Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

G.H. Olsen

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

G.H. Olsen, Gottsche Hans Olsen, 8.9.1760-9.5.1829, notarius publicus, forfatter, teaterdirektør. Født på Ulriksdal, Lolland, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). O. blev student 1777 fra Roskilde, tog n.å. filosofikum, men han fik ingen embedseksamen. En ulykkelig kærlighed i "Werther"-tiden bidrog til, at han før 1780 rejste til Algier som lærer for den danske konsuls sønner. Efter hjemkomsten var han tre år hovmester og 1787-94 repetent og professor i moral og de skønne videnskaber ved Sorø akademi, men forlod atter landet for 1794-97 at overtage posten som konsul i Tunis. 1797 søgte han embedet som notarius publicus samtidig med P. A. Heiberg, og da O. blev foretrukket, udbrød en bitter strid mellem de to konkurrenter. 1810 blev O. som virksomt medlem af Det skandinaviske literaturselskab sendt til Stockholm for at virke for dannelsen af en nordisk union med Frederik VI som fælles konge. N.å. optoges han i teaterdirektionen, fordi han var kendt som en kundskabsrig mand der havde udgivet en samling Poesier, 1791 (populær blev sangen Saa kæmped de Helte af anden April) og skrevet mindre afhandlinger over filosofiske og sociale spørgsmål; i øvrigt sad O. som formand i selskabet for indenlandsk kunstflid. O.s attenårige lederperiode var en frodig tid for skuepladsen: Shakespeare, F. v. Schiller og E. Scribe indførtes, J. L. Heiberg, Henrik Hertz, Thomas Overskou og Carsten Hauch fik deres første arbejder spillet, og J. C. Ryge, C. N. Rosenkilde,N. P. og Anna Nielsen, fru Heiberg (Johanne Luise") og Ludvig Phister debuterede. O. betød i ledelsen et gavnligt korrektiv til Knud Lyne Rahbeks konservatisme. I modsætning til sin kollega var han en upartisk dommer der åbent sagde forfatterne sin vejledende dom. En stærk personlighed var den lille spinkle mand med de hastige bevægelser ikke, men hjælpsom og elskværdig og en varm beundrer af skønlitteratur, hvad enten den skyldtes Shakespeare, Voltaire, Goethe eller Schiller. Han ville have en statue af Holberg rejst og kunne allerede 1817 – i modsætning til sine kolleger i direktionen – af ideelle grunde gå med til, at et privatteater blev åbnet i Kbh. Men da hverken O. eller Rahbek havde administrative evner, blev Jonas Collin 1821 udnævnt til at varetage teatrets vaklende økonomi. Denne var O.s svage side; N. C. L. Abrahams og andre vidner at den store gæstfrihed, han udfoldede i sit hjem, bragte hans finanser i en fortvivlet tilstand. Dørene stod åbne for personligheder med de forskelligste meninger, fx Jens Baggesen, biskop N. E. Balle og Adam Oehlenschläger, hvis Freias Alter O. 1816 var med til at refusere, hvorfor F. C. Sibbern og A. E. Boye angreb ham. Teatrets kunstnere, selv de yngste, kom også i hans hus, hvad der betød et brud i human retning med tidligere tiders afstand mellem direktør og skuespiller. – Legationsråd 1808. Virkelig etatsråd 1813. – Datteren Julie Frederikke Dorothea O., blev gift med Jørgen Wilhelm Marckmann, født 21.9.1804, død 11.7.1861. M. blev student 1823, cand.teol. 1829 og derefter lærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn. 1831 blev han kateket ved Frue kirke, 1844 residerende kapellan ved Frelsers kirke og 1849 sognepræst i Højen og Jerlev, n.å. i Hoptrup. Han deltog stærkt i den folkelige og nationale vækkelse, udgav Fortegnelse over Skrifter til Læsning for Menigmand, 1844 og Danskhedens Skæbne i Slesvig, 1860. Breve i Det kgl. bibl. – Broderen Peder Blicher Olsen, født 21.7. 1759, død 2.3.1832, blev student 1777 og n.å. cand. phil. Efter en tid som huslærer og et år i generaltoldkammeret gik han 1785 ind i udenrigstjenesten, gjorde tjeneste i Marokko, Berlin og fra 1800 i USA. 1805 rejste han hjem på grund af sygdom og blev afskediget 1815. O. skrev et par digtsamlinger og udgav 1813 under navnet Blicherolsen et ræsonnerende skrift Et og andet. Gehejmelegationsråd 1801. Konferensråd 1815.

Familie

Forældre: forpagter Rasmus O. (ca. 1722-tidligst 1803, gift 1. gang 1751 med Margrethe Jacobsdatter, død 1758 (gift 1. gang 1740 med købmand Jacob Dithmer, død 1750, gift 1. gang 1729 med Karen Jacobsdatter Kappel, 1702-32, gift 2. gang 1732 med Gunder Ibsdatter Rød, død 1739)) og Elisabeth Marie Kaalund (1733-80). Gift 8.9.1798 i Kbh. (Frue) med Elise (Elisabeth) Dorothea Balle, født 27.12.1775 i Kbh. (Slotsk.), død 2.3.1853 i Hoptrup, d. af professor, senere biskop Nicolai Edinger B. (1744-1816) og Frederikke S. Grundtvig (1747-81).

Ikonografi

Stik af G. L. Chrétien. Min. Fremstillet på satirisk stik 1819, tegn. hertil formentlig af P. E. Bernth (Kgl. bibl.).

Annonce

Bibliografi

K. L. Rahbek: Erindr. V, 1829 313-23. J. K. Høst: Erindr., 1835 87f 153f. Adam Oehlenschläger: Erindr. III, 1850 41f 105f. Th. Overskou: Den danske skueplads IV, 1862. N. C. L. Abrahams: Medd. af mit liv, 1876 137f. E. Marquard i Pers. hist. t. 6.r.I, 1910 76-82 (heri breve). Rob. Neiiendam: Folketeatrets hist. 1857– 1908, 1919 1. Louis E. Grandjean i Balleske familiebl. 1924 20-27. Samme i Soranerbl. VII, 1923 84f. Torben Glahn sst. XVIII, 1933 67-71. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: G.H. Olsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295309