C.F. v. Schmidt-Phiseldeck, Conrad Georg Friedrich Elias v. Schmidt-Phiseldeck (Schmidt-Phiseldek), egtl. v. Schmidt, genannt Phiseldeck, 3.7.1770-16.11.1832, samfundsvidenskabelig forfatter. Født i Braunschweig, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Ass.). S.-P. voksede op i et akademisk, internationalt orienteret miljø. Faderen var således en i samtiden respekteret kender af russiske forhold. Efter at have studeret filosofi og teologi i den nordtyske by Helmstedt et par år, kom S.-P. efteråret 1789 i forbindelse med det danske ægtepar Friederike og Constantin Brun, hvorved han s.å. kom til Kbh. som huslærer for deres ældste barn, Carl. Afbrudt af en rejse 1790–91 med familien Brun fortsatte S.-P. sine studier ved Khh.s univ. hvor han erhvervede doktorgraden både i filosofi (1792) og i teologi (1794). Sidstnævnte år opnåede han dansk indfødsret. Han gjorde sig hurtigt gældende i den tyske kreds i Kbh., bl.a. var han fra 1791 en flittig bidragyder til dennes hovedtidsskrift, Deutsches Magazin. 1794 fik han takket være finansminister Ernst Schimmelmann et treårigt statsstipendium på 300 rdl. for at han kunne sætte sig ind i stats- og finansvidenskab; samtidig fortsatte han sine filosofiske studier og forelæste som privatdocent på universitetet, bl.a. over Immanuel Kant. 1797 blev S.-P. assessor i økonomi- og kommercekollegiet, 1801 kommitteret og 1812–13 deputeret sst. 1813–18 var han direktør ved Rigsbanken. Ved Nationalbankens oprettelse 1818 kom han på ventepenge indtil 1823 hvorefter han blev ekstraordinær, fra 1828 til sin død ordinær deputeret i generaltoldkammer- og kommercekollegiet. Derudover var han 1797–1802 sekretær i skolekommissionen af 1789 og 1804–16 medlem af karantænedirektionen som havde overopsynet med bestræbelserne for at hindre indførelse af smitsomme sygdomme fra udlandet. Han var blandt de embedsmænd som 1807 ledsagede kronprinsen til Holsten hvor han bl.a. blev administrerende direktør for den derværende afdeling af Enkekassen. Efter afdelingens sammenlægning med Den almindelige Enkekasse i Kbh. var han i perioder administrerende direktør for denne; 1813–32 var han ordinært medlem af enkekassens direktion. 1811–16 var han i kanal-, havne- og fyrdirektionen, 1813–16 medlem af den ekstraordinære finanskommission og 1826–32 af providerings-kommissionen for Kbh.

Fra 1791 til sin død udfoldede S.-P. et omfattende filosofisk og statsvidenskabeligt forfatterskab på dansk, tysk og latin. Hertil sluttede sig en del skønlitterære arbejder, mest digte, enkelte oversættelser bl.a. fra nygræsk, indlæg om den dagsaktuelle politik til dels på regeringens vegne, og en række bidrag af blandet, mest moralsk opbyggeligt indhold. Endelig var han 1798–1810 medredaktør af økonomi- og kommercekollegiets tidsskrift, Handels- og Industrie-Tidende. S.-P. var en ivrig tilhænger af 1790'ernes modefilosofi, kantianismen. Han skrev Briefe ästhetischen Inhalts. Mit vorzüglicher Hinsicht auf die Kantische Theorie, 1797 og påbegyndte en systematisk indføring på latin i Kants kritiske filosofi, Philosophiae criticae secundum Kantium expositio systematica hvoraf to bind på i alt 917 sider udkom 1796–98. Værket opnåede dog ikke som håbet international anerkendelse. Også i danske filosofiske kredse fik det en kølig modtagelse, og et tredje, afsluttende bind udkom aldrig. I mange år herefter opgav S.-P. næsten fuldstændig filosofien, og først i sine sidste leveår udsendte han atter et par større filosofiske arbejder, bl.a. Die Welt als Automat und das Reich Gottes. Ein Beitrag zur Religionsphilosophie, 1829. Han forsøgte heri at vise at den naturvidenskabelige synsmåde, der anskuer verden som en "automat", kunne forenes med den teologiske idé om verden som "Guds rige".

