som i en af hans bogtitler I den høje evighed lød et bilhorn. Har oversat værker af Goethe, Henry Miller og Dylan Thomas.

Jørgen Gustava Brandt har endvidere udstillet malerier på Kunstnernes efterårsudstilling og haft separatudstillinger, bl.a. på Dragør bibliotek. Medlem af Det danske akademi fra 1969, af Dansk sprognævn 1982-87 og var 1986-89 konsulent for Det nye testamente i ny oversættelse. Jørgen Gustava Brandt er bl.a. blevet tildelt Statens kunstfonds livsvarige ydelse 1968, Aarestrup-medaljen 1975, Holberg-medaillen 1985, Rungstedlund-prisen 1992 og Johannes Ewalds hæderslegat 1997.

Familie

Jørgen Gustava Brandt blev født i København (Trin.) og er begravet på Store Magleby kirkegård.

F: bestyrer, senere læderhandler Ernst Hugo Brandt (1898–1977) og Christiana Gustava Hansen (1905–70). Gift 24.9.1960 i Øster Hurup med Birgit Karin Wittrup, født 1.4.1931 i Øster Hurup, d. af gårdejer Niels Christian W. (født 1895) og Magda Lovise Andersen (født 1906).

Udnævnelser

R 2000.

Ikonografi

Tegn. af Hans Bendix 1964 og 1965 og af Hans Lollesgaard (alle Kgl.bibl.). Portr. af Karen Trier Frederiksen, 1964. Foto.

Bibliografi

Jørgen Gustava Brandts erindringsværk: Mit liv: 387 erindringer, 2007. Jette Kromann: Digtere på bånd 1, 1966 47–78. Thorkild Borup Jensen: Digterne om digtningen, 1971. Torben Brostrøm: Versets løvemanke, 1960 87–97. Finn Stein Larsen i Modernismen i da.lit., 1967 63–69. Jess Ørnsbo i Dsk. digtere i det 20. årh., III, 311–18.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Torben Brostrøm: Jørgen Gustava Brandt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287561