Henriette Nielsen

Henriette Nielsen, Birgitte Dorothea Henriette Nielsen, 23.1.1815-17.1.1900, forfatter. Født på Torup Strandgård, Vester Han hrd, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). Hjemmet på den afsides liggende klitgård var livligt; allerede som barn drømte N. om at blive digter. Som teaterbegejstret ung pige skrev hun en vaudeville der bl.a. opførtes i Løgstør; 1840 sendte hun sin første novelle Fanny til Steen Steensen Blicher, og den indbragte hende et venligt brev og smigrende foranmeldelse i "Dagen" fra den store digter. Under pseudonymet Theodora udkom bogen ved Carl Plougs mellemkomst 1842; samtidig søgte N. audiens hos Christian VIII under hans besøg i Thisted. Kongen hørte venligt på den ravjyske naturbegavelse og tilsagde hende en årlig understøttelse til videre uddannelse i Kbh. Her kom hun i forbindelse med Henrik Hertz og med Jonas og Edvard Collin og fandt et varigt hjem i oberstløjtnant Plessens hus. Hverken hendes forskellige prosaarbejder eller de fleste af hendes skuespil – stykker af hende er opført på såvel Det kgl. teater som på Casino og Dagmarteatret – vakte større interesse hos publikum. En undtagelse danner dog vaudevillen Slægtningerne, 1849 der indledte den Heibergske æra på Det kgl. teater. Det naive dramatiske glansbillede blev ved sine Fanødragter og sine følsomme sange (delvis til N.s egne melodier) en stor succes (i alt 78 opførelser); sammen med sit et år ældre forbillede, Johanne Luise Heibergs En Søndag paa Amager, skabte det begrebet "duftvaudevillen"; begge er træffende parodieret i Jacob Voltelens og Kr. Mantzius' studenterkomedie Marens Kæreste. Interessantere end denne forherligelse af landlig uskyld er N.s store roman Esberns Skolehistorier, 1862. Den besværligt komponerede og ukunstnerisk skrevne bog angriber det gode selskabs tomme konveniens og de forældede opdragelsesmetoder, gør sig til talsmand for fællesskoler, kvindens frigørelse osv. Speciel interesse har N. som en af kvindeemancipationens tidlige penneførere.