Henriette Hanck

Henriette Hanck, Marie Kirstine Henriette Hanck, 19.7.1807-19.6.1846, forfatter. Født i Odense, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). Henriette Hanck var den ældste af seks søstre, forvokset og af skrøbeligt helbred. Den beskedne, stilfærdige pige havde brændende litterære interesser, og under påvirkning af tidens svenske og tyske kvindeforfattere debuterede hun 1838 anonymt med den elegiske brevroman Tante Anna. Pga. forviklinger har titelpersonen forspildt sin ungdomskærlighed og lever resten af sit liv i stille resignation. Henriette Hancks beskrivelse er præget af dyb sympati. Hendes næste roman, En Skribentindes Datter, 1842 er en indviklet kærlighedsintrige der foregår i Dresden med udflugter ud i Europa. Bogens styrke er de psykologiske studier af personernes tilbøjelighed for hinanden, hvorimod stilen er temmelig melodramatisk. Trods en ganske opmuntrende anmeldelse af kritikeren P.L. Møller fortsatte Henriette Hanck ikke sit forfatterskab. 1841 var hun med sin mor flyttet til Kbh.

Det er som H.C. Andersens trofaste ungdomsveninde og fortrolige korrespondent i hans ungdomsår hun specielt huskes. Hendes morfar, bogtrykker Christian Iversen, hørte til digterens tidligste velyndere. Allerede 1823 havde Andersen besøgt familien i Odense, og som student var han flere somre dens gæst på landstedet i Tolderlund. Som årene gik betød Henriette Hanck hans eneste tilknytning til fødebyen med hvis begivenheder hun holdt ham ajour. Hans kunst omfattede hun med en varm søsterlig beundring og forståelse der betød en moralsk støtte for ham i årene omkring de første eventyrs udgivelse. For tiden 1834-40 er hans breve til hende den vigtigste kilde til hans livs og hans værkers historie.