Harald Bergstedt, Harald Alfred Bergstedt, 10.8.1877-21.7.1965, forfatter. Født i Køge, død i Kbh., begravet sst, fællesgrav på Bispebjerg kgd. B. blev student 1896 fra Roskilde Katedralskole, tog filosofikum 1897 og studerede teologi et par år uden at tage embedseksamen. Efter at have rejst omkring i provinsen som hus- og hjælpelærer blev B. 1908 fast ansat kommunelærer i Skagen, men tiltrådte 1916 en stilling som lokalredaktør af Vendsyssel Venstreblad i Sæby hvor han indledte sit virke som afholdsagitator. Fra 1919 til 1927 levede B. af sin virksomhed som oplæser, foredragsholder, kulturdebattør og af sit forfatterskab der 1922 bragte ham på finansloven. 1927 bosatte B. sig i Kbh. og blev s.å. fast medarbejder ved Social-Demokraten. B.s forfatterskab er omfattende, forskelligartet og kunstnerisk meget ujævnt. Det kvalitative tyngdepunkt ligger før 1927. Han vandt især stor anerkendelse som lyriker med de fire digtsamlinger Sange fra Provinsen, 1913, 1915, 1920, 1921, i udvalg 1949, men også med Hans og Else, 1916 og med den selvbiografiske To Roser, 1924. Hans vigtigste prosaarbejder er den fantastiske roman Aleksandersen, 1918 og den satiriske fortælling Jørgensfeslen, 1919. Som dramatiker vandt B. mindre anerkendelse. Folketeatret opførte Ungdomskilden, 1922, Det kgl. teater Den blaa Vase, 1926 og provinsteatre andre af hans stykker. B. skrev adskillige samlinger komedier for amatør- og agitationsscener. Blandt mange andre litterære aktiviteter kan nævnes hans indlæg i tyvernes livsanskuelsesdebat Under Klokke-laarnet, 1926, debatbøger om alkoholproblemet og svangerskabsafbrydelse Galskabens Land, 1925 (sammen med L. Larsen-Ledet) og Berlinerrejsen, 1928. Desuden skrev B. hørespil, børnesange og korværker. B. fremtrådte som digter i det folkelige kulturelle gennembruds tradition fra omkring århundredskiftet. Sammen med forfattere som Johannes Buchholtz, Thorkild Gravlund, Thomas Olesen Løkken, Hans Povlsen og Harry Søiberg repræsenterede han gennembruddets 2. generation. Blandt disse efterfølgere var B. det største kunstneriske talent, men samtidig et drastisk udtryk for det sociale og politisk-ideologiske skred der under de nye historiske omstændigheder foregik i den folkelige tradition. I formel henseende er en del af den oprindelige letstrømmende friskhed og djærve sanselighed bevaret i B.s tidlige digtning. Hans lyriske spændvidde var overordentlig stor. Tematisk markerede han et skel i sin behandling af hverdagen i den lille provinsby med dens småborgerskab som B. selv havde rod i og sympatiserede med. Hans fremstilling af og holdning til dette miljø vekslede mellem solidaritet, humor, satire og kritik. Ideologisk blev B.s opposition mod den københavnske radikalisme udslaggivende for de uafklarede missionske standpunkter og biologisk primitive ideer der kom til at danne grundlag for hans "livsbekræftende" livsanskuelse og "folkelige" kultursyn. Det oprindelige progressive ideal af en folkelig kultur erstattedes hos B. af en statisk, anti-intellektualistisk "folkelighed". Denne folkelighed kom til udtryk i B.s agitation for kulturel nivellering og demokratisme. Kunstnerisk mundede den ud i en antikunstnerisk holdning til fordel for "menigmand" hvis småborgerlige idyl B. lovpriste i et almenmenneskeligt og kosmisk perspektiv. Fra 1927 til 1942 var B. fremtrædende kulturskribent ved Social-Demokraten og viede i disse år socialdemokratiet hele sin arbejdskraft (i trediverne specielt ungdomsorganisationerne). I denne periode udgav B. to nye digtsamlinger uden samlende kunstnerisk idé; en tredie Fyraften, 1938 forherligede den kommende krig. Sin anti-humanistiske kurs havde B. allerede markeret i 1934 da han i visse henseender sidestillede sine ideer om en folkekultur med den nazistiske Gleichschaltung (ensretning). B.s socialdemokratiske engagement resulterede i en direkte politisk aktivering af de ideologiske forfaldstendenser han repræsenterede, og som gradvis førte ham over i en profascistisk holdning. Under besættelsen (1940–45) blev B. fast medarbejder ved de nationalsocialistiske organer. I dagbladet Fædrelandet offentliggjorde han fra 1943 sine erindringer Et Liv i Folket (af de planlagte 6 bd. udkom kun bd. 1). Efter krigen fik B. to års fængsel for at have propaganderet for besættelsesmagten. Størstedelen af det efterfølgende forfatterskab er centreret omkring B.s stillingtagen under krigen som han forsvarede ud fra Th. Staunings "forsoningslinie" over for besættelsesmagten. Hans vigtigste forsvarsskrifter er Sange fra Gitteret og fortsættelsen heraf Feberen falder. I B.s arkiv på Det kgl. bibl. findes en række utrykte litterære arbejder fra såvel før som efter krigen. Forfatterskabet er kommet til at stå helt i skyggen af B.s politiske udvikling som det ganske vist ikke kan adskilles fra, men heller ikke direkte vurderes efter. B.s almueprægede tankeverden var uden egentlig politisk substans. Flere af hans værker i årene omkring 1. verdenskrig hører til tidens bedste kunstneriske præstationer.

Familie

Forældre: kordegn Hans Joachim Petersen (1826–89) og Maria Dorothea B. (1837–1908). Navneforandring 9.5.1908. Gift 1. gang 12.8.1909 i Skagen med Christiane Iversen født 21. 5.1876 sst., død 18.3.1919 i Sæby, d. af fisker Andreas I. (1851–1930) og Caroline Thomine Jensen Bagh (1851–1939). Gift 2. gang 7.11.1919 i Sæby (b. v.) med Helga Hansen, født 7.11.1900 i Vesterø Havn, Læsø, død 22.10.1976 i Kbh., d. af murer Henrik H. (1876–1946) og Ingeborg Jensen (1864–1944).

Ikonografi

Klippet silhouet af Kirsten Wivel, 1919. (Kgl. bibl.). Karikatur af Bidstrup (Illegale tegnerier).

Bibliografi

H. B.: Et liv i folket, 1944. Sange fra gitteret, 1948. Feberen falder, 1954. – Julius Bomholt: H. B., 1938. Valdemar Pedersen: H. B., 1967 (med bibliografi). Carl Erik Bay: Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden, 1973. – Arkiv på Kgl. bibl. Peder Tabor: Situationer og profiler, 1967.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig