Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Houmark

Oprindelige forfattere JeKis og PHes
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Houmark, Jens Christian Houmark, 4.6.1869-30.1.1950, forfatter. Født i Ålborg, død på Frbg., urne på Ordrup kgd. Allerede som fjortenårig fik H. et par skitser optaget i dagspressen og som femtenårig et skuespil opfort på Ålborg teater. Han kom i boghandlerlære, forsøgte sig uden held som skuespiller og gik i stedet over i journalistik. Han begyndte sin journalistiske løbebane ved Aalborg Amtstidende, kom 1899 til hovedstadspressen -København, Politiken – og var fra 1921 knyttet til Det Berlingske Hus i hvis aviser han vedblev at skrive til sin død. Sit skønlitterære forfatterskab indledte han 1908 med romanen Det Syndens Barn, efterfulgt af For Guds Aasyn, 1910 hvori han med den af tidens moralbegreber nødvendiggjorte diskretion skildrede et homoseksuelt forhold mellem to unge mænd. H. var en stor beundrer af Herman Bang som han også personligt stod nær, og hvis impressionistiske fortælleteknik han var påvirket af – fx i For de Andre, 1913 og Veje, der skilles, 1915. I teaterromanen Blodets Børn, 1916 gav han et hektisk billede af skuespillerlivet på og uden for scenen, og med Byens Hævn,1917, forlod han skønlitteraturen. Det var skæbner og konflikter fra hverdagslivet han skildrede, især sådan som det levedes i den danske provinsby. I blandingen af sentimentalitet og ironi og ved sansen for den effektfulde replik og den dramatiske situation var han en temperamentsbeslægtet lærling af Herman Bang. Den samme artistiske evne udnyttede han i sin journalistik. Han dyrkede især interviewet hvor den pointerede karakteristik kunne nærme sig perfidi, og hvor de hastige replikskifter var på én gang livfulde og manierede. Et udvalg af hans interviews kom 1938 i bogen Han spurgte – de sagde. De originale træk i H.s personlighed gjorde ham med årene til ikke så lidt af en "figur" -et image han selv holdt i live bl.a. ved de oplæsninger hvori han højt op i alderdommen fandt udtryk for de sider af sit talent teatret ikke kunne bruge. Kort efter hans død 1950 kom erindringsbogen Timer, der blev til Dage og bekendelsesskriftet Naar jeg er død der begge kredser om hans skæbne som homoseksuel – med den fortielse og forfølgelse han samtidig protesterede mod og kapitulerede for: "Vi skal ikke føle det som en skamplet, at vi er fødte til ensomhed, men vi skal dømme os selv alvorligere og strengere, end vi dømmer andre".

Familie

Forældre: koffardikaptajn Andreas H. (1830–80) og Christiane Marie Binderup (1832–1915, gift 1. gang med skipper Søren Hansen). Ugift.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af H. Jensenius 1920 og 1923 (Fr.borg). Maske af K. Nellemose, 1929. Tegn. af Carl Jensen udst. 1929. Linoleumssnit af K. J. Almquist 1929, 1937, 1938 og 1953. Buste af Knud Gleerup, 1931, og af Viggo Jarl. Mal. af Chr. Aigens (Nordjyllands kunstmus.; hotellet i Kerteminde). Tegn. af Emiel Hansen (Fr.borg) og af Otto Christensen. Tegn. (Kgl. bibl.). Karikaturer af bl. a. Sophus Jürgensen. Foto.

Annonce

Bibliografi

C. H.: Timer, der blev til dage, 1950. Samme: Når jeg er død, 1950 (selvbiogr.). – Chr. Rimestad i Spectator, 1917 348–58. Sv. Lange: Meninger om lit.. 1929 53f 101–03. Rob. Schyberg: Billeder på væggen, 1941 210f. Andr. Vinding: Sorglose tider, 1942 40 156–63. Fr. Hegel: Erindr. I, 1946 222–25. Olaf Fonss: Fra Dagmarteatrets glansperiode, 1949 250–52. Clara Pontoppidan: Eet liv – mange liv II, 1950 146f (ny udg. I, 1965 3050. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup, Peder Hesselaa: Christian Houmark i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291589