Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Bertelsen

Oprindelige forfattere UAn og PHes

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Erik Bertelsen, 25.9.1898-15.4.1969, forfatter. Erik Bertelsen har hentet de erfaringer som er grundlaget for hans forfatterskab i det praktiske liv. Oprindelig ville han som faderen være fisker, men da moderen frygtede for at han, som under sin opvækst havde været meget svagelig, ikke i længden kunne holde til det hårde liv til søs besluttede han at dygtiggøre sig til anden livsstilling. Efter at have været i gartnerlære i Vejle kom han på seminariet i Nørre Nissum, men brød af umiddelbart før førstedel af lærereksamen. I 1920erne arbejdede han bl.a. på en sølvvarefabrik. 1930 slog han sig ned i København hvor han levede som forfatter. Erik Bertelsen debuterede 1921 med Havets Børn der gjorde et gunstigt indtryk på kritik og publikum, men han måtte udgive en lang række bøger Vestkystfiskere. 1925, Rent tilfældigt. 1929, Revlernes Ridder, 1930, Folk paa en Fabrik, 1932, Over paa Solsiden, 1937 og Sværd og Plov, 1938 før han med den store trilogi Dagen bryder frem, 1938, Mænd paa Havet, 1939 og Kvinder ved Stranden, 1940 der 1942 samledes under fællestitlen Harboør-Folk placerede sig som en af vore førende hjemstavnsforfattere. Derpå udgav han en digtsamling Blæst og blaa Vande, 1939 samt tre romaner: Jeg vil sejre, 1941, Fjeldvandrere, 1942 samt Den unge Slægt, 1943 der fører linien videre fra Harboør-Folk. Af det senere forfatterskab bør nævnes: Redningsbaade, 1944, Fiskerliv, 1946, Haarde Byger, 1950, Skuder paa Limfjorden, 1961 og Hør hvor det stormer, 1966. Sammen med Martin A. Hansen udgav han To Prosastykker, 1947, og under pseudonymet Jan Kulkulainen udg. han 1949 romanen Bjergene vrinsker. Endelig har han virket som børnebogsforfatter. Med de senere værker befæstede Erik Bertelsen sin position som folkelig forfatter hvad der bl.a. fremgår af at han har været en af de mest læste forfattere på vore biblioteker.

Der kan være noget stillestående over Erik Bertelsens forfatterskab, men manglen på handling og bevægelse opvejes af den ro og vederhæftighed der særpræger opfattelsen og gengivelsen af Harboøres natur og folkeliv – karakteristikken af de indremissionske Harboøre-fiskere er fri for ethvert anstrøg af karikatur, fremgået som den er af den sandheds- og retfærdighedstrang der er forfatterskabets inderste foranledning.

Familie

Erik Bertelsen blev født i Harboøre, døde i Bogense og ligger begravet sammesteds.
Forældre: fisker Søren Bertelsen (1866–1950) og Kristine Louise Vilhelmine Jørgensen (1867–1954). Gift 1. gang 10.9.1922 i København (Sundby) med Ella Theodora Pedersen, født 16.4.1901 i København, død 23.5.1965 i Brønshøj, d. af snedkermester Niels Carl Pedersen (1869– 1957) og Anna Kristine Christensen (1875–1958). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 17.9.1954 i Gilleleje (b.v.) med Viola Riis, født 23.1.1896 i Horsens (Vor Frelsers kirke), d. af gartner Jens Sigfred Riis (1865–1922) og Jacobine Marie Vilhelmine Jacobsen (1871–1959).

Ikonografi

Tegn. af Johannes Nielsen, 1941. Foto.

Bibliografi

Erindringer i Berl. aft. 20.1.1940 og 20.3.1942. – Kjeld Elfelt: Erik Bertelsen, 1942. Cai M. Woel: Erik Bertelsen, 1942. August F. Schmidt i Dansk udsyn XXIII, 1943 119–28. R.P. Sørensen i Flensborg avis 29.4.1969.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Andreasen, Peder Hesselaa: Erik Bertelsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286868