Hedevig Rosing, Hedevig Sophie Rosing, 16.5.1827-30.11.1913, forfatter, pædagog. Født i Horsens, død i Oslo, begravet sst. Efter i en årrække at have tjent som privatlærer tog R. 1860 lærereksamen og blev ansat ved Kbh.s skolevæsen hvor hun blev i fem år. 1865 kom hun til Norge på et familiebesøg og ægtede sin fætter der skønt syg og sengeliggende fungerede som lærer ved Ås højere landbrugsskole. Efter hans død fik hun ansættelse ved folkeskolen i Kristiania (Oslo) som hun 1872 forlod for at overtage en lærerpost ved Balchens døvstummeskole. Under sit arbejde her fattede hun den plan selv at oprette en skole for døvstumme, og efter at hun i sommeren 1880 med offentlig understøttelse havde foretaget en rejse til en række lande og deltaget i en international kongres i Milano til fremme af de døves vel, åbnede hun 1881 i Kristiania med statstilskud en skole for døve, grundet på den rene talemetode. Hun bestyrede denne skole til 1895 da hun fratrådte, idet stortinget bevilgede hende en årlig pension på 1200 kr. R. nød stor anseelse i Norge. Hun var således som eneste kvinde medlem af den af minister Johan Sverdrup 1885 nedsatte kommission til udarbejdelse af en ny skolelov og medlem af en af kirke- og undervisningsdepartementet nedsat komité til kontrol af talelidendes undervisning.

Ved siden af sin skolevirksomhed havde R. en betydelig produktion som forfatter. Af sin mands breve og optegnelser udgav hun to samlinger: Ungdomstid og Reiseliv, 1869 og Anton Rosings Alvorsliv, 1871. Desuden skrev hun, mest i norsk Folkevennen, en række skildringer af folkeliv og historie, fx livet på de engelske fangeskibe (Prisonlivet) 1807–14 hvor hendes far havde været præst. Stor succes havde hun med to skolebøger: Barnets første bog, 1879 der præmieredes ved sin fremkomst og oplevede en snes udgaver og Veiledning ved undervisning i samtidig læsning og skrivning efter lyd- og stavemethoden, s.å. Endelig skrev hun flere afhandlinger om døvstummes undervisning, fx i årsberetningerne fra hendes taleskole 1885–95. I dagspressen søgte hun at vække interesse både for normale og døvstumme børns undervisning, for lærerinders stilling, for bedre kvindelig uddannelse og for kvinders stilling i samfundet. Hun var et virksomt medlem af landskvindestemmeretsforeningen i Norge. 1907 fik hun tildelt medaljen for borgerdåd i sølv. – Halvbroderen Svend Rosing, født 4.12.1804, død 22.12.1884, blev student 1825, cand.teol. 1831 og efter nogle år som lærer i engelsk blev han 1849 sognepræst i Vistofte ved Århus, 1860 i Magleby på Møn. Han udgav et par lærebøger i engelsk og 1853 Engelsk-dansk Ordbog (7. oplag 1899) der var sin tids standardværk.

Familie

Forældre: sognepræst, senere konsistorialråd Ulrik Frederik R. (1776–1841, gift 1. gang 1801 med Anne Christine Klingberg, 1771–1821, gift 1. gang (790 med kopist i hof- og stadsretten Nikolaus Andreas Dahl, 1760–96) og Ursula Sophie de Lasson (1786–1838). Gift 22.9.1865 i Ås, Norge, med lærer i agrikulturkemi, cand.polyt. Hans Anton Rosing, født 7.8.1828 i Fredrikstad, Norge, død 29.3.1867 i Ås, s. af skibsfører, senere fabrikejer og brandinspektør Christen Vilhelm R. (1781–1838) og Margery Vibe Scheel (1798–1866).

Bibliografi

Norsk skoletid., Kria. 1894 416 (jubilæumsnr.). Lars A. Havstad i Nyt t. for abnormvæsenet IV, 1902 5–9. Morgenbladet Kria. 1.12.1913.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig