Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Kirk

Oprindelig forfatter WThie

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Kirk, Hans Rudolf Kirk, 11.1.1898-16.6.1962, forfatter. Hans Kirk var ældste barn i lægefamilien i Hadsund. Faderen var en stærk og livlig personlighed der bidrog meget til at bringe sønnen i kontakt med egnen og dens beboere; i erindringsbogen Skyggespil har han med ligelig forståelse og sympati skildret de to verdener han stammede fra: faderens familie var fiskere og "havbønder" i Harboøre, moderens storbønder og godsejere i Limfjordsområdet. Talrige rejser og ferieophold gjorde drengen fortrolig med begge miljøer.

Hans Kirk blev sendt til Sorø akademi (studentereksamen 1916), derefter studerede han jura (embedseksamen 1922). Det første år havde han en stilling ved gesandtskabet i Paris og var derefter to år på Københavns rådhus.

1925 begyndte hans karriere som skribent idet Sophus Claussen gjorde ham til litterær medarbejder ved sin avis Lolland Falsters Folketidende. 1930 hentede Hartvig Frisch ham til Socialdemokraten hvor han var medarbejder til 1932. I de samme år, og indtil 1951, skrev han artikler til tidsskrifter som Clarté, Sirius, Kritisk Revy, Monde, Plan, Kulturkampen, Aandehullet, Veien frem, Kultur og Politik; først kulturkritik og politisk analyse, inspireret af Karl Marx og Sigmund Freud, men også af fransk sociologi og engelsk religionshistorie, efterhånden overvejende polemik med antifascismen som ledemotiv. Fra 1931 var han medlem af det kommunistiske parti og fra 1934 fast medarbejder ved det kommunistiske dagblad Arbejderbladet.

Annonce

1928 udsendte Hans Kirk sin første bog, romanen Fiskerne der blev et gennembrud, hilst med anerkendelse af næsten alle anmeldere. Den skildrer en gruppe fiskere ved Limfjorden, med interessen koncentreret om deres religiøse liv (Indre mission, behandlet med forståelse og respekt, men også med en vel behersket ironi) og deres familieliv. Stilen er klar og rolig, undertiden med en ulmende humor, idealet er objektivitet; som helhed er bogen et selvstændigt værk uden forbilleder i dansk litteratur, måske noget inspireret af Henri Barbusse. 1936 kom hans anden roman, Daglejerne, 1939 fortsat i De ny Tider. Her fortæller han med stof fra hjemegnen – oprettelsen af en cementfabrik ved Mariager fjord – om daglejeres og husmænds forvandling til industriarbejdere, altså et almengyldigt afsnit af det arbejdende folks historie, men med stadig sans for de mange personers individualitet.

I juni 1941 arresteredes Hans Kirk sammen med andre ledende kommunister; under de følgende to års internering, dels i Horserødlejren, dels i Vestre fængsel, skrev han en strøm af breve til myndighederne hvor han udtrykte sin kompromisløse protest mod fængslingen og alle dens følger (Breve fra Horserød, 1967). Efter flugten 29.8.1943 levede Hans Kirk illegalt under resten af besættelsen. Ved krigens afslutning genoptog han sit arbejde ved den kommunistiske presse (dagbladet Land og Folk) hvor han lige til sin død skrev et stort antal boganmeldelser, interviews og polemiske artikler.