S.-P.s hovedindsats som forfatter er tre statsvidenskabelige arbejder som han publicerede i hurtig rækkefølge 1820–22: Europa und Amerika, 1820, Der Europäische Bund, 1821 og Die Politik nach den Grundsätzen der heiligen Allianz, 1822. I disse tre bøger, der udgør en helhed, forsøgte S.-P. dels at beskrive de ændrede verdenspolitiske tendenser efter De forenede Staters uafhængighed 1776, dels at skitsere hvad Europa kunne gøre for at tilpasse sig de nye forhold. S.-P.s hovedidé som han formulerede i Europa und Amerika var, at Amerika var på vej til at blive verdens ledende magt. De europæiske staters tid som indehavere af verdensherredømmet var forbi med uoverskuelige følger for Europas folk. Bl.a. måtte de forvente at miste deres koloniimperier, ikke blot på den vestlige halvkugle, men også i Asien og i Afrika, og dermed en stor del af de rigdomme hvorpå Europa hidtil havde baseret sin eksistens. S.-P. så imidlertid nye muligheder for vor verdensdel, hvis den i erkendelse af de nye storpolitiske grundvilkår ville slutte sig sammen til en enhed som kunne have en realistisk chance for at klare sig i konkurrencen med Amerika. Disse tanker om nødvendigheden af en europæisk union udvikles nærmere i Der europäische Bund som giver en detaljeret skildring af, hvordan den europæiske føderale stat skulle opbygges med fælles regering, domstole, møntvæsen og forsvar. I trilogiens sidste bind diskuteres Den hellige alliance, der var et kollektivt sikkerhedssystem, oprettet 1815 mellem fire af de europæiske stormagter og i de nærmest følgende år tiltrådt af de fleste øvrige europæiske stater. S.-P. mente, at Den hellige alliance, som han i lighed med adskillige andre progressive iagttagere omkring 1820 vurderede positivt, kunne opfattes som et forbindelsesled mellem den endnu utopiske europæiske enhedsstat og samtiden. Alliancen var for S.-P. et bevis på, at den europæiske union lod sig gennemføre.

De tre bøger vakte trods deres omstændelige stil og til tider mærkværdigt uklare disposition opsigt – navnlig Europa und Amerika der i løbet af 1820–21 blev oversat til fransk, engelsk, hollandsk og svensk foruden at der udsendtes en dansk udgave. S.-P. havde, som det i dag er nemt at se, både mht. forudsigelsen af Amerikas voksende magt og mht. sine betragtninger om den europæiske union fat i to af 18- og 1900-tallets væsentligste verdenspolitiske udviklingslinjer. Dette har sikret S.-P., måske som den eneste dansker, en plads i den internationale politiske idéhistorie som forløber for Alexis de Tocquevilles studier fra 1830'erne over det amerikanske samfund og som én af restaurationstidens betydeligste fortalere for Europatanken. – 1799 var S.-P. blevet medlem af Det skandinaviske literaturselskab, 1806 af Videnskabernes selskab, hvis kasserer han var fra 1815. – Justitsråd 1804. Etatsråd 1812. Konferensråd 1829.

Familie

Forældre: professor ved Collegium Carolinum, senere hofråd og arkivar i Wolfenbüttel, dr.jur. Johann Heinrich Christoph S. (genannt P.; adlet 1789 under navnet v. S. gen. P.) (1740–1801, gift 2. gang 1785 med Christine Auguste Elisabeth Meyners, ca. 1744–89) og Maria Catharina Luise Crell (ca. 1743–85). Gift 20.5.1802 i Lübeck med Maria Wilhelmine Krohn, født 18.1.1777 i Lübeck, død 2.2.1844 i Kbh. (Petri), d. af senator, senere første borgmester, dr.jur. Herman Dietrich K. (1734–1805) og Maria Elisabeth Möller (1752–1813).

Udnævnelser

R. 1812. DM. 1828.

Ikonografi

Mal. af W. Marstrand udført 1832 umiddelbart efter S.-P.s død. Efter dette kopi signeret Alb. Schou jun., 1942.

Bibliografi

Chr. Lütken i Månedsskr. for lit. IV, 1830 99–133 (anm. af S.-P.: Die Welt als Automat). Jens Møller i Dansk lit. tid., 1833 261–70 281–84 (tysk overs, i Neue schlesw.-holst. Provinzial-Berichte, 1833 458–71). Chr. Molbech: Det kgl. da. vidensk. selsk.s hist., 1843. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé II, 1896; IV-V, 1900–02; VII, 1906; IX-X, 1922–32. Jacob S. Worm-Muller: Norge gjennem nødsårene, Kria. 1918. Kn. Fabricius i Det tredie standpunkt IV, 1941 166–75. Carl Dumreicher: Ved en milepæl, 1954 72–80. Rolf H. Foerster: Europa. Gesch. einer politischen Idee, München 1967 264–71. Kn. Erik Svendsen i Dansk pengehist., red. E. Hoffmeyer I, 1968 120f. Thorkild Kjærgaard i S.-P.: Europe and America, facs. udg. 1976 259–81.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig