Ernst Brandes

Ernst Brandes, Ernst Immanuel Cohen Brandes, 1.2.1844-6.8.1892, nationaløkonomisk forfatter. Efter slægtens tradition uddannedes Ernst Brandes til forretningsmand, blev vekselerer, men arbejdede samtidig med økonomiske og sociale problemer. Med en ret stor formue trak han sig i en ung alder tilbage fra forretningslivet for fremtidig væsentligst at hellige sig journalistikken hvor behandling af børs- og bankforhold blev hans speciale. Fra Politikens start 1884 var han økonomisk medarbejder ved dette blad og skrev samtidig økonomiske artikler til det samme år stiftede Tilskueren.

1889 forlod han Politiken og overtog redaktionen af Københavns Børstidende med hvilket han i nær forståelse med en dygtig, om end noget ungdommelig medarbejderstab søgte at skabe et nyt organ for radikalismen i hovedstaden – under stadig skarpere modstand fra store dele af de bank- og børskredse som bladet fortrinsvis henvendte sig til. Forinden havde han 1885 gjort sig bemærket ved et større nationaløkonomisk skrift Samfundsspørgsmaal der blev hans eneste bog. I dennes to afsnit behandlede han kritisk den klassiske nationaløkonomis fundamentale teorier, Malthus' befolkningslære og Ricardos værdi- og arbejdslønlære. Mens kritikken af Malthus er meget ensidig og uden større originalitet er afsnittet om værdilæren lødigere og mere særpræget. Omtrent samtidig med Harald Westergaard, men uden at have dennes videnskabelige skole overførte han hermed 70'ernes grænseværdilære på dansk grund og var for så vidt en af pionererne herhjemme for de nye synspunkter på dette samfundsøkonomiens mest centrale område. Jævnsides med værdilæren behandlede han tillige udførligt tidens sociale spørgsmål og tegnede her et mørkt billede af arbejderforholdene.

Ernst Brandes' virksomhed som Børstidendes redaktør blev kun kortvarig. Forpint af økonomiske sorger idet bladets drift havde opslugt hans formue og ude af ligevægt efter måneders spænding som følge af en ham som redaktør overgået fængselsdom der dog ved højesteret omsattes til en bøde berøvede han sig livet. Ernst Brandes var ligesom sine to brødre en meget betydelig og ejendommelig begavelse, men stod dog stadig noget i skygge af disse. Hans forstand var skarp, hans belæsthed omfattende og hans stilistiske evne fremragende. Af natur var han skeptiker og pessimist, af væsen ligefrem og usnobbet, men samtidig ofte kold og afvisende i ydre fremtræden.