Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fredrik Bajer

Oprindelig forfatter CBjø

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Fredrik Bajer, 21.4.1837-22.1.1922, forfatter, politiker. Fredrik Bajer var 1848–54 elev på Sorø akademi og optoges på landkadetakademiet efteråret 1854. I okt. 1856 blev han løjtnant ved dragonerne og gjorde de følgende år tjeneste dels i Næstved, dels i Holsten, bortset fra 1860–62 da han tog adgangseksamen til og læste ved den militære højskole. Under krigen 1864 var han stationeret i Nordjylland og vandt påskønnelse for dygtighed og konduite. Samme år udnævntes han til premierløjtnant, men afskedigedes allerede 1865 på grund af hærens indskrænkning.

Fredrik Bajer opgav den militære løbebane uden større fortrydelse, flyttede til København hvor han ernærede sig som lærer, bl.a. på Emdrupborg højskole, og fra 1867 som translatør i svensk. Han engagerede sig samtidig i politik og efterhånden i en lang række spørgsmål af ideel eller principiel demokratisk art. 1866 stillede han sig som modstander af den reviderede grundlov i Odsherredkredsen men valgtes ikke. 1869 var han medstifter af og formand for den første venstrevælgerforening i København. 1872 valgtes han i Horsenskredsen som kandidat for alle venstregrupper, og han genvalgtes her til han ved valget 1895 faldt for en tilhænger af det storpolitiske forlig året forinden. Mens Fredrik Bajer i 1870'erne havde en vis position i venstre og bl.a. var medlem af partiets bestyrelse kom han efterhånden til at stå mere isoleret og opnåede kun indflydelse i enkelte spørgsmål. Han stod det grundtvigske venstre nærmest og fulgte hyppigst Høgsbro, men hans rigsdagsindsats prægedes af stadige særstandpunkter hvad der vanskeliggjorde hans forhold til partiet, og han var tilsvarende for ensidig og uinteresseret i de storpolitiske spørgsmål til at samle en gruppe om sig.

I rigsdagsverdenen kom Fredrik Bajer til at sætte sig varige spor gennem sin indsats for oprettelsen af en interparlamentarisk gruppe i 1891 for hvilken han blev sekretær; en post han beholdt efter sin udtræden af tinget helt frem til 1916. Han har yderligere indlagt sig fortjeneste ved store ordningsarbejder i rigsdagens bibliotek og arkiv som beskæftigede ham efter hans udtræden af politik. I en række enkeltspørgsmål har Fredrik Bajer i og uden for rigsdagsarbejdet ydet en betydelig indsats. Han var i slutningen af 1860'erne blevet en varm tilhænger af kvindesagen, og den konkrete tilskyndelse til oprettelsen af Dansk Kvindesamfund 1871 kom gennem en henvendelse til Fredrik Bajer fra nationaløkonomen A. Pedersen-Studnitz der opholdt sig i Genève. Sammen med sin hustru fik Fredrik Bajer samfundet stiftet, og næste år inspirerede han til oprettelsen af Kvindelig Læseforening. Fredrik Bajer var som rigsdagsmand kvindesagens utrættelige talsmand og fremsatte 1878 det lovforslag der førte til loven af 7.5.1880 om gift kvindes rådighed over hvad hun tjener ved selvstændig virksomhed. I forbindelse med forslag om indførelse af forholdstalsvalgmåden ved kommunale valg arbejdede han for valgret og valgbarhed for ugifte kvinder til disse råd og fremsatte 1886 og 1893, sidste gang sammen med Herman Trier, forslag herom der dog afvistes af landstinget. Sammen med sin hustru stiftede han i utilfredshed med Dansk Kvindesamfunds politisk neutrale holdning Kvindelig Fremskridtsforening nov. 1886 og på et fællesmøde i Dansk kvindesamfund 27.5.1887 protesterede de begge mod opgivelsen af kravet om politisk ligestilling i samfundets formålsparagraf.

