Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fredrik Nygaard

Oprindelig forfatter SRoss
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Fredrik Nygaard, Fredrik Christian Nygaard, 30.4.1897-7.12.1958, forfatter. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Andreas), begravet på Frbg. kgd. N. gik på Sorø akademi 1910-15, blev student 1917 fra GI. Hellerup gymnasium, var en tid ved landbruget og levede derefter som journalist og forfatter. Rejste i det meste af Europa med længere ophold i Spanien, Jugoslavien og Rusland. N. udgør sammen med Emil Bønnelycke og Tom Kristensen kernen i den såkaldte ekspressionistiske generation af lyrikere der trådte frem under eller umiddelbart efter første verdenskrig. Inspireret af Johs. V. Jensen og Walt Whitman omfattede disse digtere den ydre verden med en ekstatisk livsbekræftelse, deres kunst var kaotisk og individualistisk i indhold, farvestrålende og spontan i sprog og stil. Allerede i Første Digte, 1915, som N. udsendte på eget forlag mens han endnu var elev i Sorø, mærkes den stormende livsglæde der dog – i modsætning til periodens øvrige lyrik – er rettet mod den danske natur, bondens arbejde og livet på landet. Bagved den noget friskfyragtige tone lurer imidlertid en forkærlighed for den fredelige idyl der bryder igennem i Pejseild, 1918. Derimod bliver København skuepladsen for den næste, helt tidstypiske digtsamling Opbrud, 1919 der med Johs. V. Jensens tidlige prosalyrik som dominerende forbillede skildrer det hektiske storbyliv, den hvirvlende trafik og den moderne teknik. Disse motiver flyttes i Evropaskitser, 1919, til internationale miljøer i en række øjebliksbilleder der er affotograferet med stor præcision. Tonen er mindre febrilsk og overmodig i Flag og Vimpler, 1920 og De smaa Broer, 1921, N.s bedste og mest personlige digtsamlinger der betegner en tilbagevenden til den lyse naturlyrik fra hans første bøger, men langt modnere i følelsen og sikrere i udtrykket. Dette er også kendetegnende for Tusind-Fryd, 1930, der er inspireret af en intens kærlighedsoplevelse, mens de senere samlinger Besøgstid, 1944, Sanct Hans urt vi sanke, 1949 og Hornbækdigte, 1958, nænsomme og musikalske i tonen, virker mindre umiddelbare i deres gentagelse af ældre motiver. Som for de øvrige digtere af krigsgenerationen var udlængslen ligeledes et kendemærke for N. og også her finder han med årene sin egen form, inderlig og klassisk i udtrykket, især i bindene Undervejs –, 1927, med digte fra Spanien og Italienske Anemoner, 1939. Mindre vellykket er N. som prosaforfatter. Allerede 1920 udgav han sin første roman, Vikingen, den første af en række historiske romaner, efterfulgt af Kværnen, 1923, Soldaterbrylluppet i Suså, 1924 og Athens Nar, 1937, alle skrevet i den kapriciøse og kåde stil der klæder N.s ungdomslyrik så godt, men her ikke formår at dække over den fuldstændige mangel på episk substans. Interessantere er den delvis selvbiografiske samtidsroman Det skæve Foraar, 1925, et tidsbillede centreret omkring generalstrejketruslen 1920 der slutter med en konfus revolutionsfantasi over republikkens indførelse. Men det er karakteristisk, at N. først får hold på sprog og stil da han skriver den store versroman Jernet synger, 1932, en kærlighedshistorie fra Hornsherred der opleves gennem årstidernes skiften. N.s senere forfatterskab omfatter også en række friluftsspil, hørespil og operatekster, hvoraf Den virkelige Marie Grubbe blev opført på Det kgl. teater 1940 med musik af Ebbe Hamerik. Om N.s store kærlighed til den danske natur og Kbh. vidner Bogen om Hovedstaden, 1928, Med Digteren gennem Danmark, 1929 og Christianshavn, 1946. Men det er som lyriker N. vil huskes. Han var den af sin generations lyrikere der nok vakte mindst opsigt – og vel også den der er gået mest i glemmebogen. Han brød aldrig med sin ungdom men formåede at føre det varige i sin ungdomsdigtning, den idyllisk-naive tone, den umiddelbare sansning og den primitive livsglæde over i sit senere forfatterskab. N. kom på finansloven 1923, fik Carl Møllers forfatterlegat 1927 og Emma Bærentzens forfatterlegat 1933.

Familie

Forældre: grosserer Axel N. (1866-1924) og Olga Harriet Meyer (1868-1914). Gift 16.8.1923 i Frederiksværk (b.v.) med Ellen Laura Emilie Kielberg, født 26.7.1893 på Frbg., død 16.5.1963 i Kbh. (Helligånds), d. af snedker Fr. Chr. Johannes Frederiksen og Laura Henriette Nielsen, adopteret af skræddermester Lars Christian K. (1833-1908) og Thekla Christine Ludvigsen (1856-1927).

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen og af Ivan Opffer. Foto.

Annonce

Bibliografi

Udg. Gnister. Udv. digte 1913-35, m. forord af Otto Gelsted, 1935. Karavanesang. Udv. digte 1917-57, 1957.

Kilder. Selvbiografisk i Berl. aften 2.10. og 15.10.1943, 14.1. og 16.5.1944 samt 4.5.1945, Jyllandsposten 1.1.1947 og Socialdemokraten 4.11. og 13.11.1950.

Lit. Otto Gelsted i Sirius I, 1924 67-75. Kj. Elfelt: Den lykkelige flugt, 1925 27-34. Hakon Stangerup: Den unge lit., 1928 15-18 32-34. Ejnar Thomsen i Danm., 1946-47 209-16. Samme: Skribenter og salmister, 1957 72-82. Samme i Danmark VI, 1946-47 213-15. Fr. Nielsen i Socialdemokraten 10.12.1958. Emil Frederiksen i Berl. tid. 1 l.12.s.å. Tom Kristensen i Politiken s.d.

Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Rossel: Fredrik Nygaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295157