Carl Jacobi, 19.11.1874-19.4.1938, forfatter, bibliotekspioner. Født på Frbg, død i Holbæk, begravet i Kbh. (Ass.). J. studerede forstvæsen i Kbh. og Nancy, fik praktisk uddannelse på Giesegård og Brahetrolleborg, var derefter skovrider og skovejer ved Vordingborg (Stensbygård) 1900–10, men forlod så forstvæsenet for at hellige sig sociale interesser. 1910–12 var han sekretær i det sociale sekretariat og bibliotek i Kbh. og virkede stærkt for arbejdernes oplysning. 1920–30 ledede han arbejdernes aftenskole og foredragsvirksomhed i Holbæk, og skønt uden biblioteksfaglig uddannelse blev han 1926 leder af centralbiblioteket i Holbæk, der udvikledes til et kulturcentrum for byen og omegnen. Han var bl.a. pioner i brugen af bogbil for at komme i direkte kontakt med lånere i oplandet. Som en højt estimeret anmelder af skønlitteratur i Bogens Verden fik han indflydelse på alle folkebibliotekers bogvalg. Allerede som dreng havde J. lyst til at skrive og da han, opmuntret af Herman Bang, 1912 udsendte sin første bog Judas, en jødisk proletarskildring med interiører fra det mørkeste Kbh., røbede han trods påviselige forbilleder en så personlig og kultiveret fremstillingskunst og en så indtrængende psykologisk forståelse, særlig af børn, at man måtte stille store forventninger til hans forfatterskab. J. opfyldte i sine senere bøger i nogen grad disse forventninger. 1915 udkom Under Guds Aag, en varmt følt psykologisk studie over et religiøst forskræmt barnesind, og 1919 De syv Vise, en skildring af syv skolekammeraters udvikling og skæbnegang, en stort anlagt og i visse partier lykkelig gennemført roman der både viser J.s sikre iagttagelsesevne, hans dybe medfølelse med de mennesker han skildrer, og hans til tider ildfulde fremstillingskunst. Under pseudonymet En Eneboer udsendte J. 1927 en digtsamling Jakobs Kamp, der som hans prosabøger er stærkt religiøst præget og røber det samme grublersind, den samme stærke tone af tvivl og trods, den samme higen efter at tyde livets gåde som mærkes i romanerne. – Som forstmand skrev J. talrige artikler i Tidsskrift for Skovvæsen (1898–1908), og 1907 udgav han en dansk-tysk-fransk forstordbog. Sit pædagogiske virke fortsatte J. med udgivelsen af Højtlæsning. Vejledning ved Valg af Stof til Oplæsning, 1937–38, for Arbejdernes oplysningsforbund.

Familie

Forældre: magistratsfuldmægtig, senere borgmester og konferensråd Adolph J. (1844–1917) og Ida Harriet Jacobi (1847–1928). Gift 1. gang 14.7.1900 i Kbh. (Frederiks) med Rosa Anna Christensen, født 23.11.1875 i Holbæk, død 2.5.1964 i Kbh., d. af skibsfører Frederik Adolph C. (1833–99) og Christiane Andersen (1841–84). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 6.1.1912 i Kbh. (Slotsk.) med skuespiller Alma Helene Kristine Ahlstrøm, født 23.12.1874 i Kbh. (Stefans), død 20.11.1943 sst. (gift l. gang 1901 med maler Christian Ludvig Møgelgaard, 1873–1928, gift 2. gang 1911 med Andrea Marie Helene Jensen, 1886–1953), d. af garver, senere portner ved Folketeatret Carl Thorvald A. (1838–1905) og Caroline Laurine Hansen (1837–98).

Ikonografi

Tegn., formentlig 1915, og mal. af Lilli Lundsteen. Foto.

Bibliografi

Hans Brix i Politiken 26.2.1912. Sst. 20.4.1938. Det nye nord 30.7.1919. Tilskueren, s.å. I 55 lf (anm. af De syv vise). Jul. Bomholt: Dansk digtning, 1930 209f. Robert L. Hansen i Bogens verden, 1938 141–44. Socialdemokraten 20.4.1938. Nationaltid. s.d. Berl. tid. s.d.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig