Henrik Lund, Henning Jakob Henrik Lund, grønl. Intalêraq, 29.9.1875-17.6.1948, forfatter. Født i Nanortalik, Sydgrønland, død i Narssaq, begravet sst. L. fik eksamen fra Godthåb seminarium 1897 og blev efter overvintring i Danmark 1899 ansat som kateket i Angmagssalik i Østgrønland. Her virkede han som medarbejder for den første danske missionær, F. C. P. Rüttel, til 1909 blandt en befolkning der endnu var stærkt præget af en uberørt naturtilværelse, først afbrudt med anlæggelsen af en koloni 1893. 1910 vendte L. tilbage til vestkysten som overkateket i forskellige bygder omkring Julianehåb, fra 1918 i Narssaq. I de følgende år begyndte hans digteriske geni at udfolde sig. Han skrev salmer og religiøse sange, men blev mere kendt for sine folkelige digte. Disse kan igen deles i tre typer. Den første er politisk prægede digte, præget af L.s stærke nationalfølelse og hans længsel efter, at grønlænderne skulle vågne op af deres afmagtsfølelse og stilstand og gribe fat om den nye tids mange muligheder, gå fremad mod en bedre tilværelse, skabt gennem egen indsats. Et typisk eksempel er den sang der siden er blevet kaldt Grønlands nationalsang, nunarput utorqarssuàngoravii fra 1912, og L. gør sig her til talsmand for en vågnende længsel blandt grønlænderne efter at få en plads blandt verdens mere fremskredne, "voksne" folk. En anden type er de fortællende digte hvor særprægede mennesker og spændende episoder er omsat i underholdende vers, tit med morsomme pointer. Endelig havde L. en stærkt udviklet sans for naturen og dens enkelte skabninger og har skabt en naturlyrik der nyder stor yndest i befolkningen, beslægtet med H. A. Brorsons og B. S. Ingemanns danske poesi. 1936 blev L. præsteviet i Kbh., dengang en hædersbevisning, og ansat som præst i det Narssaq som han var så stærkt knyttet til. Han virkede i denne stilling til sin død. - L. indtager i Grønland pladsen som landets store nationale digter og har virket som en ildnende kraft for et par generationer af sine landsmænd, også med en stadig protest mod åndelig ensretning og pænhed. Mange af digtene har han selv komponeret melodier til, mens vennen Jonathan Petersen har sat toner til andre. L. var også en udmærket akvarelmaler og repræsenterer med denne kunstneriske alsidighed et særkende hos mange grønlandske kunstnere. Repræsenteret på koloniudstillingen i Rom 1931.

Familie

Forældre: kateket Christen Jens Peter Severin Isak L. (1848-1922) og Athalia Sophia Margretha Christiana Hansen (født 1845). Gift 23.4.1899 i Julianehåb med Caroline Malene Justine Haldora Egede, født 6.6.1877 i Narssaq, død 27.1.1979 sst., d. af udligger Johan Jakob E. og Juliane Caroline Mariane (født 1836).

Udnævnelser

DM. 1921. Ingenio et arti 1947.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Sujumut. Narssak 1935, sept. nr. Sophie Petersen i Flensborg avis 4.12.1936. Fr. Balle i Medd. om den grenlandske kirkesag, s.å; nr. 64 6-13. Hans Lynge i Berl. tid. 22.11.1937. Samme i Grønland, 1954 101-06. [Johs. Jacobsen] i Politiken 18.6.1948. Will. Thalbitzer i Kalätdlit, s.å. dec.nr. Kjeld R. Therkildsen i Grønlandsposten, Godthåb s.å. nr. 7. Fr. Nielsen i 5 grønlandske digtere, Godthåb 1956 11-46.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig