Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Finn Friis

Oprindelig forfatter PVei
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Finn Friis, Finn Tage Blichfeldt Friis, 20.3.1897-1.5.1978, sekretær ved Folkeforbundet, forfatter. Født på Frbg, død i Bagsværd, urne på Solbjerg kgd. F. blev student 1914 fra Henrik Madsens skole, cand.polit. 1920 og derefter fungerende sekretær i det midlertidigt oprettede sønderjyske ministerium. Efter en studierejse 1921-22 til Nord- og Sydamerika var han konstitueret sekretær i udenrigsministeriet til 1923 og derpå til 1940 medlem af Folkeforbundets sekretariat, til 1930 i mandatafdelingen, derefter i nedrustningsafdelingen. 1940 vendte han tilbge til Danmark, blev medarbejder ved hovedkontoret for Landsforeningen til arbejdsløshedens bekæmpelse (LAB), og 1944-46 kontorchef sst. F. var levende optaget af samfundsspørgsmål, og hans lige så stærke interesse for fredssag og for mellemfolkeligt samarbejde førte ham 1944 ind i det humanitære arbejde der forberedtes af den nydannede organisation Fredsvenners hjælpearbejde (fra 1949 Mellemfolkeligt samvirke) af hvis komité han blev medlem, 1946-48 formand. Samtidig var han til rådighed for udenrigsministeriet, 1948-57 konsulent, i hvilken egenskab han deltog i ni FN-generalforsamlinger og i arbejdet i flere af organisationens råd og udvalg. Som sin hustru var F. tilknyttet kvækerne (Vennernes samfund) og var 1957-60 bosat i Wien som Quaker International Affairs Representative. 1962 var han direktør for de af kvækerne organiserede diplomatkonferencer til fremme af international forståelse. 1961-68 var han medlem af hovedbestyrelsen for den danske FN-forening (nu FN-forbundet) og stærkt aktiv i oplysningsarbejdet. Hans indsats var præget af både idealisme og realitetssans, han var overbevist om at en folkelig forståelse for det arbejde verdensorganisationen skulle udføre var en forudsætning for at dette kunne lykkes, og samtidig hævdede han med styrke nødvendigheden af at indse også hvilke begrænsninger der var givet for realiseringen af de store mål. Hans bøger herom hører til de grundigste og mest alsidige i oplysningsarbejdet: De forenede Nationer, 1948, ændret udgave 1963, og FN. Status efter 25 år, 1970. F. var en flittig skribent. Foruden bidrag til leksika og samleværker, bl.a. de økonomiske afsnit 1920-39 i Schultz' Danmarkshistorie, artikler og bøger om nordisk og internationalt samarbejde, økonomiske og kulturelle emner var han beskæftiget med studiet af forholdet mellem Danmark og Schweiz hvilket kom til udtryk i en række bøger: Schweiz. Enhed i Mangfoldighed, 1944. Thorvaldsen og Schweizerløven i Luzern, 1947. Frederik den Syvendes ungdomsophold i Geneve, 1953. Les Suisses au Danemark å travers les åges, 1975. H. C. Andersen og Schweiz, 1949 (tysk udg. 1965). Han var desuden medudgiver af Mennesker på flugt, 1957, Johan Rohdes Optegnelser efter en Rejse i Tydskland, Schweiz og Italien, 1967, Kong Christian VIIIs Dagbøger og Optegnelser II, 1-2 (1815-22), 1973-76. F. var formand for Dansk-schweizisk selskab 1951-57 og for Den internationale højskoles bestyrelse 1961-71.

Familie

Forældre: mag.art., senere professor, dr.phil. Aage F. (1870-1949) og Benedicte Blichfeldt (1873-1957). Gift 10.6.1923 på Frbg. med Bodil Emilie Schou, født 2.4.1900 på Frbg., død 8.11.1995, d. af direktør H. H. S. (1858-1932) og Christyanna G. Marstrand (1862-1936). – Bror til Henning F.

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Veistrup: Finn Friis i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289741