Annonce

I slutningen af 1860'erne var Fredrik Bajer blevet tilhænger af den praktiske skandinavisme, og han virkede herfor ved vedtagelsen af møntreformen 1875 og loven om litterær ejendomsret 24.5.1879. Han fik tidligt forbindelse med Bj. Bjørnson som han havde stadig kontakt med og af hvem han påvirkedes i republikansk retning. Han stod ligeledes Bjørnson nær i arbejdet for fredssagen hvor Fredrik Bajer efterhånden lagde sin hovedindsats. 28.11.1882 oprettede han Foreningen til Danmarks Neutralisering, fra 1885 Dansk Fredsforening. Begyndelsen var beskeden, men bl.a. takket være en stor agitatorisk indsats fra Fredrik Bajers side i 1880'erne opnåede foreningen et betydeligt medlemstal. Han kastede sig snart over udbygningen af de nordiske og internationale kontakter i fredsarbejdet, og han fratrådte af denne årsag som formand 1892, men havde sæde i hovedbestyrelsen til 1904. Fredrik Bajer var initiativtager til det første nordiske fredsmøde i Göteborg 1885 og tog stadig del i de internationale fredsmøder. På fredskongressen i Rom 1891 fik han stiftet Verdensfredsbureauet som han var præsident for indtil 1907, derefter ærespræsident. For sin indsats i det internationale fredsarbejde fik Fredrik Bajer 1908 sammen med svenskeren K. Arnoldson tildelt Nobels fredspris.

Da Fredrik Bajer i begyndelsen af 1880'erne kastede sig over fredsarbejdet var der kun ringe interesse for eller opmærksomhed om Danmarks forhold til udlandet, og Bajer kom derfor til at øve en pionerindsats ved på rigsdagen at rejse spørgsmålet om Danmarks neutralitet. Med henvisning til instruktionerne til de danske forhandlere i Wien i 1864 hvor de af ministeriet Bluhme var blevet pålagt at undersøge muligheden af anerkendelsen af Danmark som neutral stat i lighed med Schweiz og Belgien, rettede Fredrik Bajer i folketinget 23.1.1885 en forespørgsel til udenrigsministeren om hvad der var foretaget i denne sag. Svaret lød på at der intet var sket, men Fredrik Bajer fortsatte sin agitation for sagen. Han opgav snart bestræbelserne for at opnå en af stormagterne garanteret neutralitet der som han sikkert rigtigt indså kunne stille landet i et afhængighedsforhold til garantimagterne, og arbejdede for at dansk neutralitet skulle fastslås gennem handling ved at Danmark erklærede og førte en ligelig neutralitetspolitik.

Sideløbende hermed agiterede Fredrik Bajer for indførelsen af voldgift staterne imellem, og 8.2.1887 stillede han forslag om nedsættelse af en parlamentarisk kommission der bl.a. skulle undersøge betydningen af en permanent voldgiftstraktat mellem de nordiske lande. Forslaget begravedes i et udvalg, men Fredrik Bajer fortsatte sin virksomhed. Fra Dansk fredsforening indkom næste år et andragende til folketinget om medvirkning til en nordisk voldgiftstraktat, og 27.3.1888 vedtog tinget en forsigtigt affattet, men dog principielt positiv dagsorden. Fredrik Bajer var fremtrådt med neutralitets- og voldgiftsideen i det psykologisk rigtige øjeblik, idet venstre i sin stadige kamp mod Københavns befæstning og Hørups agitation mod militarismen havde behov for et grundlag for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Fredrik Bajers ideer vandt betydelig tilslutning i brede kredse, og venstre optog kravet om den ubetingede neutralitet i partiets nye program af okt. 1889. De synspunkter Fredrik Bajer havde fremført blev almindeligt accepteret i alle venstregrupper, også senere af de radikale, og indgik i den af ministeriet Zahle ved verdenskrigens udbrud erklærede og af alle partier principielt anerkendte neutralitetspolitik.

Fredrik Bajer udfoldede et omfattende forfatterskab, hvor han behandlede historiske og politiske emner. 1877–79 udgav han Folkevennen der var organ for nordiske og republikanske ideer, og han skrev utallige artikler i tidsskrifts- og dagspressen, fra 1884 i Politiken. Af hans større skrifter kan nævnes: Samlinger til jævnførende nordisk Lyd- og Retskrivningslære, 1871 (udg. med støtte fra Vidensk.selsk.), af indlæg i kvindesagen: Klara-Rafael-Fejden, 1879, Om Ægtefællers formueretlige Ligestillelse, 1884 og Dansk Kvindesamfunds Stiftelsesaar, 1871, 1905. Af merehistorisk karakter, men naturligvis til stadighed med aktuelt sigte er Nordens politiske Digtning 1789–1804, 1878, Da det danske Slesvig giktabt, 1896 (udgivet under pseudonymet Bjarke Frode, 2. udg. 1914), Om Aarsager til Krig og Voldgift i Europa siden Aar 1800, 1897 og Nordens, særlig Danmarks Nevtralitet under Krimkrigen, 1914. Aktuelt agitatorisk sigte har Nordiske Nevtralitetsforbund, 1885, Om Krigs Forebyggelse ved Voldgift, 1886, Interparlamentariske Konferencer, 1890, Fredsvennernes Krigsplan, 1891, Verdens-fredsmødemes Meninger, 1892, Ideen til Nordens, særlig Danmarks vedvarende Nevtralitet, 1900 og Det skandinaviske Nevtralitetssystem, 1901. Fredrik Bajer skrev fredsarbejdets historie i Dansk Fredsforenings Historie, 1894, og 1909 udsendtes Fredrik Bajers Livserindringer udgivne af hans Søn.

