Carl Ewald

Carl Ewald, 15.10.1856-23.2.1908, forfatter. E. blev student 1874 fra Fr.borg, ville tage forsteksamen, men opgav det på grund af sygdom. Han virkede i flere år som lærer, var en tid skolebestyrer på Frbg., men helligede sig fra 1882 helt forfatter- og journalistvirksomhed. Hans forfatterskab blev et af den nyere danske litteraturs omfangsrigeste og mangesidigste. Det falder i fire hovedgrupper: de moderne romaner, de historiske romaner, eventyrene og de aktuelle fortællinger og betragtninger, mest af satirisk indhold. Mellem 1882 og 1892 skrev E. en række romaner i tidens manér hvor han satte problemer under debat og tydeligt tog parti ud fra de dengang mest frisindede synspunkter; de vigtigste er Regel eller Undtagelse, 1883, En Udvej, 1884 og Lindegrenen, 1886. Senere kom Fru Johanne, 1892 og de sammenhængende større fortællinger Den gamle Stue, 1895 og Cordts Søn, 1896. Disse sidste var skrevet i en manieret, men poetisk suggestiv stil og var stærkt påvirkede af 90ernes sjæleanalyse og raffinerede udtryksmåde. - I slutningen af 90erne begyndte E. sit forfatterskab af historiske romaner. Den første, Børnekorstoget, 1896 var beåndet og fantasifuld, senere fulgte Makra, 1897, Mogens Heinesen, 1904, Jep Akelej og hans Kæreste, 1905 og Den største i Landet. s.å. I sine sidste to leveår udgav han den i sin tid populære serie Danske Dronninger uden Krone, 1906-08 (flere udgaver).

E.s ry hviler væsentligst på hans eventyr og hans satirer. 1892 og 1893 udkom to samlinger børnefortællinger, I det Frie, 1894-95 eventyrsamlingerne Fem nye Eventyr og De fire Fjerdingsfyrster. E. fortsatte stadig denne del af sit forfatterskab således at der kom til at foreligge tyve bind der kom i flere udgaver, og hvoraf gentagne gange udvalgte samlinger er udsendt. Han har også oversat Grimms Eventyr, og i Eventyrskrinet der udkom i en subskriptionsudgave med illustrationer af Louis Moe 1906-07 har han på sin egen måde genfortalt gamle sagn og eventyr.

I årene før og efter århundredskiftet var E. en flittig og meget læst medarbejder ved Politiken. Hans korte artikler, underskrevet Hr. Hansen, indførte noget nyt: de var en tæt forening af journalistik og novellistik, skrevet i en knap og tindrende stil hvor de vel forberedte pointer sprang overraskende frem. De var tendenslitteratur ganske som hans tidligere store romaner; hans formål var at revse, nedbryde fordomme, og hans meninger forekom dengang udæskende, næsten revolutionære. En lille del af denne journalistik er samlet i Døgnværk, 1900. I nær tilslutning til disse små artikler står flere af de samtidigt udkomne bøger, Min lille Dreng, 1899, Min store Pige, 1904, der giver paradoksalt tilspidsede bidrag til en moderne opdragelseslære. Journalistisk prægede og alle med skarp tendens er ligeledes bøgerne Sulamiths Have, 1898 og Pastor Jespersens Juleaften, s.å. der væsentligt er rettet mod den indre mission som E. ofte havde angrebet mere direkte i sin journalistik. En blanding af journalistik og novellistik er også James Singletons store Udenlandsrejse, 1897, James Singletons Glæde over Danmark, 1898 og Historier, 1902. - E. skrev også nogle teaterstykker; Canta blev spillet på Det kgl. teater 1901 og Gerhard Ramm på Folketeatret 1906.

E. var flittig og mangesidet begavet, så smidig at hans stil helt kunne forandre karakter fra den ene bog til den anden. Så elegant, så virtuost skrev ingen af hans jævnaldrende i Danmark. Men E. var ikke blot stilkunstner, han ejede også fantasi, og denne fantasi blev ikke synderligt hemmet af at arbejde med realiteter af rent objektiv karakter, det ser man først og fremmest i hans eventyr som man undertiden, næppe med rette, har karakteriseret som tørre og snusfornuftige; hans fantasi bygger på realiteter af videnskabelig art, men boltrer sig friskt og frodigt. Mod E.s journalistik og den serie af bøger som slutter sig nært til den kan man indvende at hans fortolkning af "frisindet" var ensidig og på sin vis kunne gøre et ikke mindre forbenet dogmatisk indtryk end de anskuelser han angreb. Ofte har han dog ramt hykleriet, misundelsen og overklassehovmodet i centrum. Journalistikken og eventyret var de to områder hvor han helt var sig selv og derfor gav sit ypperste. Romanerne -både de første moderne og de sidste historiske -vil derimod næppe overleve ham længe, måske med undtagelse af Børnekorstoget og dobbeltromanen Den gamle Stue - Cordts Søn. E. er indgående beskrevet i Agnes Henningsens erindringer og fik med hende en søn, den senere forfatter, Poul Henningsen.