Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edv. Egeberg

Oprindelig forfatter kkn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Edv. Egeberg, Edvard de Hemmer Egeberg, 17.11.1855-26.10.1938, forfatter. Født i Linå Skole, Linå sg., Århus amt, død i Svejbæk, Tern sg., Århus amt, begravet i Linå. E. ønskede som dreng at blive musiker, men faderen sendte ham på Jelling seminarium hvorfra han 1875 tog lærereksamen. Derefter virkede han – kun afbrudt af et ophold på Askov udvidede højskole 1880-81 – som lærer forskellige steder i Jylland, sidst ved Silkeborg kommunale skolevæsen 1888-1903. Han fik da bevilget sin afsked (med halv pension) for helt at kunne beskæftige sig med litterær virksomhed. Siden boede han i Svejbæk. – Allerede i 80erne påbegyndte han ved siden af skolegerningen en omfattende journalist- og forfattervirksomhed. Som fælleskorrespondent til en række dag- og ugeblade skrev han talrige pædagogiske og litterære artikler samt rejsebreve og sociale og religiøse betragtninger. Flere gange var han leder af bladforetagender, bl.a. redaktør af Silkeborg Folkeblad (1892-94), Skole og Samfund (1897-1904), Søndagsbladet (1910-11), Den lille Folkeven (1908-11) og Læsning for Folket (1905-08). Sine første skønlitterære forsøg fik han trykt i "Husvennen" i midten af 80erne; men først 1894 vovede han sig frem med en selvstændig bog Helligt og søgnt. en samling fortællinger og skitser der straks røbede hans håndelag som folkelig fortæller, men det var dog først med den stærkt personlige fortælling Ved Dødens Port, 1899 at han for alvor slog sit navn fast i dansk litteratur. Efter denne digterisk beåndede skildring af en ung gårdmands tunge kamp på dødslejet havde E. sejret; og han forfulgte sin sejr med en række bøger af højst ulige værd. Betydeligst virker den smukke ægteskabshistorie Helligbrøde, 1900, fortællingen Det først Fornødne, 1902, det kraftige tids- og folkelivsbillede Folkets Lærere, 1904, den fine brevfortælling Drømmeren, 1907, den store roman Vandringsmanden, 1909, den personligt prægede fortælling Præsten, 1913. Men også bøger som Klokker, 1916, Naboer, 1918, De unge Aar, 1930 og Manddomsaar, 1931 læses med interesse. Selv i småbøger som Et Levnedsløb. 1901, Mellem Børn, s.å., Paa min Vej, 1903, Børnebilleder, 1904, Dyr, 1910, Omkring Lampen, 1912, Helligt og søgnt. Ny Række. 1915, Ved Ovenlys. 1927, Fra Kirkens Port, 1928 og digtsamlingen Mellem Bakkerne. 1910 viser E. sit solide kendskab til almuen, sin skarpe iagttagelsesevne over for børn og sin dybe religiøse følelse. Drevet af sin interesse for historien kastede han sig i de senere år over arkivstudier. I anledning af Silkeborgs 25 års købstadjubilæum udsendte han 1923-24 Silkeborg Slot I–III. Arkivstudierne har også affødt en række kulturhistoriske romaner der hører til det vægtigste inden for hans digtning: Bromanden. Tidsbillede fra Midten af det 18. Aarhundrede, 1921, Fangen. Tidsbillede fra Kalmarkrigens Tid. 1924, En Præsteskæbne. Tidsbillede fra Midten af det 18. Aarhundrede, 1926-27, Mørk Tid. Tidsbillede fra Indfaldene i Jylland 1643-45. 1929 og Landsbykongen. 1934 med emne fra 1660erne. – Svagest er E. når han optræder revsende over for sin samtid. Satiren lykkes sjældent for ham; men når han i sine skildringer af almuen tegner billeder af den uafvendelige skæbne, livets og dødens ubetvingelige krav får hans fremstilling styrke og kraft.

Familie

Forældre: lærer Niels E. (1815-90) og Louise Jakobine de Hemmer (1821-1908). Gift 9.12. 1882 i Heden sg., Svendborg amt med Maren Eriksen, født 10.3.1862 i Heden, død 4.10.1901 i Silkeborg, d. af gårdejer, sognefoged Erik Kristian Jensen (1828-1914) og Kristine Sofie Madsen (1828-1910).

Ikonografi

Mal. af J. J. Jensen Egeberg ca. 1905, af Georg Schjelderup ca. 1925 og af Erik Egeberg ca. 1930. Buste af sidstnævnte 1933. Foto.

Annonce

Bibliografi

E. E. i Årsskr. for Jellingsamf., 1933 28-41. E. E.: Et lærerhjem. Barndomserindr. i Østjydsk hjemstavn IV, 1939 5-17. – Oskar Thyregod i Lærerne og samf., red. C. Poulsen og W. Th. Benthin I, 1913 160 428-35. Erich Erichsen i København 17.11.1915. Folmer Nielsen i Indre missions tid. LXXXV, 1938 781-84. A. Ravnholt i Folkeskolen LV, s.å. 1016-18. R. Gandrup i Århus stiftstid. 28.10.s.å. Aalborg amtstid. 2.10.1940. Silkeborg avis 3.5.1957. Papirer og breve i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
kenth Kjeldgård Nielsen: Edv. Egeberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289036