Fredrik Bajer,der de sidste år var legemligt stærkt svækket, arbejdede utrætteligt og udholdende for de ideer han i 1860'ernes slutning havde viet sit liv. Han kunne i samarbejdet med andre og overhovedet i sin udadvendte virksomhed savne elementære fornemmelser for politiske forhold, taktiske hensyn og tingenes proportioner, men hans idealisme anerkendtes i brede kredse, selv om anerkendelsen, især mod slutningen af hans virksomhed, ofte kunne gå på idealernes værdi mere end på Fredrik Bajers konkrete indsats i disses tjeneste. Gennem hele sin virksomhed arbejdede han nært sammen med sin hustru Matilde Bajer, og deres respektive indsats i freds- og kvindesagen kan være vanskelig at bestemme.

Fredrik Bajer har indlagt sig klare fortjenester ved sin indsats for kvindens retslige ligestilling, og han var den første der kaldte på en konstruktiv drøftelse af dansk udenrigspolitiks mål og midler i 1880'erne. Fredrik Bajer kom herigennem til at øve en betydelig indflydelse på fastlæggelsen af centrale principper for dansk udenrigspolitik frem til 2. verdenskrig. I det internationale fredsarbejdes historie står Fredrik Bajer som en af de store skikkelser. 1923 rejste danske fredsorganisationer og kvindeorganisationer et mindesmærke for ham i Fælledparken, København. Fredrik Bajer var dybt præget af ligheds- og menneskeretsideerne fra 1700-tallets slutning, og fra den grundtvigske tankeverden hentede han sine skandinaviske idealer.

Familie

Fredrik Bajer blev født i Vester Egede, Præstø amt, død i København, urne på Bispebjerg kirkegård. Forældre: sognepræst til Vester og Øster Egede, senere Herlufmagle og Tybjerg, Alfred Beyer (1807–81) og Cecilie Louise Crone (1815–1900). Kaldte sig indtil 1865 Beyer. Gift 8.10.1867 i Herlufmagle, Præstø amt med M. Bajer, født Schlüter, født 4.1.1840 på Frederikseg, Herlufmagle sogn, død 4.3.1934 i København, datter af godsejer Wilhelm Schlüter (1811–80) og Pauline C. Gäthgens (1813–1906).

Ikonografi

På gruppebill. (officerer) af Niels Simonsen, 1858, tegn. (Fr.borg) som forarb. til mal. Tryk på "venstretørklæde", ca. 1875. Karikatur af K. Gamborg, 1886 (Fr.borg). Buste af Rasmus Andersen, ca. 1901, i marmor 1918 (folketinget). Relief af Carl Mortensen (sst.) Mal. af Tycho Jessen, 1918 (Fr.borg). På Marie Luplaus mal. "Fra kvindevalgretskampens første dage" (folketinget). Flere træsnit, bl. a. C. Hammer, 1883 og H. C. Olsen, 1907. Monument i Fælledparken, Kbh., med relief af E. Utzon-Frank. Foto.

Bibliografi

Kilder. Fr. Bajer: Livserindringer, 1909. Ø. Anker m.fl.: Bjørnstjerne Bjørnsons brevveksling med danske 1875–1910 I-III, 1953. Hans Lund: Sofus Høgsbros brevveksling og dagbøger I-II, 1923–24. Lit. Slægt: se Beyer. – Zodiacus: Parlamentariske stjernebilleder, 1875. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882. N. Neergaard i Fredsbladet XXXI, 1922 11–12. Niels Petersen sst. XXXI, 1922 9–11. Vict. Elberling: Rigsdagens medlemmer gennem 100 år I, 1949 23. Kr. Hvidt: Venstre og forsvarssagen, 1960 58. Troels Fink: Ustabil balance, 1961 47 91. Viggo Sjøqvist: Peter Vedel II, 1964 196–99. H. Nielsen, Da. udenrigspol. 1875–94, 1977 86–89 121–24 126f.

Arkiv i Rigsark., Kgl. bibl. og Kungl. biblioteket, Stockholm.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Fredrik Bajer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286383