Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernst Bruun Olsen

Oprindelige forfattere EM-P og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Ernst Bruun Olsen, 12.2.1923-2.1.2011, dramatiker. Ernst Bruun Olsen blev student (mat. nat.) fra Nakskov gymnasium og forsøgte sig derefter med forskellige uddannelser (seminarium og kunsthåndværkerskole) før han blev skuespillerelev ved Odense teater. Fra 1946–50 spillede han her i et alsidigt repertoire og fra 1950–57 var han knyttet til Helsingørrevyerne. Omkring 1960 blev skuespillerkarrieren afbrudt for det egentlige virke som dramatiker og instruktør ved teatret og i radio og TV. Som instruktør arbejdede Ernst Bruun Olsen især med sine egne værker. Ernst Bruun Olsen debuterede i radioteatret 7.11.1958 med I morgen skal jeg videre og skrev siden en række hørespil (bl.a. Det victorianske lysthus, 1959, Mandens stemme, 1959, Men boghandleren kan ikke sove, 1963, Brudens bror, 1968) og TV-spil (bl.a. nytårsspillet To i en tråd, 1960, Et fjernsynsmareridt, 1964, Lille mand farvel, 1975). Ved siden af Leif Panduro tegner Ernst Bruun Olsen sig for 1960ernes nye stil i radio- og TV-spillet. Han behandlede medierne med en suveræn professionalisme og forenede sin tekniske dygtighed med et personligt engagement der søgte stadig dybere i menneskelige følelser og sociale problemer.

Ernst Bruun Olsens arbejder for teatret indledtes med den forrygende succes Teenagerlove på Det kgl. teater 13.10.1962. Som i mange af sine radiospil arbejdede Ernst Bruun Olsen i denne satiriske musical tæt sammen med den ledsagende musik (af Finn Savery). Det aktuelle, socialt og politisk engagerede samtidsværk oplevedes som en fornyelse af dansk teater. Bal i den borgerlige. En folkekomedie med sange, (Det ny teater, 1966) viser os en arbejderfamilie, far, mor og søn, i billeder fra samtiden, besættelsestiden og 1930ernes kriseår. Problematikken er arbejderens stilling i de ny borgerlige samfund. Konflikten tilspidses i sønnens sociale opstigen via studentereksamen og ægteskab med en datter af de etablerede. I Hvor gik Nora hen da hun gik ud?, 1968 føres vi tilbage til et efterspil til Henrik Ibsens samtidsdrama Et Dukkehjem, 1879. Handlingens Nora kan som undertrykt kvinde solidarisere sig med arbejdernes kamp mod undertrykkelse. De fredsommelige, 1969 foregår under svenskekrigene 1658–59 hos en træskomager i Nakskov. Dialogen er vittig og ideen at vise at for den jævne mand er krigens højere mål uvedkommende, den egentlige fjende er ikke svenskerne men den danske overklasse. Ernst Bruun Olsens arbejder for teatret bevægede sig således fra aktuel debat omkring kulturkløften til en stadig bredere analyse af de aktuelle og historiske forhold, der har isoleret det jævne menneske og fået det til at føle sig politisk og socialt afmægtigt trods den økonomiske fremgang. Ernst Bruun Olsen betegnede alle stykker siden Teenagerlove med undertitlen: folkekomedie. Idet han søgte at undvige den etableredes isolation for at skabe folkeligt debatteater placerede han sig i en dobbeltild, dels fra den gode smags kritikere, dels i konkurrence med poppen. Den poetiske raptus, 1976 indebar måske løfter om en løsning på dette dilemma. Holberg er hovedpersonen i det vittigt dobbeltbundede drama om digterens rolle og vilkår i sin tids samfund. Dette skuespil vandt både publikums og kritikkens anerkendelse på Det kgl. teater i forfatterens egen instruktion.

Også i hans senere værker havde Ernst Bruun Olsen fokus på social undertrykkelse, herunder kvindeundertrykkelse, og kunstens ansvar. Claire Lacombe og den store revolution, en totalteaterforestilling opsat på Gladsaxe teater 1989, handler om kvindeundertrykkelse; Betty Nansen på Betty Nansen, skrevet til Betty Nansen teatret 1992 er en hyldest til denne betydelige teaterkvinde. Skuespillet Frederik Dreier og åndetroen, 2001 handler om den første danske socialist.

Annonce

Ernst Bruun Olsen modtog en række priser og legater, bl.a. Teaterpokalen 1963, Dansk blindesamfunds radiospilpris 1975 og 1989, legat fra Mogens Wieth fondet 1987, LOs kulturpris 1990, Kjeld Abell-prisen 1991 og Danske dramatikeres hæderspris 2004.

Familie

Ernst Bruun Olsen blev født i Nakskov.
Gift med skuespiller Else Nielsen.

Ikonografi

Tegn. af Hans Lollesgaard (Kgl. bibl). Foto.

Bibliografi

Ernst Bruun Olsen: Brudens bror og andre radiospil, udg. Jørgen Claudi, 1969. Interviews i Politiken 14.10.1962, Aktuelt 21.10.1962, Ekstrabladet 11.1.1969, Berl. tid. 14.9.1969. Knud Poulsen i Aktuelt 17.2.1963. Samme i Aktuelt 17.3.1963.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erland Munch-Petersen, Merete Harding: Ernst Bruun Olsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287811