Halfdan Rasmussen, Halfdan Wedel Rasmussen, 29.1.1915-2.3.2002, forfatter. Halfdan Rasmussen gik i kommuneskole på Christianshavn og var senere elev dels på Roskilde arbejderhøjskole, dels på Den internationale højskole i Helsingør. Opvokset i en tid med stigende krigstrussel og arbejdsløshed blev Halfdan Rasmussen tidligt politisk og socialt engageret. Under den spanske borgerkrig var han medarbejder ved det syndikalistiske ugeblad Arbejdet, og i debutsamlingen Soldat eller Menneske, 1941, er det socialrealistiske temaer der dominerer. I det store indledningsdigt Drøm gennemleves barndom og ungdom med skildringen af krise og nederlagsstemning hos storbyens proletariat. Andre af digtene behandler de samme emner med noget af den humor der ti år senere bliver karakteristisk for forfatterskabet. Samtidig ser man her, som titeldigtet antyder, tendenser der peger mod den næste digtsamling Det lukkede Ansigt, 1943, med beskrivelse af krigen og fascismens destruktive kræfter.

Under besættelsen førte dette til en aktiv modstandsdigtning. I den illegalt udgivne antologi Der brænder en Ild, 1944, var Halfdan Rasmussen sammen med Morten Nielsen den dominerende lyriske hovedkraft. Digtene indgik året efter i Digte under Besættelsen, hvor man i den korte knappe form kan fornemme en mærkbar indflydelse fra Arnulf Øverland. Imidlertid var det først med Korte Skygger, 1946, at han fik sit egentlige digteriske gennembrud. Her samles tidligere temaer i en strammere form og en kunstnerisk modnet tone. Indledningsdigtet er tilegnet Morten Nielsen, den digter der ikke alene for Halfdan Rasmussen, men også for mange andre lyrikere kom til at stå som foregangsskikkelsen for fyrrernes poesi. I Stemmen og Arven gennemspilles tidligere temaer om nød og arbejdsløshed og politisk kamp og i de afsluttende digte samles trådene til et spørgsmål om fremtiden. Gennem skildringen af barnet vises på én gang håbet til fremtiden samt den arv krigsgenerationen nødvendigvis må bære på. Indirekte afspejles drømmen om at bringe frihedskampens idealer med ind i hverdagen, og man finder her begyndelsen til den konflikt mellem skuffelse og desperat tro der bliver det bærende tema i de tre følgende digtsamlinger. I Paa Knæ for Livet, 1948, Den, som har set september, 1949, og Aftenland, 1950, veksler rådvildhed og desillusionering med en stædig tro på menneskelige livsværdier. Længslen efter samhørighed og social følelse konfronteres med en stadig skepsis over for dyre talemåder og alt for nemme løsninger. Efter disse personlige opgør mærker man i den næste digtsamling Forventning, 1951 en ny og lysere tone. Ikke blot hovedtitlen, men også de enkelte digttitler som Fred, Forløsning, Overstået angst, antyder at forfatteren er på vej ind i en ny fase mod en roligere og mere afklaret holdning.

1952–54 var Halfdan Rasmussen redaktør på tidsskriftet Hvedekorn. Litterært markerede han sig i disse år som antimodernist. Ved at søge tilbage til en strengt klassicistisk versform uddybede og understregede han det livsideal der lå til grund for hele hans forfatterskab: forsøget på at skabe enhed og harmoni i en modsætningsfyldt verden.

Tilværelsens konstante paradoks får en noget anden udformning i Halfdan Rasmussen humoristiske nonsens-digte. 1951 udkom de første Tosserier der efterhånden skulle bliver efterfulgt af endnu seks digtsamlinger med samme navn. Her udfoldes en munter og frodig fantasi i en skarpt formet stil. Og med disse vidunderlige vrøvlevers skabte forfatteren sig et langt bredere publikum: – "Jeg skriver sjove digte/jeg skriver også triste/de første læser andre folk/jeg læser selv de sidste." Som nævnt er der tilløb til denne humor allerede i debutsamlingen, men ellers er det i børnerimene Tullerulle Tappenstreg, 1949, og Lange Peter Madsen, 1950, tosserierne har deres udgangspunkt. Kernen i disse børnerim for voksne er opgøret med enhver form for skråsikkerhed i et forsøg på at finde universel enhed i en fantasiverden hinsides al fornuft. Til denne genre hører også Noget om Nanette, 1972, en lille poetisk skildring af kærligheden og dårskaben og livets forgængelighed.

Længslen efter harmoni kommer ligeledes til udtryk i rejsebøgerne. I midten af 50'erne foretog Halfdan Rasmussen en rejse til Grækenland sammen med tegneren Ernst Clausen. Dette førte til digtsamlingen Torso, 1957 der i en rendyrket klassicistisk stil skildrer den fattige befolkning i skyggen af antikkens kultur. Den næste rejse gik til Grønland 1960 – ligeledes med Ernst Clausen. Resultatet blev Stilheden, 1962. Med Ernst Clausens illustrationer indfanges i disse digte oplevelsen af Grønlands natur. Fornemmelsen af evig stilhed og en næsten overjordisk skønhed afspejler det bærende tema: en dyb samhørighed mellem natur og menneske der peger henimod en næsten religiøs forsoningslære. 1963 kom endnu en rejsebog, Med solen i ryggen der blev til i samarbejde med Erik Stinus og Ivan Malinowski. I en reportageagtig form skildres her Grækenlands, Portugals og Spaniens forhold under diktaturet. Efter militærkuppet i Grækenland 1967 udsendtes afsnittet om dette land som en selvstændig, udvidet publikation under titlen Mørke over Akropolis. Begge disse bøger er bevidst agitatoriske med et tydeligt politisk sigte der samtidig viser, at Halfdan Rasmussen var trofast mod sit eget udgangspunkt: han er humorist og lyriker, men han er først og fremmest altid socialt engageret.

Halfdan Rasmussen er blevet tildelt bl.a. Aarestrup-medaljen 1957, P H-prisen 1973, LOs kulturpris 1983, Holberg-medaillen 1986 og Det danske akademis store litteraturpris 1988.

Familie

Halfdan Rasmussen blev født i Kbh. (Vor Frels.), begravet på Hellebæk kgd. Forældre: chauffør Halfdan Wedel Rasmussen (1879–1963) og Hilda Augusta Johansdotter (1877–1967). Gift 9.4.1943 i Kbh. (b.v.) med forfatter Ester Merete Nagel, født 5.3.1918 i Stockholm, død 2005, d. af impressario Otto Walter Nagel (1889–1947) og Else Elise Kønig (død 1973). Ægteskabet opløst 1973.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Ninka: 33 portrætter, 1969 239–45. – Tom Kristensen: Oplevelser med lyrik, 1957 160–65. Hilsen til Halfdan, red. Ernst Clausen, 1965. Henning Fons-mark i Danske digtere i det 20. årh., 2. udg. III, 1966 77–89. Jørgen Johansen sst. 3. udg. III, 1981 280–93.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig