Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ingeborg Raunkiær

Oprindelig forfatter SFab

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ingeborg Raunkiær, Ingeborg Marie Raunkiær, 11.10.1863-8.9.1921, forfatter. Ingeborg Raunkiær tilbragte sin barndom i provinsen og sit ægteskabs år i Kbh., på rejser til Vestindien (1905–06) og Middelhavslandene (1909–10). Hendes forfatterskab er dels præget af hendes mangesidige oplevelser af miljøer og landskaber, dels af hendes interesse for kvindesagen.

I debutbogen, Pærekjøbing, 1894, udg. under pseudonymet Box, udnyttede hun den viden hun havde fra sin opvækstby Varde til en satirisk skildring af livet i småbyen. Bogen, som består af en række portrætter og dagliglivsskildringer, indeholder et afsnit om datidens borgerlige pigeopdragelse som gjorde de unge piger uskikkede til alt andet end en luksustilværelse i et ægteskab med en velhavende mand, en 'lykke' som kun blev de færreste beskåret. I diskussionsromanen Memento!, 1898, som er udgivet under eget navn, fortsætter hun debatten i en mere indigneret form, idet hun lader sit ordrige talerør, fru Winge, slå det ene slag efter det andet mod tidens børneopdragelse og kvindeundertrykkelse. Hun og bogens øvrige oratoriske begavelser tager andre af tidens spørgsmål op, pressen, lægevidenskaben, storbylivet. Bogens samtidskritik er præcis og forudseende, men forbliver på konversationsplanet og savner litterær formning.

Ingeborg Raunkiærs kritiske evner kommer til fuld udfoldelse i bogen Digtning og Mening, 1904 hvor hun angriber Jenny Blicher-Clausens folkekære poesier. I det indledende afsnit opstiller hun en æstetik både ud fra formelle og etiske kriterier hvorefter hun med særdeles slående eksempler overbeviser læseren om at "Poetisk Vrøvl ikke er bedre end Prosavrøvl". Derefter følger en skarpsindig analyse af datidens litterære institution som forklaring på Blicher-Clausens succes. I sin næste bog, Mand og Kvinde, 1909 tager hun sine kvindepolitiske interesser op igen. Bogen beskriver et ægteskabs udvikling fra den første forelskelse over forskellige kriser til alderdommens ro. Den er bygget op som en vekslen mellem hendes og hans tanker der ikke har nogen direkte forbindelse med hinanden, men alligevel fremtræder som en dialog. I modsætning til Memento, hvor talerørets forklaringer på de psykologiske kønsforskelle nærmede sig det sociale, nærer kvinden her den traditionelle opfattelse at der består en væsensforskel mellem kønnene. Alligevel går hendes bestræbelser i retning af ligestilling og antager ofte karakter af oprør, til trods for at hun stadig hævder ægte- og moderskab som kvinders egentlige kald. Samtidig giver bogen en nøje skildring af kærlighedens ud- og indvikling i et parforhold.

Annonce

Den næste bog, IDanmark, 1911 er en hyldest til dansk natur og klima i dagbogsform. I sin sidste bog, Tropeskildringer fra vestindiske Øer, 1921 har hun benyttet den viden hun havde fået i sit ægteskabs rejseperioder til natur- og miljøbeskrivelser fra en helt anden kant, ligesom hun har udgivet Lægen Paul Iserts Breve fra Dansk Guinea, 1917.

Ud over sin blandede produktion i bogform var Ingeborg Raunkiær bidragyder til bl.a. Politiken, København, Berlingske Tidende og Kvinden og Samfundet, Dansk kvindesamfunds blad. Både Memento og Digtning og Mening røber at Ingeborg Raunkiærs talent lå i det kritiske og analytiske, snarere end i det kreative. Hun kunne være blevet en fremragende og humoristisk litteraturkritiker.

Familie

Ingeborg Raunkiær blev Født i Varde, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). Forældre: fabrikant Hans Peter Andersen (1832–87) og Nielsine Andrea Schack (1835–1905). Gift 19.5.1888 i Varde med botaniker C. Raunkiær, født 29.3.1860 på Ravnkærgård, Lyne sg. var Varde, død 11.3.1938 på Frbg., søn af gårdejer Johan Christian Hansen (1826–1904) og Ane Thjellesen (1823–1901). Ægteskabet opløst 1915. – Mor til Barclay Raunkiær.

Bibliografi

Politiken 9.9.1921. Marie Bregendahl i Berl. tid. 11.9. s.å. Tidens kvinder 17.9. s.å.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Susanne Fabricius: Ingeborg Raunkiær i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296202