Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Engelstoft

Oprindelig forfatter PHes
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Engelstoft, Christian Thorning Engelstoft, 12.3.1876-7.6.1945, forfatter. Født i Kbh. (Frue), død på kommunehospitalet sst., begravet på Frbg. (Sondermark kgd.). E. stammer fra en gammel anset embedsmandsslægt, og det var tanken at han skulle have studeret. 1893 tog han 4.klasses hovedeksamen men opgav derefter videre studier. Han forsøgte sig i postetaten og i forretningsverdenen, men med ringe held. 1904 debuterede han som forfatter med Af Livets Farce, og hermed havde han fundet sit rette felt. Med heldig hånd slog han straks ned på det område han beherskede med større sikkerhed end noget andet, proletarskildringen, og fortalte om skurekonen Madam Andersen. I Svig og List, 1909 fortsættes ad denne vej: her myldrer det med unger på trappegange, madammerne sladrer og stikker hovederne sammen, drukne mandfolk raver hjem til mutter og hørnene. Dette baggårdsmiljø er næppe nogetsteds i E.s produktion gengivet med større artistisk håndelag og dybere medfølelse end i en lille historie i Barnet og andre Fortællinger, 1906. Her er det lykkedes E. at tolke en arbejderkvindes sorg over at miste sit barn, dobbelt overbevisende fordi han ikke forfalder til sentimentalitet, men djærvt går livet under øjnene og beretter om de barokke sider tilværelsen har at fremvise selv under de alvorligste tilskikkelser. En hovedkvalitet hos E. var hans sans for det komiske midt i det tragiske, og med sin træfsikre replik evnede han at karakterisere både proletariatet og de bedre stillede klasser. I Kongen af Illyrien. 1905 gjaldt satiren datidens hofliv, og i E.s skildring fik de fyrstelige personer et bedsteborgerligt præg af slåbrok og lang pibe. Også i sine skildringer af borgerskabet og embedsklassen var det hans teknik at trække sine figurer ned i proletarmiljøet, således de læger der berettes om i Venner og Bekendte, 1922 og i Jeg hader dig. 1922; han vil vise at der ikke er synderlig forskel på menneskene – det er ydre forhold der bestemmer om et menneske bliver konge eller sjover. Blandt E.s øvrige bøger er der grund til at fremhæve Levende og Døde, 1917 med fortællingen om lærer Jens Peter Jensens heroiske kamp mod tuberkulosen og Eventyr og Historier fortalt for Voxne, 1916 med beretningen om kvindens skabelse. Denne historie sammen med Den gamle Kineser hørte til det repertoire hvormed E., der var en udmærket fortolker af egne værker, gjorde lykke bl.a. i kabaretterne Edderkoppen og Riddersalen. I Halvtreds Aar, 1926 der kom den dag E. fyldte de halvthundrede findes atter det spil mellem det komiske og det sublimt ophøjede som er et af dette forfatterskabs mest typiske træk.

Familie

Forældre: overretssagforer Lauritz Thorning E. (1840-1918) og Pouline Marie Stub (1849-80). Ugift.

Ikonografi

Mal. af Aksel Jørgensen, 1907, tegn. af samme 1908. Mal. af Chr. Aigens ca. 1908 og flere gange senere, 1912, 1917 (et af dem Nordjyllands kunstmus.) og 1935. Statuette og tegn. af Kai Nielsen, 1910. Afbildet på Peter Hansens mal. 1911 af museumsindvielsen 1910 (Fåborg mus.), og på mal. af Hans Henningsen, 1911. Akvarel af Ingeborg Engelstoft ca. 1920. Buste af A. Severin Jacobsen ca. 1925. Mal. af A. Rolstad, 1926. Buste af Ragnhild Borch ca. 1929 og af Grethe Hammeleff, 1934. Tegn. af Carl Jensen (Fr.borg; Kgl.bibl.). Tegn. af Gunnar Lilliendal, 1938. Mal. af Hans Flygenring udst. 1940. Foto.

Annonce

Bibliografi

Peder Hesselaa: Vor tids digtere, 1926 107-19. Julius Bomholt: For uvejret, 1947 42-46. – Manus, i Kgl.bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peder Hesselaa: Christian Engelstoft i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289161