Frederik Nielsen, Frederik Jørgen Niels (grønl.: Fare) Nielsen, 20.9.1905-17.12.1991, forfatter. Frederik Nielsen blev uddannet på Godthåb seminarium 1921-27 og derefter på Tønder seminarium 1928-31. Ved hjemkomsten blev han ansat på efterskolen i Egedesminde fra 1931 og 1936-46 på Godthåb seminarium som lærer. 1941-46 var han tillige skolekonsulent for Midtgrønland. 1947 udnævntes han til forstander for Julianehåb efterskole og s.å. til skolekonsulent for syddistriktet hvor han var skoleinspektør fra 1954. 1957 blev han chef for Grønlands nybyggede radiofoni og beklædte denne stilling til sin afsked 1969.

Frederik Nielsen tog levende del i det folkelige arbejde i Grønland, 1937-46 som medlem af bestyrelsen for foreningen Grønlands folkeoplysning, og senere for Det grønlandske forlag, Grønlands landsmuseum og Foreningen for grønlandsk folkekunst. Han skrev oplysende skrifter som fx Demokrati sunauna? (Hvad er demokrati?), 1950 ved indgangen til nyordningen, samt mange oversættelser af danske digte og skønlitteratur, især Grundtvigs digtning og H. C. Andersens eventyr.

Som sprogkyndig var han medredaktør af Dansk-grønlandsk ordbog, 1960, medlem af salmebogskommissionen og medarbejder ved den nye oversættelse af Gamle testamente til grønlandsk. Han var også medlem af det sprog- og retskrivningsudvalg der skabte den nye grønlandske retskrivning.

Også i det politiske liv tog Frederik Nielsen del, 1948-51 som sysselmand for Julianehåb, og 1951-55 medlem af kommunalbestyrelsen og af landsrådet.

Som radiofonichef blev det Frederik Nielsens opgave at opbygge og udnytte dette medium der specielt i Grønland, hvor der da ikke fandtes dagblade og intet eget TV, havde afgørende betydning for oplysning og kulturformidling. Balancen mellem dansk og grønlandsk stof var også et konstant konfliktemne i denne radio.

Mest kendt er Frederik Nielsen nok blevet som digter og forfatter. Allerede 1934 udgav han romanen Tûmarse med skildring af et bygdemiljø (oversat til dansk 1980 i anledning af hans 75 års dag). 1943 fulgte digtsamlingen Qilak, nuna, imaq (himmelland-jord), udsendt i udvidet udgave 1962 og mest bestående af naturlyrik. 1948 kom eventyrfortællingen Arnqjaroq og 1965 udvalgte foredrag og essays. Frederik Nielsens hovedværk er en roman i fire bind: Ilivse tássa nunagssarse (Dette er jeres fremtidige land), 1970 skildrer eskimoernes vandring for 1000 år siden fra Alaska til Grønland og deres møde med nordboerne sydpå. Gennem blandingen Navarana og hendes vaklen mellem de to folk hun tilhører får romanen en aktuel relation til moderne grønlænderes identitetsproblemer. Sidste bind er Nunaga, siunissat qanoq ippa? (1988, da. Mit land — hvorhen går din fremtid?, 1991).

Frederik Nielsen modtog Det grønlandske Selskabs Rink-medalje 1972.

Familie

Frederik Nielsen blev født i Qornoq ved Godthåb.

Forældre: fanger Niels Hans Morten N. (1882-1909) og Juliane Ane Jocebha Holm (1887-1959). Gift 1. gang 21.6.1947 med Grethe Schandorph, født 11.2.1916. Ægteskabet opløst 1958. Gift 2. gang 2.11.1962 med Ane Sofia Egede, født 30.9.1914, d. af fanger Abel Egede (død 1945) og Dina (død 1953).

Udnævnelser

R. 1952. R1. 1965.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

F. N.: Uvdluvne ingerdlavigissavne, Godthåb 1975 (e-rindr.). – Chr. Berthelsen i Grønland, 1972 129-32. Samme: Oqaluttualiaativut taalliaativullu, ny udg. Godthåb 1976 75-78. Samme i Bogen om Grønland, 2. udg. ved Hj. Petersen og E. Staffeldt, 1978 208f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig