Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erich Erichsen

Oprindelige forfattere JDJ og PHes

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Erich Erichsen, Erich Anton Erichsen, 17.7.1870-13.10.1941, forfatter. Erich Erichsen tog præliminæreksamen 1885 i Herning og ansattes på kontor; han studerede i sin fritid og tog dansk-juridisk eksamen 1890. 1895 nedsatte han sig som underretssagfører i Skern, men flyttede allerede næste år til Esbjerg hvor han sad i byrådet 1898-1900. 1900-05 drev han sagførervirksomhed i Århus, men opgav denne, flyttede til København og var redaktionssekretær ved "København" 1906-18; derefter blev han politifuldmægtig, først en kort tid i Viborg og efter genforeningen i Haderslev.

Det er dog som forfatter Erich Erichsen har gjort sit navn kendt. Han debuterede 1901 med Der er et yndigt Land (2. udgave 1918) som interesserer ved sine skildringer af Esbjergs opkomst. I de følgende år kom der en lang række romaner og fortællinger der alle viser Erich Erichsen som den fingernemme fortæller der på behændig måde fører læseren ind i intrigen. Håndgribelige problemer som drik, troskab, hæderlighed, kærlighed, religion og krig behandler han uden sentimentalitet, til gengæld også uden større dybsindighed. Således er romanen Stræb fra 1904 en skildring af en fattig hedebondes søns karriere, mens Anders Jarmer og Søn er en modsat skildring hvor hovedpersonen får alt forærende ved et godt giftermål. I årene mellem 1909 og 1921 kom der en række bøger der alle blev meget populære på grund af deres hjertelige tonefald og hyggeligt underholdende egenskaber, således Lykkelige Mennesker, 1911 og Juledage paa Birkelund, 1918, og disse bøger skaffede Erich Erichsen et meget stort publikum.

Hans største publikumssucces skulle dog blive romanen Den tavse Dansker, 1916. I den berettes der i en noget manieret stil om en dansksindet slesvigers oplevelser som tysk soldat under skyttegravskrigens rædsler. Bogen, der var en af de første danske bøger om verdenskrigen, var intet mindre end et scoop, og den nåede 27 oplag. 1919 udsendte han i samme genre Den store Dag, uden dog at nå den første romans succes. Tiden var forpasset og emnet forbrugt.

Annonce

Familie

Erich Erichsen blev født i Vejle, død i Haderslev, begravet samme sted. Forældre: garvermester Niels Erichsen (1844-1906) og Abelone Olesen (1848-1912). Gift 6.6.1896 i Varde med Hedvig Schultz Bøtker, født 28.12.1874 i Varde, død 10.3.1965 i Haderslev, datter af købmand Hans Madsen Bøtker (1845-1925) og Elise Marie Schultz (1845-1924).

Ikonografi

Tegning af Milton Jensen, 1903 og af J. Nørretranders, 1909. Maleri af Victor Kühnell, 1930. Foto.

Bibliografi

Kn. Bokkenheuser: Og årene svandt, 1933. Axel Breidahl og Axel Kjerulf: Københavnerliv II, 1938 130.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Düring Jørgensen, Peder Hesselaa: Erich Erichsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289178