Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Rasmussen

Oprindelig forfatter CRime

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Emil Rasmussen, Lauritz Emil Rasmussen, 19.6.1873-30.5.1956, forfatter. Emil Rasmussen blev student 1891 fra Odense, cand.teol. 1897. Han havde allerede i studieårene beskæftiget sig meget med filosofi og æstetik, desuden med spansk og italiensk. Umiddelbart efter at have taget sin eksamen rejste han til Italien hvor han blev halvandet år, og efter hjemkomsten udgav han Æsthetiske Studier, 1899 og 1900 sin doktordisputats om den italienske digter Giacomo Leopardi.

Samme år udkom hans første roman Anita der gav et billede af livet i en moderne italiensk by. Derefter fulgte en meget lang række romaner hvoraf de to første foregår i Danmark: Frants. Historien om en Præst og Skorpionen, begge 1902. Af de senere foregår Søster Ingeborg, 1913, delvis her såvel som den smukke og gribende bog om hustruens sygdom og død For Guds Ansigt, 1927. Alle de andre er henlagt til udlandet, hyppigst Italien, som Emil Rasmussen på mange og ofte årelange rejser (bl.a. 1925–26 på det Anckerske legat) erhvervede sig et indgående kendskab til. Nævnes kan Mafia, 1906, Den kolde Eros, 1908, Camillo Cantori og hans Koner, 1909, Hvad Kvinder vil –, 1910, Hvad Kvinder høster, 1912, Skriftemaals-Djævelen, 1915, romanrækken Det polske Blod, 1918–26 (samlet udgave 1943), Det store Kaos, 1919, De fjærne, blaa Bjærge, 1921 og Mallorcas Paradis, 1936.

Under første verdenskrig udgav han en propagandabog til fordel for Tyskland, Barbarkvinder, 1917, der udkom i seks oplag, og hvis erotiske fantasier bevirkede at bogen blev beslaglagt; Emil Rasmussen blev idømt 14 dages simpelt fængsel; samme år udgav han en forsvarspjece Løgnens Riddervagt. I de senere år beskæftigede han sig med fysiologisk-medicinske studier (bl.a. kræftproblemet).

Annonce

Emil Rasmussens egentlige gennembrud som forfatter skete med den italienske roman Mafia, og det han da præsterede overgik han ikke siden. Denne bog viste hvad han formåede: en velkombineret sans for romankomposition, en evne til at stille figurer, især de folkelige, lyslevende op, og indfatte disse figurer i de omgivelser der havde præget dem fra fødslen og var blevet en del af deres væsen. Emil Rasmussen havde en vågen sans for det naturbestemte, det animalske i mennesket. Han veg aldrig tilbage for at give instinkterne og drifterne, i særdeleshed de seksuelle, den plads der efter hans syn tilkom dem, hvilket ofte vakte anstød. Med tiden blev hans produktion mere og mere klichéfyldt.

Familie

Emil Rasmussen blev født i Bro, Brenderup sogn, død i København (Maria), begravet samme sted (Vestre). Forældre: humlehandler, senere grosserer Rasmus Rasmussen (1836–1909) og Johanne Kirstine Poulsen (1837–82). Gift 1.3.1912 på Frederiksberg (Markus) med Frederikke Barbara (kaldet Lilli) Høyer, født 22.8.1872 i Trondhjem, død 18.5.1925 på Frederiksberg, datter af stiftspræst i Trondhjem, senere provst i Skien Andreas Peter Fredrik Suhm Høyer (1835–1904, gift 2. gang 1901 med Dorothea Antonette Aagaard, 1858–1916) og Marie Petersen (1833–1900).

Ikonografi

Tegning af Brita Barnekow, 1898. Maleri af H. Vedel ca. 1900. Tegning af Thyra Kleen, 1902 (skandinavisk forening i Rom). Buste af Alice Nordin, 1903. Tegning af Cathrine Engel, født Svendsen, ca. 1903. Buste af Ira Molenda, født komtesse Potocka, 1916. Karikatur af Alfred Schmidt, 1918 (Fr.borg). Tegning af G. Schwartz, 1931. Relief af baronesse Renée de Vraniczany. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskrift udgivet af Københavns universitet november 1900 140–42. – Georg Brandes: Samlede skrifter XV, 1905 226f. Studenterne fra 1891, 1916 138f. J.P. Jacobsen: Afhandl. og artikler, 1919 365–77. Henning Kehler: Kronik og kritik, 1922 155–66. Tom Kristensen i Politiken 18.8.1926. Hans Brix i Dagens nyheder 19.6.1933. Fr. Hegel: Erindringer I, 1946 228f. Max Iversen: Forbudte bøger, 1948 50f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Rimestad: Emil Rasmussen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296165