Hans Jacob Jacobsen

Hans Jacob Jacobsen, 17.8.1901-18.5.1987, forfatter. Født i Skálavík. J. voksede op på faderens gård hvor han fra barnsben deltog i alt forefaldende bondearbejde. Efter i nogle år at have sejlet med færøske skibe på fiskeri under Island rejste han til Danmark med landbrugsuddannelse for øje, blev 1928 landbrugskandidat fra landbohøjskolen, 1937 rådgiver for Færøernes landbrugsråd og 1942 landbrugskonsulent, et arbejde han bestred til 1968. Han var formand for Færøernes landboforening til 1957, for Foreningen Nordens færøske sektion 1951–63, medlem af tilsynsrådet for Føroya Sparikassi fra 1960.

J. har under forfatternavnet Heðin Brú skrevet romanerne Lognbrá, 1930 (da. udg.: Høgni, 1940), Fastatøkur, 1937, Feðgar á ferð, 1940 (da. udg.: Fattigmandsære, 1962), Leikum fagurt, 1963, Men lívið lær, 1970 og Tað stóra takið, 1972 samt novellesamlingerne Fjallaskuggin, 1936, Flókatrøll, 1948, Purkhús. 1966 og Búravnurin, 1971. En del af hans livserindringer er fremkommet i det litterære tidsskrift Varðin. Med deres magtfulde sprog og klare fremstillingskunst indtager J.s romaner og noveller en central plads i færøsk prosakunst hvis ypperste repræsentant han med rette regnes for at være. Personlige erfaringer på både sømandslivets og landbolivets område giver hans folkelivsskildringer ægthed og intimitet, og hans personligt prægede stil udløser i rigt mål både humor og poesi. J.s bøger er udkommet i flere oplag i hans hjemland og er oversat til en række europæiske sprog. Blandt de mange fortræffelige oversættelsesarbejder, J. har udført, er Shakespeares Hamlet og Stormen, Dostojevskis Brødrene Karamasov og Harnsuns Markens Grøde.