Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elsa Gress

Oprindelige forfattere FJBJa og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Elsa Gress, Elsa Judith Elisa Gress, 17.1.1919-18.7.1988, forfatter. Elsa Gress markerede med tre bind "erindringsbilleder" faserne, i sit levnedsløb til omkring 1970. I livfuldt tempo fortæller hun om Mine mange hjem, 1965, hvis urolige sjæl var den vindende og spillegale far. Elsa Gress blev 1937 student fra Ordrup gymnasium. Fuglefri og fremmed, 1971, der indledes med en virtuos (beskrivelse af Matthias Grünewalds Isenheim-alter i Colmar, skildrer først vandringer 1937-39 i Tyskland, Frankrig og England, og derefter, da krigen spærrer grænserne, studier ved Københavns universitet, afsluttet 1944 med magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie, samt illegal virksomhed mod den tyske besættelsesmagt; allerede under førkrigsopholdet i Tyskland havde Elsa Gress fået afsky for nazismen. 1942 vandt hun Københavns universitets guldmedalje for en afhandling om klassicismens gennembrud i engelsk litteratur. Blandt universitetslærerne fik Ejnar Ejnar Thomsen og Paul V. Rubow betydning for hende.

Hun begyndte tidligt at skrive og udgav en essaysamling Strejftog, 1945, forud for et længere ophold i England 1945–46; hun kom her på nært hold af bl.a. Arturo Barea som dukker op i hendes første roman Mellemspil, 1947, for hvilken hun vandt en pris udsat af J.H. Schultz' forlag. Det personlige forhold til folk af faget præger de to bind erindringsbilleder Compania, 1976 med fremstilling af Elsa Gress' liv i USA, i København og i den tidligere skole i Åsø hvor hun og Clifford Wright 1959-72 gæstfrit husede kunstnerisk begejstrede mennesker fra mange lande, særligt teaterfolk.
Elsa Gress nærede en lidenskabelig interesse for teater og film. I beundring for og venskab til dansk films stormester skrev hun Films of Carl Th. Dreyer, 1965. Sammen med Clifford Wright og Tom O'Horgan skabte hun, på engelsk og dansk, skuespil hvori indgik billedkunst og musik. Et fremragende eksempel på denne totalkunst er spillet om Nicolai Abildgaard, kunstneren over for samfundet, Den sårede Filoktet som udkom på engelsk 1969, på dansk i TV 1974 og i Dæmoniske damer og andre figurer, 1979, her sammen med Ditto datter (fra 1976), Byron-spillet Donny Johnny, 1973, Liv?, 1974 og den kunstnerisk dristige libretto M.I.M.I.R., 1974.

Der er ringe afstand mellem Elsa Gress' erindringer og hendes romaner. Skelsættende ophold i Salzburg og USA 1950-52 fremkaldte Concertino, 1955 og Jorden er ingen stjerne, 1956, ligesom samarbejdet med Tom O'Horgan blev til Salamander, 1977. Overalt sloges Elsa Gress for det fællesskab i arbejde og kunst som hun, takket være greve Peter Moltkes gæstfrihed, kunne fortsætte i Marienborg ved Stege. I strømme af artikler og foredrag bekæmpede hun doktrinær marxisme, antiamerikanisme, ekstrem feminisme og al anden partikularisme.
Elsa Gress' meninger er samlet i en halv snes essaysamlinger; et godt udvalg, ved Hans Hertel, er Det professionelle menneske, 1966, dvs. den centrumsøgende kunstner. 1986 kom hendes sidste bog, essayromanen Simurghen, der beskriver det kulturelle klima 1955-85 og kunsten som et kald.

Elsa Gress modtog adskillige prisbelønninger; hun fik Søren Gyldendal-prisen 1974, hun var medlem af Det danske Akademi fra 1975 og året efter tildeltes hun Holberg-medaljen. Ved 60-årsdagen arrangerede Det kgl. bibliotek en stor udstilling: Polymediet Elsa Gress. Hun var en levende kraft i nudansk kulturliv. Hudløs for kritik var hun en benhård polemiker; i sine erindringer og romaner malede hun, varm og generøs, portrætter af mennesker omkring sig. I Elsa Gress' aggressivitet og begejstring mærkede vi hendes lidenskab for en humanitet, en almenmenneskelighed som fører tanken hen til 1700-tallets idealer.

Familie

Elsa Gress blev født i København (Frederiksberg), døde i Damsholte og er begravet sammesteds.
Forældre: sekretær Edvard Tobiaa Gress (1882-1965) og Elisa Hedevig Pallesen (1876-1938). Gift 27.12.1956 i København (b.v.) med kunstmaler Charles Clifford Wright, født 19.11.1919 i Seattle, USA, død 30.9.1999, s. af tømrer Charles P. Wright (død 1943) og Bertha May Hill (død 1954).

Ikonografi

Tegnede selvportrætter 1935 og 1936. Mal. af Clifford Wright, af Gravesen, 1963, og tegn. af Kirsten Hoffmann, 1965. Talrige karikaturer, bl.a. af Eskestad, Bo Bojesen, Klaus Albrechtsen, H. Bendix 1976, S. Werner 1977 m.fl. Foto.

Annonce

Bibliografi

Erindringer: Mine mange hjem, 1965. Fuglefri og fremmed, 1971. Compania I–II, 1976. – Lis Thorbjørnsen: 1971 e.Kr. Fem digterportrætter, 1970 62-89. Ragnar Kvam i Samtiden, Oslo 1976 417-24. – Manus i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
F.J. Billeskov Jansen, Merete Harding: Elsa Gress i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290184