Ingeborg Buhl

Ingeborg Buhl, 17.4.1890-22.4.1982, forfatter. Født i Kbh, død i Himmelev, begravet sst. B., hvis mor var tyskfødt, boede i Leipzig 1890- 98, derefter i København hvor hun tidligt fik sin arvede sprogbegavelse og kunstsans, sin livlige intelligens og psykologiske indsigt skærpet i det gæstfri, musiske, men ikke altid harmoniske professorhjem. Svigtende helbred hindrede hende i at søge de videregående uddannelser hun havde evner for, men hun erstattede dem med vidtstrakt læsning og velforberedte rejser i Europa og Nærorienten. Efter faglærerindeeksamen i tysk og historie 1912 var hun i 2 år gymnasielærer ved Hesselager kostskole, 1921-35 museumsassistent ved Frederiksborgmuseet, medarbejder ved Thieme-Beckers tyske kunstnerleksikon 1925-32 og for Otto Andrup ved Encyclopædia Italiana. 1935 indtrådte hun i Roskilde adelige jomfrukloster hvis historiker hun blev (Roskilde adelige Jomfrukloster 1699-1949, s.m. Arthur Fang, 1949, og Portrætsamlingen i Roskilde Adelige Jomfrukloster, 1961). 1951-69 var B. medarbejder ved Hasselbalch Kulturbibliotek til hvilket hun indledte og oversatte 25 bd. Hun medbragte til arbejdet en overordentlig sprogbeherskelse (af dansk og en halv snes fremmedsprog), finderglæde, dømmekraft og skarpsindig ihærdighed. Et udvalg af de indledende essays foreligger i På sporet af det uforgængelige, 1974. -Som skønlitterær forfatter fremtrådte B. 1929 i Tilskueren med novellen Hofskuespilleren, en for hende karakteristisk psykologisk-mystisk fantasi om en trespaltet natur; men først 1938 udkom hendes første bog, novellesamlingen Mellem Himmel og Jord, forlagspolitisk ledsaget af den handlingsmættede familieroman Sidsel Orne. Årelange sygdomsperioder standsede igen B., men under arbejdet med kulturbiblioteket blomstrede hendes eget forfatterskab op i en lang række novellesamlinger, Strejflys, 1956, Tvelys, 1958, Mosaik, 1960, Vjera, 1961, Ad veje du ikke ved, 1964, Vigende horisonter, 1965, Med blændede lygter, 1966, Nattegængeren, 1970, Den gale fru Anne, 1972, Elgen, 1974. I et rigt, traditionspræget sprog har hun over en kerne af hverdags, rejse- eller kunstoplevelser formet sine fabulerende fortællinger der forener en skeptisk livsholdning med sindets følsomme åbenhed overfor det dunkle, undertiden dæmoniske i menneskelivet. B. der altid rastløst har higet efter nye åndelige oplevelser ("min raptusnatur", siger hun selv) har jævnligt deltaget i tidens debat med kundskabsrige, frimodigt elitedyrkende, venligt maliciøse indlæg. En smuk, sen blomst satte forfatterskabet med den 87-årige B.s lille livskloge, poetisk-humoristiske roman fra et alderdomshjem, Skyggeliv, 1977. - B. er medlem af PEN-klubben. Hun modtog 1964 Herman Bangs mindelegat, 1966 Kollegernes ærespris og 1970 Dansk oversætterforbunds ærespris. Kgl. belønningsmedalje i guld.