Fr. Sneedorff Birch

Fr. Sneedorff Birch, Frederik Sneedorff Birch, 1.3.1805-11.3.1869, forfatter. Født i Maribo, død i Halling mellem Århus og Randers, begravet i Århus. B. blev 1823 student fra Århus; han studerede derefter teologi, senere historie og sprog, men konstitueredes 1829 som lærer ved Århus katedralskole uden at have taget eksamen. 1834 udnævntes han til adjunkt, men måtte allerede 1838 søge sin afsked bl.a. på grund af den drikfældighed som tidligt blev fremherskende hos ham. Forstærket ved en mislykket forlovelse var denne svaghed i forbindelse med et uligevægtigt, noget eksalteret temperament en medvirkende årsag til at hans alsidige evner aldrig kom til fuld udfoldelse. 1839 erklæredes han umyndig og levede fra nu af et æstetiserende driverliv forskellige steder i Østjylland. Under sine hyppige fodture gæstererede han i præstegårdene, ikke altid lige velkommen; i drikkeperioderne forsvandt han pludselig, skaffede sig penge fx ved at sælge af de malerier som endnu var tilbage af faderens betydelige samling, og kunne så dukke op endog i Kbh. stadig mere reduceret, samlende ungdommen om sin afstikkende, dårligt klædte person og malpropre underholdning. – I det daglige var B. elskværdig og velmenende, let til begejstring som til melodramatisk fortvivlelse; han skal have været model til digteren i Fr. Paludan-Müllers Ivar Lykkes historie. Allerede inden hans første digtsamling var udsendt havde hans tidligt udviklede poetiske evner skaffet ham navn i litterære kredse (jf. N. C. Øst: Litteraturlexicon, 1826–27). Hans lyriske arbejder i bogform og et utal af digte spredt i aviser og tidsskrifter savner dog med deres flydende, ofte smidige versifikation, egentlig originalitet og er i almindelighed yderst traditionelle og banale i indhold som i udtryk. Af B.s dramatiske forsøg som hører til det fæleste han har skrevet opførtes et par småting i provinsen medens han forgæves søgte at få indpas på Det kgl. teater bl.a. med en operatekst Titania. I øvrigt var hans litterære virksomhed meget alsidig, omfattede poesi og prosa foruden journalistiske indlæg om dagens emner; digtene ledsagede han undertiden med letløbende melodier uden personligt særpræg eller med ubehjælpsomme tegninger, således i Euphrosyne, 1834. Han udgav endelig grammatiske arbejder til skolebrug og 1838 en sprogvidenskabelig afhandling for magistergraden De verbi genéribus som dog forkastedes "af mangel på klare begreber, indre sammenhæng og videnskabelig behandling". – B.s betydeligste indsats blev hans arbejde for at samle og bevare folkesagn og ordsprog, viser og melodier i folkemunde. Han udgav selv enkelte samlinger, og forskellige viser optoges i A. P. Berggreens Folkesange og Melodier; nu så kendte sange som "Skære, skære havre" og "Det var en lørdag aften" er oprindelig fremdraget af B. Som beundrer af St. St. Blicher var han interesseret i det vågnende folkeliv og optrådte som taler ved Himmelbjergfesterne og andre lejligheder. Ligesom Blicher arbejdede han også for praktiske formål, en tid gik bestræbelserne ud på at forsyne Århus og omegn med billige rødspætter. Resultater nåede han dog sjældent.