1941 havde Hans Kirk udsendt den lille roman Borgmesteren gaar af med stof fra hans rådhuserfaringer. 1948 kom Slaven, skrevet i fængslet, men bortkommet og nyskrevet efter krigen, en filosofisk myte overvejende i dialogform, hvor forskellige aktører i samfundets magtspil er sendt om bord i et spansk skib der krydser Atlanten i 1600-tallet. 1950 fulgte Vredens Søn, en roman om Jesus, fremstillet som en national og social oprører der hæmmes i sin handlekraft af den religiøse tradition. 1952 skrev han en føljeton til Land og Folk, udgivet i to bind, Djævelens penge og Klitgaard & Sønner, hvor besættelsens og befrielsens historie fortælles i en hårdhændet og munter satirisk stil. Året efter fulgte hans sidste betydelige værk, Skyggespil, med novelleformede glimt fra hans barndoms verden, skrevet med stor stilkunst og megen visdom. 1958 udkom Borgerlige noveller, en samling til dels ældre fortællinger, og en drengebog, Præstens søn. Efter hans død er der, foruden de nævnte fængselsbreve, udgivet to samlinger af artikler, Det borgerlige frisinds endeligt, 1969 og Litteratur og tendens, 1974. 1966 udsendtes Danmarksrejsen, udvalgte artikler fra bladet Samvirke, skrevet med let hånd, men karakteristiske for hans opfattelse af Danmark og danskerne. 1980 udkom Godtfolk, et bind reportager og interviews fra Land og Folk.

Som episk forfatter hører Hans Kirk snarere til de gode iagttagere end til de spontane fortællere. Med stor myndighed bragte han nyt liv i den realistiske romantradition inden for et verdensbillede der både indeholdt en marxistisk opfattet klassekamp og et stadig varieret menneskeideal, "den der ikke bøjer nakken", fx Mariane, lærer Ulriksen, Boel-Hans og indianerslaven Pancuiaco. Han fortsatte og udviklede en klassisk prosa, fyndig og almenfattelig.

Som kritiker betragtede han litteraturen som en del af den politiske kamp, men søgte altid at hævde kunstens selvstændige ret og målestok. Som journalist så han sikkert Viggo Hørup som sit forbillede og brugte gerne ironi og humor, men også en hård, ofte injurierende tone der kunne virke som en ejendommelig modsætning til hans personlige væsen der ganske vist var præget af fast karakter og faste anskuelser, men også af en vis mildhed og en udstrakt hensynsfuldhed.

Familie

Hans Kirk blev født i Hadsund og døde i København. Forældre: læge Christen Pedersen Kirk (navneforandring fra Pedersen 23.1.1897) (1868–1938) og Anna Johanne Andersen (1871–1961). Gift 1. gang 3.11.1925 i Søllerød (b.v.) med Anna Einfeldt Welling, født 2.8.1898 på Visborggård, død 5.6.1982 i Kbh. (Nazareth) d. af forpagter Jacob Eli Rasmus W. (1864–98) og Dorthea (Doris) Helene Einfeldt (1858–1935). Ægteskabet opløst 1934. Gift 2. gang 12.2.1937 i Frederiksværk (b.v.) med Edith Margrethe Jeppesen, født 20.3.1900 i Odense (gift 1. gang med grosserer Georg Adam Matthissen, 1894–1975), d. af bryggeriinspektør Peder Jeppesen (1859–1950) og Marie Larsen (1862–1916).

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1926. Mal. og akvarel af Knud Aage Larsen 1941–43. Linoleumssnit af K. J. Almquist. Foto.

Bibliografi

Bibliografi. Frank Büchmann-Møller: Hans Kirk. En bibliografi, 1974.

Kilder. Hans Kirk: Skyggespil, 1953 (erindr.). Samme: Fange nr. 6. Breve fra Horserød, udg. Børge Houmann m. forord af Carl Madsen, 1967.

Lit. Martin Nielsen i Land og Folk 17.6.1962 samt følgende datoer. Hans Scherfig: Tre digtere, 1963 49–65. Peter P. Rohde i Danske digtere i det 20. årh., ny udg. II, 1966 349–67. Børge Houmann i Hans Kirk: Det borgerlige frisinds endeligt, 1969. Samme i Hans Kirk: Litteratur og tendens, 1974. Jens Kr. Andersen og L. Emerek: Hans Kirks forfatterskab, 1972. H. Damsgaard: Hans Kirks 30'erromaner, 1975. Werner Thierry: Hans Kirk, 1977. Omkr. Fiskerne, udg. Bo Elbrønd-Bek og Ole Ravn, 1977. Ole Ravn i Hans Kirk: Undertrykkere og undertrykte, udg. Dansklærerforen., 1977 277–326.

Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Werner Thierry: Hans Kirk i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292571