Christian Rimestad, 30.1.1878-25.2.1943, forfatter, kritiker. Født på Frbg. (Trin.), død i Kbh., urne på Frbg. (Solbjerg). R. voksede op i et stærkt litterært interesseret hjem og blev 1895 student fra Metropolitanskolen. I sin ungdom modtog han uudslettelige indtryk fra halvfemsernes "sjælelige" gennembrud, digtere som Viggo Stuckenberg, Sophus Claussen, Helge Rode og Johannes Jørgensen, hvis tidsskrift Taarnet han slugte med begejstring. Til trods for en erklæret beundring også for Johannes V. Jensens Digte, 1906, forblev hans smag og litterære normer bestemt af ungdommens symbolisme. 1903 blev han magister i litteraturhistorie. 1905 udkom konferensafhandIIngen Fransk Poesi i det nittende Aarhundrede, hvor tiden fra Charles Baudelaire til århundredskiftet står stærkest. I sin ungdom udgav R. flere digtsamlinger der viser afhængighed af den franske poesi han dyrkede. Udvalgte digte er udkommet i to samlinger: Kærlighedsdigte, 1920 og Elegier og Hymner, 1926. Gennem hans digte der er præget af følsomhed og sjælelig spænding går en forherligelse af skønheden i alle dens former. – Størst betydning fik R. som litteraturkritiker. Efter konferensafhandlingen fulgte interviewsamlingen Digtere i Forhør, 1906, først offentliggjort i Adresse-Avisen, Belgiens store Digtere, 1915, om Emile Verhaeren, Maurice Maeterlinck og Charles van Lerberghe, samt et værk om "den lyriske renæssance i Danmark" Fra Stuckenberg til Seedorf I-II, 1922–23 med portrætter af tidens førende digtere. 1924 udkom en lille monografi om Otto Rung og 1927 doktordisputatsen om Baudelaire, R.s mest gedigne værk. Heri analyseres ikke blot Baudelaires egen poesi men tillige hans forudsætninger i romantikken og den indflydelse han fik på den senere franske og belgiske symbolisme. Endelig udkom 1943 posthumt bogen Fransk Litteratur 1900–1940 der viderebringer hans omfattende læsning i sin samtids franske litteratur. Som litteraturkritiker ydede han en meget stor indsats i de tusinder af artikler og anmeldelser han skrev til især Politiken, København og Nationaltidende. Ingen anden samtidig var som han fortrolig med udviklingen i tidens fransksprogede litteratur. Endelig virkede R. som oversætter af adskillige bøger, især nyere fransk prosalitteratur.

Familie

Forældre: højesteretsassessor Christian R. (1830–94) og Nathalia Westrup (1836–1911). Gift 30.1.1915 på Frbg. (b.v.) med Maren Margrete Eva Greve, født 10.1.1887 i Kbh. (Matth.), død 17.3.1971 i Roskilde, d. af gartner, senere fabrikant Niels Rasmussen Hansen Sørensen G. (1852–1923) og Eva Pettersson (1859–1915).

Ikonografi

Mal. af Knud Søeborg, 1903. Buste af R. Tegner, 1914. Tegn. af H. Jensensius udst. 1929. Afbildet på mal. af Albert Naur udst. 1932. Akvarel og Gouache af Carl Jensen udst. 1934, mal. af samme udst. 1942. Tegn. af Gerda Wegener, Sven Brasch (Kgl. bibl.) og Eigil Petersen (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Nationaltid. 28.5.1915 og Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1927 156. – Sv. Leopold: Tres talenter, 1918 89–91. Samme: Erindr. III, 1928 37f. Harald Kidde i Gads da. mag. XVIII, 1923 327 329 333 336. Kai Friis Møller i Ekstrabl. 25.2.1943. Hakon Stangerup i Nationaltid. 26.2. s.å. Henning Kehler i Berl. tid. s.d. Politiken s.d. Elna Fonnesbech Sandberg: Dem jeg mødte, 1944 20–23. Vald. Koppel: Af Politikens hist. II, 1946. Samme: Medmennesker, 1947 47f. Olaf Fønss: Thalia tilbedelse, 1948 168f. Kai Friis.Møller i Danske digtere i det 20. årh. ny saml., 1955 103–08. Volmer Dissing sst. 407–09. Emil Frederiksen sst. 2. udg. I, 1965 344–50. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig